19 nemme retter med kylling
Jeg er kæmpe stor fan af retter med kylling – så enkelt kan det siges. Kyllingekødet kan nemlig drejes i lige den retning du ønsker det, og kan krydres med næsten alt fordi det i sig selv ikke har en særlig dominerende smag.
Jeg har samlet mine aller bedste retter med kylling herunder, og der burde være lidt for enhver, så det er altså blot om at dykke ned i opskrifter og udvælge dine favorit retter med kylling til middagsbordet.
Lækre og nemme retter med kylling
Kylling satay med peanutsauce
Er du ligesom jeg, virkelig glad for kyllingespyd, så er de her kylling satay lige noget for dig.
Serveret sammen med peanutsauce smager det så englene synger.
Klassiske tarteletter
Tarteletter er virkelig en klassiker, min favorit er klart en opskrift med kylling og asparges.
Tilføj gerne lidt grønne asparges for at få lidt ekstra bid og friskhed i en ellers tung ret.
Pasta med spinat og kylling
En dejlig cremet pasta med spinat, kylling og tomat. Den smager virkelig godt, og er ganske sund og nem at lave.
Egyptisk kylling i fad
Egyptisk kylling i fad, er den oplagte ret næste gang du inviterer gæster. Kyllingen er saftig, har knasende sprødt skind, samt syre og sødme. Det er en skøn sommerret, som både forkæler dine øjne og smagsløg.
Karry kylling i fad
Karry kylling i fad er en virkelig nem og lækker hverdagsret, der stort set passer sig selv i ovnen til det er spisetid. Hvad mere kan man forlange?
Kylling fajita med hvidløgsris
En mexikansk inspireret klassiker, kylling fajita. Her serveret med hvidløgsris og limedressing, og toppet med friske koriander. Virkelig nem aftensmad, som passer sig selv, på 30 minutter.
Kylling i estragonsovs
Kylling i estragonsovs er oplagt til foråret og sommeren, men smager altså fantastisk året rundt. På grund af de lyse smage, virker den mere let, end en mørkere gryderet.
Chili con carne med kylling
En virkelig lækker varm chili con carpe med kylling og mørk chokolade. Det er comfort food for alle pengene.
Denne chili indeholder knap så mange bønner, tilføj gerne flere hvis du ønsker det.
Græsk kylling på spyd
Saftig græsk kylling, marineret i blandt andet citron og oregano.
Serveret med græsk salat, tzatziki og græske fladbrød, er det næsten som at sidde på en græsk taverna i sommersolen.
Indisk kylling med ristet blomkål
Indisk kylling med ristet blomkål, er den oplagte ret både når der er gæster, og når du vil forkæle familien lidt ekstra.
Den smager vanvittigt godt, er forholdsvis nem at lave og så får du samtidig grøntsagerne, uden at skulle gnave dig igennem en halv pose gulerødder.
Pasta med kylling og chorizo
Pasta med kylling og chorizo er en lækker og nem hverdagsret, du kan have klar på blot 20 minutter.
Det bliver altså ikke meget nemmere.
Marokkoansk kylling med sød kartoffel
Lækker kylling med de dejligste marokkanske krydderier, abrikoser og masser er grøntsager.
Det er en virkelig dejlig måde at spise grøntsager uden at tænke så meget over det.
Kylling i blomkålskarry
Denne kylling i blomkålskarry, ryger direkte ind under kategorien, skjulte grøntsager. Det gør den, fordi at sovsen er baseret på blomkål, og det er vel at mærke uden at du kan smage blomkålen. Ren win win.
Så har du kræsne børn eller andre familiemedlemmer derhjemme, som godt kan lide kylling i karry, men IKKE vil spise grøntsager, så lav denne, de vil ikke opdage at de spiser et kvart blomkål.
Pasta med kylling, kokosmælk og parmesan
Nem og lækker pasta. Kokosmælk og parmesan er med til gøre pastaen virkelig lækker og cremet.
Sammen med de friske grøntsager har du en rigtig dejlig pastaret.
Rabarberkylling i karry
En ægte forårs- og sommerret med kylling. Den er lækker og frisk med de syrlige rabarber.
Spis den selv til hverdag, eller servér den for gæsterne. Det vil helt sikkert være et hit.
Butter chicken med ekstra grøntsager
Cremet, krydret og drøn lækker butter chicken, piftet op med ekstra grøntsager.
Det er mit bud på en klassiker fra det indiske køkken. som vil falde i god jord hos familien.
Græskinspirerede kyllingespyd
Nemme og sunde kyllingespyd. Træpinden er skiftet ud med friske forårsløg, lækket af en dejlig græskinspireret kyllingefars.
Det bliver næppe nemmere.
Fyldt kyllingebryst
Fyldt kyllingebryst er en lækker måde at lave kylling, uden at det bliver tørt og kedeligt. Pikantosten går bare så godt hånd i hånd med den milde kylling, og løfter den til næste level.
Prøv at lav det, næste gang du skal ha’ kylling.
Kyllingefrikadeller
Trænger du til et alternativ til de klassiske frikadeller, så er kyllingefrikadeller altid et sikkert hit.
Her har jeg lavet en version med gulerod og hytteost. Jeg synes nemlig at det er en virkelig lækker kombination, og så får du altså både ekstra protein og grøntsager på en og samme tid.