Bagte syltede rabarber
Er du på jagt efter en lækker og spændende opskrift til din næste dessert? Så skal du prøve disse fortryllende bagte syltede rabarber. Kombinationen af syltning og tilberedning i ovnen, giver møre, søde og syrlige rabarber og en fantastisk rabarbersirup, der vil glæde dine smagsløg.
Hvordan Laver Man Bagte Syltede Rabarber?
Opskriften på bagte syltede rabarber er enkel og let at følge. Start med at forvarme din ovn til 125 grader varmluft. Skær rabarberstilkene i små lange stykker der passer i dine syltetøjsglas, og kom dem heri. Top med sukkerlage for at fremhæve deres naturlige sødme.
Herefter kan du tilføje en en halv vaniljestang til glasset for at hjælpe med at skabe en lækker og smagfuld sirup. Bag rabarberne i ovnen i cirka 30 minutter, til de er møre og saftige.
Når rabarberne er bagt, kommes låget på, og rabarberne stilles i køleskabet til du serverer dem. Den søde sirup kombineret med den bløde tekstur af rabarberne vil skabe en uforglemmelig smagsoplevelse.
Rabarberne holder et par uger såfremt låget ikke har været åbnet.
Hvordan Kan Du Nyde Bagte Syltede Rabarber?
Der er utallige måder at nyde disse lækre bagte syltede rabarber på. Du kan servere dem både lune og kolde sammen med en kugle is eller cremefraiche for en himmelsk dessertoplevelse. Eller du kan bruge dem som en lækker topping på din morgenmadsskål med skyr og granola.
Du kan deruden også bruge dem i det salte køkken, som et alternativ til rabarberkompot. Fx. er syltede rabarber til kød og salat helt vildt lækkert!
Bagte syltede rabarber er en fantastisk måde at nyde denne sæsonbetonede delikatesse på. Deres unikke kombination af sødme og syrlighed vil glæde dine smagsløg og efterlade dig med et ønske om mere. Prøv denne opskrift i dag og lad dig fortrylle af smagen af bagte syltede rabarber.
Har du prøvet at lave bagte syltede rabarber før?
Del dine erfaringer i kommentarfeltet nedenfor 👇
Få opskriften på bagte syltede rabarber her:

Bagte syltede rabarber
Ingredienser
- 400 g rabarber
- 200 g sukker
- 2 dl vand
- 1 vaniljestang
Idéer til andre smagsgivere
- Stjerneanis (blot en enkelt pr glas)
- chili
- ingefær
- kanelstang
Tilberedelse
- Tænd ovnen på 125 grader varmluft
- Skold dine glas med kogende vand.
- Skyl og rengør dine rabarber, skær dem i samme længde, så de passer i højden med dit glas, så de lige kan dækkes med sukkerlagen. Fyld glassene med rabarber, de må gerne stå helt tæt og i spænd, da de bliver lidt mindre efter tilberedning.
- Tilføj en kvart eller halv vaniljestang til hvert glas. Laver du et stort glas kan du evt. tilføje en hel. Tilføj også allerede nu, de andre smagsgivere, hvis du vil det. Jeg kom en enkelt stjerneanis i det ene glas, det er super lækkert.
- Kom sukker og vand i en kasserolle, kog det op og hæld det over rabarberne. Tilføj evt. kogende vand til alle rabarber er dækket.
- Stil glassene med rabarber (uden låg) i ovnen, og bag dem i 30 min. Tag dem ud, og skru lågene på med det samme. Skal de holde i længere tid, kan du tilføje en smule atamon efter vejledningen på atamonflasken.
- Opbevar dem på køl hvor de holder fint i et par uger, hvis blot glasset er åbnet.
Sense håndfuldsfordeling af bagte syltede rabarber:
Hf 1+2: rabarber.
Hf 3: intet.
Hf 4: intet.
Fedt: intet.
Smagsgiver / Gratis: vand, sukker, vaniljestang.
Hvor mange rabarber kan du spise?
Rabarber tælles som grøntsager, og du kan derfor spise op til 2 håndfulde og tælle som hf 1+2. Der sidder dog også lidt sukker på, men det er ikke noget jeg som sådan ville tælle med.
Hvad kan du spise ved siden af?
Ved siden af de bagte rabarber kan du selv supplere med 1 håndfuld protein (hf 3), 1 håndfuld stivelse (hf 4) og op til 3 spiseskefulde fedt.