Vegansk falafelvaffel med tabouleh salat

I anledningen af, at november er world vegan month, har jeg sammen med nogle af mine dygtige blogger kollegaer fra blogfællesskabet Bloggers by heart, lavet en serie af veganske opskrifter. Du finder links til alle de veganske opskrifter, nederst i denne opskrift.
Jeg spiser faktisk sjældent helt vegansk, da jeg har en tendens til at bruge æg eller mælkeprodukt, så snart jeg laver en kødfri ret. Jeg elsker heldigvis en god udfordring. Og særligt synes jeg, at vi herhjemme, godt kunne trænge til at spise lidt mindre kød, og lidt mere plantebaseret. Jeg har samlet alle mine veganske og vegetariske retter her, hvis du gerne vil have lidt mere inspiration.
Personligt kan jeg godt lide, når det er velkendte smage, som er omdrejningspunktet. Jeg har derfor lavet de velkendte falafler, i vaffelform, serveret med en frisk tabouleh salat, smæk fyldt med smag. Jeg kan godt love at det er godt.

- Chailatte hos Line Mailis
- Sellerisuppe med kokosmælk og citrongræs hos madfilosofie
- Fyldte squash hos Monia Magdalena
- Vegansk peberfrugt Picadillo hos Teklas køkken
- Glutenfri svampe spread hos Lise Sommerlund
- Vegansk fudge hos hverdagsro


Veganske falafelvafler med tabouleh salat
Ingredienser
Falafelvafler
- 1 dåse kikærter * Reklame for med24.dk
- 1 løg
- 3 fed hvidløg
- ½ citron saften heraf
- 1 ½ tsk stødt spidskommen * Reklame for med24.dk
- ⅓ bundt frisk persille
- 1 tsk salt * Reklame for med24.dk
- 2 dl vand
- 2 spsk olivenolie * Reklame for med24.dk
- 1 tsk bagepulver * Reklame for med24.dk
- 5 spsk hvedemel * Reklame for med24.dk
Tabouleh salat
- 2 dl bulgur * Reklame for med24.dk
- 3 ½ dl vand
- 1 agurk
- 1 rødløg
- 1 grøn peberfrugt
- 2 tomater
- 1 rød peberfrugt
- 1 bundt chiliflager * Reklame for med24.dk
- ½ bundt frisk mynte
- 2 citroner (saften heraf)
- 1 dl olivenolie * Reklame for med24.dk
- 1 tsk bredbladet persille
- salt og peber
Tilberedelse
Falafelvafler
- Kom alle ingredienserne i en foodprocessor eller blender, og blend til du har en helt glat masse.
- Varm dit vaffeljern op. Det skal være godt varmt, inden du begynder at bruge det.
- Kom en smule olie på vaffeljernet og fordel 3 store spsk falaffeldej i vaffeljernet. Luk det, og lad vaflen bage i ca 4-5 minutter.Pas på med at åbne vaffeljernet for tidligt, for så vil vaflen hænge fast og gå i stykker.
- Når vaflerne er færdige, kan du opbevare dem på risten i ovnen ved ca 50 grader, så de holder sig sprøde.
Tabouleh salat
- Skyl bulguren, og kog den med 3 1/2 dl vand i 15 minutter.Lad den derefter køle helt af.
- Skyl alle grøntsagerne og krydderurterne grundigt.
- Fjern kernerne fra tomaterne, agurken og peberfrugterne og skær dem efterfølgende i så små tern som muligt.
- Hak løget fint og bland det sammen med grøntsagerne.
- Hak persille og mynte fint, og bland også dette sammen med grøntsagerne.
- Bland citronsaft, olivenolie, spidskommen, salt og peber.
- Vend til sidst grøntsagerne med bulgur og dressingen.
Servering
- Anret en falafelvaffel på hver tallerken, og top med tabouleh salat. Velbekomme!
Sense håndfuldsfordeling af vegansk falafelvaffel med tabouleh salat
Hf 1+2: løg, persille, agurk, rødløg, grøn peberfrugt, tomat, rød peberfrugt, mynte.
Hf 3: kikærter.
Hf 4: hvedemel, bulgur.
Fedt: olivenolie.
Smagsgiver / Gratis: hvidløg, citronsaft, stødt spidskommen, salt, peber, bagepulver.
En kødfri sense-venlig falafelvaffel erdejlig mættende og smager som du kender den klassiske falafel.
Jeg vurderer, at det er fornuftigt at spise 1-2 falafelvafler, med tabouleh salat, og så har man en fornuftigt spisekasse. Du kan med fordel også lave en dressing af syrnet mælkeprodukt 3-9%, citronskal, salt og peber. Den kan du spise to spiseskefulde af til hvert måltid og tælles som mælkedressing.
Velbekomme!










Hold nu op hvor ser det bare lækkert ud! Og hvor er jeg ked af, at jeg ikke ejer et vaffeljern (hulk, snøft…). Tror du falaffelvaffel-dejen vil fungere til pandekager også?
Tabouleh salaten skal jeg helt sikkert prøve at lave! Mums hvor lyder det bare lækkert 🙂
– Line Mailis
Tusind tak!
Jeg tror faktisk at vaffeldejen vil være virkelig god til små tykke pandekager. Jeg glæder mig til at høre hvad du synes om det 😀
Kh Maria Silje
Hej Maria, læste lige din besked til Line Mailis! Jeg har nemlig heller ikke noget vaffeljern! Men jeg har en blinis pande 😀 Så det må prøves. Jeg forestiller mig faktisk at opskriften passer perfekt ind i den plantebaserede kost 🙂 Love it!
Hej Lise.
Det lyder også super godt som små blinis, det kan da kun gå godt! 😀
Tak for dine søde ord.
Kh Maria Silje
Smager så fuglene synger. Mange tak for gode opskrifter❤
Hej Rikke,
Det er jeg bare så glad for at høre! Du må ha en dejlig aften 😀
KH
Maria Silje
Det ser meget lækkert ud. Hvordan er de dagen efter til fx frokost hvis man lige luner dem i en microovn ?
Hej Maiken,
Det har jeg faktisk ikke prøvet, men de opfører sig rimeligt vis som falafler. Jeg synes almindelige falafler er en tør omgang når de bliver genopvarmet, men du kan da altid prøve 😄