Gæstemad – 43 nemme og lækre opskrifter
Gæsterne er inviteret, bordet er dækket, men hvad skal du servere for gæsterne? Gæstemad behøver ikke at være et kæmpe stort og uoverskueligt projekt. Det kan nemlig sagtens være nemt at lave gæstemad, uden af gå på kompromis med den gode smag.
Hele hemmeligheder bag en vellykket gæstemiddag er forberedelse, en pæn anretning og gode smage i maden. Så er det ikke så væsentligt hvor avanceret eller dyrt det er, gæsterne vil være glade uanset.
Herunder deler jeg mine 43 bedste forslag til nem og lækker gæstemad med succes. Det er blot at få på jagt blandt opskrifterne, og udvælge dem som passer aller bedst til netop dit selskab.
Go fornøjelse og velbekomme!
Forretter
Laksesalat med koldrøget laks
Frisk og cremet laksesalat med koldrøget laks, agurk og dild.
En nem og virkelig lækker forret med med laks, serveret på bund af salat.
Prøv også at servere laksesalaten oven på spinatvaflerne her.
Tarteletter med høns i asparges
En vaskeægte klassiker. Hvorfor ændre på noget, som stadig er lige så lækkert, som det altid har været?
Sådan har jeg det med tarteletter. Jeg synes nemlig at de aller bedste er de traditionelle med kylling og asparges.
Spinatvafler med laks
Hjemmelavede spinatvafler – De bedste grønne vafler med spinat, som er helt suveræne med fyld oven på.
De er rigtig lækre som forret når gæsterne er inviteret.
Varmrøget laksemousse
Varmrøget laksemousse med fennikel, peberfrugt og dild er en virkelig lækker, smagfuld mousse af laks.
Den er sindsygt nem at lave, og smager samtidig virkelig skønt. Et sandt hit, hvis du spørger mig.
Rejecocktail med rygeost
En traditionelle 80’er forret har fået en lille overhaling, og kommer her i nye og mere moderne klæder.
Kombinationen af rejer og rygeost giver forretten et lækkert pift, forkæler dine smagsløg og er en rigtig sommer forret.
Carpaccio salat
Du kender med garanti den klassiske carpaccio, som består at tyndtskåret kalvefilet, toppet med parmesan, olivenolie, salt og peber.
Jeg har givet den en opgradering og lavet den som en salat. Den er suveræn som forret eller når du skal lave lækker veninde frokost. Serveret med lækkert saftigt brød, vil der kun være rosende ord.
Tunmousse med græsk yoghurt
Cremet tunmousse med salat og urter er altid et hit hos både stor og små.
Prøv også at variere tunmoussen, ved at tilføje finthakket kapers, peberfrugt eller rogn. Det smager rigtig godt.
Tunmousse med cremefraiche og rødløg
Tunmousse med cremefraiche og rødløg er en helt klassisk forret. Ofte serveret med salat og et stykke flute.
De fleste kan lide det, og så er det samtidig utrolig nemt at lave en god tunmousse. Det er altså et sikkert hit til gæsterne.
Cremet blomkålssuppe
Der er intet bedre end at kunne lave gæstemad klar i forvejen. Denne er én af de opskrifter, som er virkeligt nem at forberede, så den blot skal varmes op inden servering.
Denne cremede blomkålssuppe er virkelig god til forret, både en lørdag aften med gæster, men også til mere særlige begivenheder som eksempelvis nytår.
Hovedretter
Asiatisk pulled pork
Du kender formentlig allerede den klassiske pulled pork af en hel nakkefilet, med rub og barbecue. Serveret i en burgerbolle med coleslaw er det svært at slå af pinden.
Ikke desto mindre har jeg denne gang trukket smagen i en lidt anden retning, og givet den et twist af asien. Simpelthen fordi at det er så vanvittig lækkert i en hjemmelavet bao bolle, selvfølgelig i følgeskab af sprøde grøntsager og lidt chilimayo.
Thai inspireret mørbradgryde
En lækker og smagfuld thai inspireret mørbradgryde, er en dejlig og anderledes måde at spise den klassiske svinemørbrad.
Det er en let krydret, sød og cremet ret, som helt sikkert vil høste mange glade maver omkring spisebordet.
Servér den med kogte ris og dampet broccoli.
Fyldt svinemørbrad
Fyldt svinemørbrad med bacon og persille. En virkelig nem opskrift på mørbrad i ovn, fuld af god smag fra citronskal, soltørrede tomater og persille.
Serveret med en god salat og ovnbagte kartofler er der ikke et øje tørt.
Græsk salat med souvlaki, tzatziki og fladbrød
Saftig kylling, sprød salat, bløde brød og krydret tzatziki, er alt hvad du behøver, for en middag med lækker sommer gæstemad på ægte græsk manér.
Få opskrifterne her:
Græsk salat.
Kylling souvlaki.
Tzatziki.
Græske fladbrød.
Egyptisk kylling i fad
Egyptisk kylling er vanvittigt lækker og nem mad til mange gæster. Det kan nemlig sagtens laves i hele bradepander.
