Græsk Moussaka

Autentisk græsk moussaka er noget nær det bedste der findes i det græske køkken. Sådan har jeg i alle tilfælde haft det, lige siden jeg var på Kreta tilbage i august, hvor jeg fik en ægte moussaka som slog benene væk under mig.
Græsk moussaka fest
Siden da har jeg lavet græsk moussaka en del gange. Jeg har hver gang, lavet lidt små rettelser, således at jeg idag kan dele (hvis du spørger mig) den aller bedste opskrift på den græske specialitet. Og jeg må bare sige, at den altså også har været en vinder når jeg gang på gang har serveret den for både min mand og vores gæster.
Hverken min mand eller jeg har været specielt glade for aubergine, mest på grund af den lidt seje konsistens som den nogle gang har. Men her i elsker vi den. Det giver god smag og gør det til en autentisk ret. En moussaka uden auberginer er jo bare ikke det samme, vel?
Skal du lave det helt store festmåltid kan du med fordel lave alle elementerne til din moussaka og samle den i det ønskede fad, men undlade af bage den. Kom den istedet i fryseren. Når du så skal have gæster, tager du den op ad fryseren aftenen før, og lader den tø op i køleskabet. Og så bages den ellers bare på sædvanligvis inden servering.
Sammen med moussakaen kan du servere en sprød græsk salat, tzatziki og blødt græsk fladbrød (eller pita, som det galdes i Grækenland. Velbekomme, og for fornøjelse med det græske køkken.



Få opskriften på græsk moussaka her:

Græsk Moussaka
Ingredienser
- 1200 g aubergine
- 350 g kartofler
Kødsauce
- 500 g hakket oksekød (4-7% fedt)
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk koncentreret tomatpuré * Reklame for med24.dk
- 1 dåse hakkede tomater * Reklame for med24.dk
- 2 spsk balsamico eddike * Reklame for med24.dk
- 1 tsk tørret timian * Reklame for med24.dk
- 1 tsk tørret basilikum * Reklame for med24.dk
- 2 laurbærblade * Reklame for med24.dk
- 1 knsp kanel * Reklame for med24.dk
- 1 spsk olivenolie * Reklame for med24.dk
- salt og peber
Bechamel sauce
- 6 dl mælk
- 80 g smør
- 80 g hvedemel * Reklame for med24.dk
- stødt muskatnød
- 2 æggeblommer
- 50 g parmesan (eller en anden hård ost)
- salt * Reklame for med24.dk
Til sidst
- 20-30 g friskrevet parmesan
Tilberedelse
- Skyl auberginerne, skær dem i 1 centimeter tykke skiver og drys dem med salt. Læg aubergine skiverne i en bøtte med låg i 30 minutter.
- Imens du venter på auberginerne, skylles kartoflerne og skæres i en halv centimeter tykke skiver. Jeg beholder skrællen på kartoflerne, da det ikke er noget man lægger mærke til i retten. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og giv dem et drys salt.
- Start nu på kødsaucen. Se længere nede i opskriften.
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Når aubergine skiverne har ligget med salt i 30 minutter, skylles de med rent, koldt vand. Klem det meste vand ud af auberginerne, læg dem op på en rent og tørt viskestykke. Dup dem tørre og læg dem herefter over på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag kartofler og auberginer i ovnen cirka 20 minutter.
Kødsauce
- Pil løg og hvidløg og skær begge dele i små tern.
- Varm en gryde godt op med 1 spiseskefuld olivenolie, tilføj løg og hvidløg. Brun det godt af til løgene er let gyldne og klare.
- Kom hakket oksekød ned i gryden og brun det godt af. Når kødet brunes godt af, er det med til at give smag til kødsaucen.
- Tilføj balsamico eddike, tomatpuré, en dåse hakkede tomater, tørret timian, tørret basilikum, laurbærblade og kanel. Bring saucen i kog.
- Lad kødsaucen simre under låg i 20 minutter. Smag til med salt og peber undervejs. Tag laurbærblade op af kødsaucen og stil den til side når den er færdig.
Bechamel sauce
- Smelt smøret i en gryde ved middel varme.
- Når smøret er smeltet, tilføjes melet imens du pisker godt i gryden til du har en let gylden, tyk og ensartet dej.
- Tilføj mælken lidt af gangen imens du pisker i gryden. På den måde undgår du at saucen danner klumper.
- Lad bechamel saucen koge et par minutter ved lav varme, imens du stadig rører i den. Det skal blive en til en tyk creme når den er færdig.
- Tag bechamel saucen væk fra varmen. Pisk grundigt i saucen imens du tilføjer æggeblommerne og 50 gram revet parmesan. Smag saucen til med salt, peber og muskatnød.
- Sæt bechamel saucen til side.
Sådan samler du din moussaka
- Start med at pensle dit fad med lidt olivenolie.
- Fordel først de forbagte kartoffel skiver i bunden af dit fad. Oven på kartoflerne fordeles halvdelen af de forbagte aubergine skiver.
- Fordel herefter hele kødsaucen i fadet. Nu skal resten af de forbagte auberginer fordeles i et jævnt lag oven på kødsaucen.
- Fordel nu hele din bechamelsauce ven på auberginerne og slut af med friskrevet parmesan.
- Bag din moussaka i ovnen ved 180 grader varmluft i cirka 40 minutter, eller indtil den er gylden på toppen.
- Når moussakaen er færdig skal den have lov til at stå og hvilke på køkkenbordet i 20 minutter inden servering. Det hjælper til at den holder formen og ikke flyder ud når du tager et stykke.
Sense håndfuldsfordeling af moussaka
Hf 1+2: aubergine, løg, hvidløg, koncentreret tomatpuré, hakkede tomater på dåse.
Hf 3: hakket oksekød.
Hf 4: kartofler, hvedemel.
Fedt: olivenolie, smør, æggeblomme, parmesan ost.
Mælk: minimælk.
Smagsgiver / Gratis: balsamico eddike, tørret timian, tørret basilikum, laurbærblade, kanel, salt, peber, stødt muskatnød.
Hvor meget moussaka kan du spise?
Jeg vurderer at det er ganske fornuftigt at spise et stykke hjemmelavet moussaka svarende til 1/6 af hele portionen. Så er du fint sækket ind med alle håndfulde, grøntsager (hf 1+2), protein (hf 3), stivelse (hf 4) og fedt.
Hvad kan du spise ved siden af?
For en fyldt spiseskasse efter senseprincipperne bør du ikke tilføje mere til måltidet. Du får nemlig allerede alle håndfulde og fedt dækket rigtig fint og fornuftig med et enkelt stykke græsk moussaka.









