Citron tiramisu
En vanvittigt lækker citron tiramisu der bringer en frisk og syrlig twist til den klassiske italienske dessert. Denne opskrift kombinerer den rige, cremede tekstur af traditionel tiramisu med den syrlige og aromatiske smag af citron.
Citron tiramisu er en forfriskende variant af den klassiske dessert, der er perfekt til sommerdage eller som dessert for en perfekt afslutning på et dejligt måltid, og så er den er dejligt alternativ til citron cheesecake. Ved at følge disse tips kan du sikre, at din citron tiramisu bliver en uforglemmelig oplevelse for både dig og dine gæster.
Tips til den Perfekte Citron Tiramisu
CITRONER – For at få den bedste smag og aroma, skal du bruge friske, økologiske citroner. Citronskallen er fyldt med naturlige olier, der tilføjer en intens og delikat citronsmag til din dessert.
LEMON CURD – Selvom færdigkøbt lemon curd kan være bekvemt, giver hjemmelavet lemon curd en mere frisk og personlig touch til din tiramisu. Plus, du kan justere sødmen og syrligheden efter din egen smag. Valget er dog helt dit eget.
LIMONCELLO – Hvis du ønsker at tilføje en ekstra dybde til din citron tiramisu, kan du inkludere en smule limoncello i citron siruppen. Dette giver en let alkoholisk note, der komplementerer citronens friskhed.
FLØDE – Når du pisker fløden til cremen, så pas på ikke at overpiske den. Den skal have bløde toppe for at sikre en let og luftig konsistens i din tiramisu. Pisker du den for meget, vil cremen skille.
HVILETID – For at få de bedste smagsnuancer frem, lad din citron tiramisu trække i køleskabet i mindst 4-6 timer, gerne natten over. Dette giver smagene tid til at blande sig og giver en bedre tekstur.
EKSPERIMENTER MED LAGENE – Du kan tilføje ekstra lag af lemon curd mellem lagene af ladyfingers og creme for en ekstra citronsmag. Dette giver en dejlig syrlig overraskelse i hver bid.
PYNT – Pynt din citron tiramisu med spiseligt guld, revet citronskal, friske bær eller mynteblade for en smuk og indbydende præsentation. Det visuelle udtryk er lige så vigtigt som smagen!
ANRETNING – Prøv at servere din citron tiramisu i individuelle glas for en elegant og praktisk præsentation. Dette gør det nemt at servere og ser imponerende ud på ethvert dessertbord.
SØDME – Citron tiramisu kan variere i sødme afhængig af din smag. Smag cremen til, mens du laver den, og juster sødmen med ekstra sukker eller lemon curd efter behov.
Få opskriften på citron tiramisu her:
Citron tiramisu
Ingredienser
Lemon curd (Eller en færdigkøbt)
- 2 æggeblommer
- 2 æg
- 1 knsp salt
- 125 g sukker
- 1 øko citron (skallen herfra)
- 80 g citron saft (2-3 citroner)
- 60 g smør
Citron sirup
- 60 g vand
- 25 g sukker
- ½ Øko citron (saft og skal)
- 30 g limoncello (valgfrit)
Creme
- 2,5 dl piskefløde
- 300 g lemon curd (hjemmelavet eller færdigkøbt)
- 250 g mascarpone
Samling
- ½ pakke ladyfingers
- 50 g lemon curd (hjemmelavet eller færdigkøbt)
Tilberedelse
Lemoncurd
- Kom æggeblommer, hele æg, salt, sukker, citronskal og citronsaft i en lille gryde.
- Tænd kogepladen på medium varme, og pisk eller rør konstant. Pas på varmen ikke er for høj da æggene ikke på stivne som røræg. En fingerregel er, at den absolut ikke må komme over 80 grader)
- Når din lemon curd simre og tykner rører / pisker du videre i ca. 1 minut.
- Når lemon curden er tyknet tages den af varmen og køres igennem en sigte. Jeg bruger en dejskraber for at få den igennem sigten.
- Tilføj smøret til den varme lemon curd, lad det stå et minut og rør det sammen til du har en helt glat lemoncurd.
- Læg et stykke husholdningsfilm helt ned på den lune lemon curd så der ikke er noget luft mellem curd og film. Stil deni køleskabet til den er helt kold og tyk.
Citron sirup
- Imens lemon curden køler af, laves siruppen.
- I en kasserolle kommes vand, sukker, citronsaft og citronskal (jeg skræller citronen med en kartoffelskræller, komme det gule skal herdi, men udelader det hvide bitre).
- Bring kasserollens indhold i kog, lad det simre 2 minutter og lad det køle af. Når siruppen er kold, hældes den igennem en si, så du får en ren sirup uden citronskal. Hvis du vil have limoncello i, så tilføjes det til siruppen nu.
Creme
- Pisk fløden til en let skum, den skal være blød og må endelig ikke blive fast, da den så vil skille når cremet vendes sammen.
- I en stor skål blandet mascarpone og lemoncurd. Jeg giver den 20-30 sekunder med elpisker, til den er cremet og blandet ordentligt sammen. Pisker du for meget bliver mascarponen skilt og grynet.
- Tilføj den letpiskede flødeskum til mascarponen og vend det forsigtigt sammen med en dejskraber, til du har en ensartet creme. Undlad at røre for meget i det, så det skiller.
Sådan samler du:
- Vend halvdelen af dine ladyfingers i din citron sirup og læg dem straks i i bunden af dit fad. Top med halvdelen af cremen og gentag med at vende de resterende ladyfingers i citron sirup, læg dem oven på cremen og top med den sidste creme.
- Smør creme pænt ud til du har en flad top.
- Fordel den sidste lemon curd på toppen og pynt med hvad end du har lyst til.
- Stil din citron tiramisu i køleskabet i mindst 6 timer, men gerne natten over, inden servering.
Sense håndfuldsfordeling af citron tiramisu
Hf 1+2: citron,
Hf 3: æg,
Hf 4: ladyfingers
Fedt: ekstra æggeblomme, smør, piskefløde, mascarpone
Smagsgiver / gratis: salt, sukker, vand, limonchello
Hvor meget citron tiramisu kan du spsie?
Da det er en ret kalorietæt dessert, ville jeg spise ét stykke, svarende til 1/6 af denne opskrift. Det ville jeg tælle som en hel spisekasse. har du brug for ekstra fylde i maven, kan du spise en enkelt håndfuld grøntsager ved siden af.