Kyllingen er saftig, har knasende sprødt skind, samt syre og sødme. Det er en skøn sommerret, som både forkæler dine øjne og smagsløg.
Bøf stroganoff med mos
Når jeg skal lave nem gæstemad til mange, vælger jeg gerne at lave bøf stroganoff.
Det smager nemlig helt fantastisk, kan forberedes, og så er det bare en virkelig lækker ret, som alle kan lide.
Falafelvaffel med tabouleh salat
Denne ret er kødfri, faktisk er den helt vegansk. Får du en vegetar eller veganer som gæst, vil det uden tvivl falde i god jord at du har tænkt på det.
Samtidig kan du nemlig supplere med stegt kylling hvis du gerne vil have lidt kød til vaflen.
Oksegryde med sommergrønt
Cremet og dejlig oksegryde med sommergrønt er nem gæstemad. Generelt er gryderetterne nemme når der kommer gæster, i og med, at de passer sig selv. Hvem vil ikke gerne tilbringe så meget tid sammen med sine gæster, som muligt.
Pasta med kantareller og fløde
Pasta med kantareller og persille er en virkelig lækker, nem og hurtig pastaret. På blot 15 minutter har du velsmagende aftensmad klar til servering.
Servér pastaen som den er, eller servér sammen med en frisk salat eller hjemmebagt brød.
Kylling satay spyd med peanutsauce
Vil du gerne servere lækker gæstemad med kylling, som samtidig gerne må være noget rigtig smovsemad, så er de her kylling satay lige sagen.
Jeg serverer dem altid sammen med peanutdressing og en god salat.
Porretærte med fuldkornsbund
Klassisk porretærte med fuldkornsbund er nok en af de mest populære madtærter. Og den fungerer altså virkelig godt som gæstemad.
Servér gerne en salat sammen med tærten, og måske lidt brød med smør. Dét er lækkert.
Du kan også lave tærten i små tærteforme, og servere en hel tærte til hver, som en forret.
Ovnbagt laks med røget paprika
Ovnbagt laks, må altså bare siges at være nem gæstemad i ovn.
Det er hurtigt at lave, smager vidunderligt og er altså lige dét ekstra lækkert. Serveret sammen med en god salat, er har du den perfekte, sunde hovedret til gæsterne.
Ægte græsk moussaka med kartofler
Autentisk græsk moussaka er noget nær det bedste der findes i det græske køkken.
Sammen med moussakaen kan du servere en sprød græsk salat, tzatziki og blødt græsk fladbrød (eller pita, som det kaldes i Grækenland).
Vegetar frikadeller med bulgur og feta
De aller lækreste vegetar frikadeller er
Servér dem sammen med cremet hummus eller krydret tzatziki, og en salat med ovnbagte grøntsager.
Pasta med laks og spinat
Pasta, spinat, laks. Hvad mere kan man egentlig bede om? Ja jeg beder i ethvert tilfælde ikke om mere.
Det er og bliver en vaskeægte yndlingspastaret, hvis du altså spørger mig. Og ikke nok med dét, så er den også suveræn til gæsterne.
Indisk kylling med ristet blomkål
Invitér gæsterne til indisk middag, med indisk kylling, naan brød og en lækker indisk kulfi til dessert.
Alle vil elske at blive inviteret til indisk middag, har jeg ik ret?
Pasta med ovnbagte tomater og bagt feta
Denne pastaret er oplagt gæstemad, da den stort set passet sig selv.
Den vanvittigt lækre og nemme pasta med ovnbagte tomater og feta er fyldt med smag og sødme fra de bagte tomater, og bliver cremet af den bagte feta.
Tilbehør
Flødekartofler af sød kartoffel
Prøv at udskifte de almindelige kartofler med søde kartofler næst gang du laver flødekartofler. Det smager gange enkelt fantastisk.
Hvidvinssauce med estragon
Du og dine gæster skal virkelig ikke snydes for verdens bedste sauce. Jeg serverer den til alt! Kalveculotte, oksesteg, røde bøffer, svinemørbrad, kylling og jeg kunne blive ved.
Jeg ved godt at man normalt ikke ville servere en sauce lavet med hvidvin til oksekød og svinekød, men tro mig, det er SÅ lækkert.
Få succes med sovsen, og lav denne.
Hvidløgsflutes
Sig farvel til frosne hvisløgsflutes, og goddag til bløde, luftige og virkeligt hjemmebagte hvidløgsflutes.
Det kræver selvfølgelig lidt mere arbejde, end at hive en pakke op af frostboksen i supermarkedet, men du og dine gæster vil tanke dig, for at have bagt dem selv.
Salater
Spidskålssalat med ærter og granatæble
Nem og enkel spidskålssalat med ærter og granatæble. Toppet med sesam og en enkel olie- eddike dressing. Det bliver ikke nemmere.
Servér den til alt alt fra steg og kylling til fisk og som en del af et vegetarisk måltid.