Hej Maria, jeg skal bare lige hører, er det rigtigt at der skal 1,2 kg auberginer i opskriften ? Syntes det lyder lidt voldsomt, men måske ….?
Hej Birgit,
Ja det er helt korrekt. Det svarer til 2-3 auberginer afhængigt af størrelsen på dem. De fylder mindre når auberginerne bages, og noget af væsken fordamper. Desuden er den opskriften til 6 personer 😀
Kh
Maria Silje
Hvor stort er det fad du bruger?
Hej Lise,
De indvendige mål på mit lerfad er 25 cm i diameter og 6 cm højt.
Kh
Maria Silje
Den er hverken mere eller mindre end fantastisk den her opskrift. Min bedre halvdel der vrængede på næsen over jeg ville lave moussaka ( som jeg elskede i 80’erne :-)). Vi skal have 12 gæster om et par uger og det kommer de til at spise, så jeg ikke hænger i køkkenet hele dagen/aftenen. Tak fra Thomas
Kære Thomas,
hvor er det bare en skøn kommentar at få, jeg er SÅ glad for at opskriften bringer lige så meget glæde hos dig, som hjemme hos mig 😀
Ps. heldige gæster!
Kh
Maria Silje
Hej Maria Silje.
Den opskrift må jeg prøve 🙂
Ca. hvor meget balsamico kommer du i? (det står der ikke).
Måske det skal noteres i opskriften, at laurbærbladene skal tages op igen, for at hjælpe dem, der ikke kender til madlavning med dem.
Dbh, Henriette
Hej Henriette,
Jeg kommer to spsk balsamico i 😀
Årh ja, god pointe, tak!
Rigtig god opskrift. Jeg lavede en halv portion med en smule mindre kød endda.
I stedet for bechamelsovs, som smager rigtig godt, og som de bruger i Grækenland, hældte jeg græsk yoghurt pisket sammen med tre æg, lidt salt og lidt mere peber henover mousakkaen.
Det smager også godt, er hurtigt at røre sammen og ikke så tungt.
Kære Hanne,
Tusind tak for dine rosende ord og det gode tip, det vil jeg da prøve, det lyder lækkert.
Kh
Maria Silje
Men RIGTIG græsk moussaka laves med hakket lammekød, ikke?
Jeg tror det er forskelligt, jeg har fået moussaka mange gange i Grækenland, og alle lange har det været med oksekød 😄
Helt fantastisk opskrift – så lækker kombi af krydderier! Tak 🙂
Kære Rikke,
Tusind tak for rosen, det betyder rigtig meget 😁
Kh Maria Silje
Fantastisk dejlig ret
Kære Vibeke,
Tusind tak for de søde ord.
Kh Maria Silje