12 Opskrifter med rabarber
Jeg elsker når foråret kommer, og alt begynder at spire efter en lang, kold og våd vinter. Noget af det jeg glæder mig allermest til, er de lækre rabarber som gavmildt vokser frem, og som vi har glæde af indtil efteråret tager fat.
Rabarber er en fantastisk ingrediens, der kan forvandle dine desserter, kager og endda salte retter til kulinariske mesterværker. Med sin karakteristiske syrlige smag og røde stilke er rabarber både smuk og velsmagende. I dette indlæg har jeg samlet 12 opskrifter med rabarber, som kan inspirere dig til at bruge denne grøntsag på nye og spændende måder.
Rabarberopskrifter
Siet rabarbergrød med jordbær
Helt glat, og cremet rabarbergrød med jordbær, er sådan én opskrift der er gået i generationer. Og for mig at det indbegrebet af sommer, sol og havehygge. Jordbærerne i grøden er let bløde, men har stadig bid, lige præcis sådan som de skal være i sådan en rabarbergrød.
Bagte syltede rabarber
Er du på jagt efter en lækker og spændende opskrift til din næste dessert? Så skal du prøve disse fortryllende bagte syltede rabarber. Kombinationen af syltning og tilberedning i ovnen, giver møre, søde og syrlige rabarber og en fantastisk rabarbersirup, der vil glæde dine smagsløg.
Rabarberkompot uden sukker
Lækker og nem rabarberkompot opskrift, som smager både sødt og syrligt på en og samme tid, og så er den så smuk med den røde, næsten pink farve og de små prikker af vaniljekorn. Rabarberkompotten tager 15 minutter at lave, og giver lige det ekstra lukses at have på køl i hverdagen.
Hjemmelavet rabarbersaft
Få min opskrift på lækker og nem hjemmelavet rabarbersaft som er både syrlig og sød på en og samme tid. En kombination jeg virkelig elsker. Smagen af de friske rabarber går heldigvis lige ind hos langt de fleste, og derfor er den også altid et hit når jeg hiver en flaske frem til sommergæsterne.
Jordbær rabarber marmelade
Cremet jordbær rabarber marmelade, med et strejf af vanilje og citron. Det er uden sammenligning den aller bedste marmelade jeg har smagt (og selv lavet). Ikke nok med at smagen tager kegler, så er den så nem og enkel at lave, at jeg klart vil lave hjemmelavet marmelade fremover.
Jordbær rabarber kompot
Hjemmelavet jordbær-rabarber kompot, med en skøn smag af vanilje og et strejf af citron. Kompotten har ikke blot en smuk farve, den smager nemlig også, rigtig godt. Og det bedste af det hele, er at det er så nemt at lave, at alle kan være med
Rabarber curd
Rhubarb curd, eller rabarber creme kan vi også kalde det, minder på mange måder om lemon curd. Det har samme syre, søde og lækre cremede konsistens. Og det spises også på samme måde, på brød, yoghurt, grød, i små tærter eller hvor du nu kan finde på at tilføje det
Rabarber snaps
Let sød og aromatisk rabarbersnaps. Den smager virkelig skønt, er samtidig virkelig nem at lave, og så er der sjældent noget bedre end at servere hjemmelavede lækkerier for gæsterne.
Rabarberkylling i karry
Rabarberkylling i karry, en ny forårs og sommerfavorit. Frisk og lækker ret til aftensmad, og vil gøre sig rigtig godt, også som gæstemad.
Rødgrød med fløde
Få min bedste opskrift på rødgrød med fløde her. Det er den mest klassiske danske sommerdessert, og det til trods, bliver dem simpelthen bare ved med at være et hit.