Blomkålssalat med feta, æbler og sennepsdressing
Sprød og hamrende lækker blomkålssalat, der passer til det meste. Den er nemlig meget alsidig, og samtidig vil den uden tvivl falde i god jord hos gæsterne.
Få opskriften på blomkålssalat med feta, æbler og sennepsdressing her.
Salat med syltede rødløg og langtidsbagte tomater
Fyldig salat med syltede rødløg og bagte tomater er en suveræn luksussalat. Med dyb umami smag, syre fra de syltede rødløg, sødme fra de langtidsbagte tomater og salt fra feta, er dette den oplagte salat til ethvert festligt måltid.
Blomkålssalat med feta og saltnødder
Enkel og utroligt lækker salat til gæster. Den smukke lilla farve i salaten, er så flot på middagsbordet, og lyser op på tallerknen.
Med den lilla farve er den også virkelig oplagt til en ægte tøsemiddag.
Grønkålssalat med appelsin, blåbær og granatæble
En rigtig vintersalat, som jeg glædeligt serverer for gæsterne.
Jeg har også flere gange lavet den juleaften, hvor de friske appelsiner og granatæblekerner gør sig rigtig godt sammen med den fede julemad.
Jordbærsalat med serano og mozzarella
Smagfuld salat med solmodne jordbær er den lækreste sommersalat du kan komme i nærheden af.
De danske jordbær har så kort en sæson, at det skal udnyttes til fulde.
Det er en salat der gør dig rigtig godt som tilbehør til grillmiddagen med vennerne.
Quinoa salat med ristede kikærter og fetaost.
En frisk, sprød og cremet salat. Den kan serveres som den er, sammen med brød og hummus.
Eller også kan du eventuelt lave salaten uden kikærter, som tilbehør til valgtfrit kød.
Salat med brombær, granatæble og avocado
Klassisk grøn salat i luksusklæder. Det er den ultimative gæstesalat når det gerne må være ekstra lækkert.
Servér den også gerne salaten til nytår, hvor den vil passe til både en god steg og en rød bøf.
Rødkålssalat med peanutdressing
Fyldig og cremet rødkålssalat med broccoli, syrlige appelsiner, søde tørrede tranebær, sprøde mandelflager og en virkelig lækker peanutdressing.
Den tager altså bare kegler hos gæsterne.
Bagt rodfrugtsalat med granatæble og salatost
Smagfuld salat til gæsterne der skal forkæles. Det er en virkelig god salat, og passer sammen med både kylling, svinekød, oksekød og fisk.
Det er virkelig lækker gæstemad.
Desserter
Rødgrød med fløde
Jeg elsker rødgrød med fløde. Det er den mest klassiske danske sommerdessert, og det til trods, bliver den simpelthen bare ved med at være et hit
Vil du gerne servere en rigtig sommerdessert, er det denne du skal servere. Prøv også at servere den med en kugle vaniljeis istedet for fløden.
Æblegaletter med timian og æble
Små æblegaletter med timian og marcipan, er suveræne når du får gæster, serveret med en god creme fraiche eller vaniljeis. og ej at forglemme en dampende varm kom kaffe. Så har du den perfekte dessert eller kage til kaffen.
Indisk kardemomme is
Vil du gerne imponere gæsterne med hjemmelavet is til dessert? Så skal du prøve at lave denne indiske kulfi is med kardemomme.
Den har en skøn aromatisk smag, og er virkelig nem at lave. Whats not to like?
Pandekager uden æg og mælk
Hvem elsker ikke lune, bløde pandekager med is, marmelade, frugt eller bær?
Jeg er i hvertfald altid på pandekageholdet, og synes det er så lækkert at servere for gæsterne som dessert.
Galette med abrikos og rosmarin
En lækker sprød galette med abrikos og et tvist af rosmarin, kan noget helt særligt når der er inviteret gæster til eftermiddagskaffe.
Vegansk cheesecake med blåbær og appelsin
Elegant vegansk cheesecake, også kendt som rawcake. Den smager intet mindre end fantastisk, og gæsterne vil med garanti bede om et stykke mere.
Det er en rigtig gæstefavorit her hjemme.
Chokoladefondant
En utrolig nem dessert som kan laves på forhånd, så den blot skal bages lige inden servering.
Den har lige dét ekstra luksus over sig når den flydende midte løber ud.
Sund æbletrifli uden tilsat sukker
Vil du gerne holde den slanke linje er denne æbletrifli guld værd. Den er lavet med skyr, mandler og havregryn, og så smager den fantastisk.
En god og sund dessert, som også kan serveres til gæsterne.
Jordbærtærte med marcipan
Jeg er stor fan af en god jordbærtærte, især når de danske jordbær er i sæson.
Den sprøde bund, søde creme og friske jordbær har bare hele pakken.
Servér den som den er som afslutning på en dejlig middag, eller til kaffen i sofaen.
Sukkerfri citronfromage uden fløde
En lækker, proteinrig citronfromage, er en god dessert til gæsterne som er igang med et vægttab eller gerne vil holde den slanke linje.