1 års status – Livet med en gastric sleeve

1 år er nu gået, siden jeg lagde mig på operationsbordet (endda for allerførste gang i mit liv) for at få lavet en gastric sleeve. Det har været et ret vildt år, med både op- og nedture. Heldigvis flest opture!

Jeg startede med at berette om første uge, anden uge, tredje uge og fjerde uge. Sidenhen kom der en halvårs status, og nu er det blevet tid til en 1 års status omkring min gastric sleeve operation.

For nyligt spurgte jeg på Instagram, om der var noget omkring min operation, mit forløb eller lignende, som i gerne ville vide. Jeg fik nogle rigtig gode spørgsmål, og jeg skal forsøge at svare på dem efter bedste evne, igennem dette skriv.

Før jeg fik min minimave, havde jeg forestillet mig, at jeg ville have delt rigtig meget om min operation, og om mit liv efter en gastric sleeve operation. 

Sådan blev det ikke, jeg har det nemlig lidt blandet med det. På den ene side, vil jeg gerne dele meget mere ud af mit liv, så det bliver et mindre tabu, og så dig, der selv står overfor en fedmeoperation kan få et indblik i hvordan det er. Og på den anden side, har jeg ikke vidst hvad jeg skulle dele. Jeg er jo bare mig, og mit liv er sku ikke noget ud over det sædvanlige. Men sådan er det jo i langt de fleste tilfælde. Så tøv endelig ikke, hvis du har nogle spørgsmål du brænder inde med, eller der er noget specifikt du ønsker at jeg skal dele ud af.

En udfordrende tid

Siden min halvårs status i vinter, har jeg kæmpet lidt med motivationen, gåpå modet og troen på mig selv. Jeg var røget ind i en dårlig spiral efter jul og en masse fødselsdage, og havde svært ved at komme tilbage på sporet igen. Spiste lidt for meget sukker (jeps, jeg var blevet sukkerafhængig igen) og havde enormt svært ved at lade de gamle vaner ligge.

Pludselig fra den ene dag til den anden, begyndte jeg at få enorme smerter i den øverste del af maven. En smerte jeg aldrig har prøvet før, og som trak om i ryggen. Smerterne varede 7-8 timer når de kom, og jeg kunne ikke finde ro på nogen måde. Jeg blev badet i koldsved, fik svært ved at trække vejret grundet smerte og min angst begyndte at vise sig rigtig meget igen.

I cirka 3-4 måneder gik jeg og fik jævnligt anfald af smerte. Jeg blev undersøgt med ultralyd for galdesten, som ikke viste noget og fik efterfølgende lavet en gastroskopi af den kirurg som lavede min gastric sleeve på Hamlet så jeg fik tjekket at der heller ikke var noget galt i maven.
(En gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, hvor der køres et rør ned igennem halsen for at lave undersøgelsen. Det er ikke just nogen behagelig oplevelse, men det er heldigvis en kortvarig undersøgelse, med bedøvelse, så det ikke gør ondt.)

På operationsbordet igen

Samme dag som jeg havde fået foretaget en gastroskopi, fik jeg endnu et anfald, og kom ud på akutmodtagelsen på Herlev hospital. De mistænkte at det var et galdestensanfald, og da jeg fik hele 3 store anfald på blot et enkelt døgn blev jeg indlagt til nærmere undersøgelse. MRCT scanningen viste en galdeblære som var helt fyldt med galdesten, og efter 4 dages indlæggelse blev jeg opereret og fik fjernet min galdeblære.

Det er ingen hemmelighed at hele det her show med galdesten og galdestensanfald har fyldt enormt meget hos mig. Det har pustet virkelig meget til min angst. Og jeg har kæmpet med en angst for at spise. Fordi jeg vidste at der var en risiko for at det kunne udløse et galdestensanfald. Men jeg kunne ikke se nogen sammenhæng med hvad jeg spiste, for at det udløste et anfald. Til sidst var det nok, blot at spise et lille stykke vandmelon, så udløste det et galdestensanfald.

Inden operationen vidste jeg godt, at der var en risiko for at få galdesten, når jeg fik lavet en gastric sleeve, fordi det kan komme efter et stort og evt. hurtigt vægttab. Og så er det sådanset uanset om det er efter en fedmeoperation eller ej. Risikoen er der, men nu er min galdeblære fjernet, og så kan jeg se fremad mod et liv uden de risici.

Hvis jeg ser helt bort fra, at hele dette ‘galdestenscirkus’ fyldte rigtig meget i 3-4 måneder, så husker jeg ikke hvornår jeg har haft det så godt, og hvilet så meget i mig selv, som jeg gør nu. Jeg tror faktisk aldrig jeg har prøvet at have den følelse før. Jeg har altid følt mig tyk, uanset min størrelse. Det gør jeg egentlig ikke rigtig længere. Jeg ved da godt, at jeg stadig er overvægtig og har et stykke vej endnu, men jeg tænker slet ikke over det som jeg har gjort førhen. Og dét er dæleme en befrielse.

Bare dét at jeg nu har endnu flere muligheder for at købe lige dét tøj jeg synes er flot, og ikke længere er nødt til at nøjes med det sparsomme udvalg jeg kunne passe, er en gave i sig selv. Jeg ejer faktisk ikke ret meget sort tøj længere, og jeg elsker den regnbue af smukke farver der nu er at finde i mit klædeskab.

Jeg har heller ikke de samme bekymringer omkring min størrelse, som jeg havde for blot et år siden, før jeg fik lavet min gastric sleeve. Jeg var enormt fokuseret på hvad andre tænkte om mig. Både dem jeg kender, og fremmede som jeg gik forbi på gaden. Jeg var sikker på at alle havde en mening. Det havde de garanteret også, men egentlig burde jeg jo være ligeglad, for jeg var jo stadig bare mig. Nu skænker jeg det ikke ret mange tanker, og jeg er slet ikke så opmærksom på, hvordan folk kigger på mig når jeg går forbi dem.

Som sagt har jeg nu færre bekymringer omkring min størrelse, og min seneste sejr var da jeg for et par dage siden skulle flyve til Kreta. Jeg plejer at skulle bede om en seleforlænger, og HADER det! Denne gang kunne jeg passe selen. Det er virkelig en stor sejr for mig, og jeg er virkelig glad og stolt over mig selv. Jubiiii!

MIT VÆTTAB HAR INDTIL NU SET SÅDAN UD:

Slut Juni: -9 kg
Juli: -2,5 kg
August: -7 kg
September: -4,7 kg
Oktober: -4,4 kg
November: -0,3 kg
December: -3,9 kg
Januar: -2,6 kg
Februar: -1,6 kg
Marts: -2 kg
April: -2,2 kg
Maj: -4,7 kg
Juni: -6,2 kg
Juli: -1 kg

I alt: 52,1 kg

Jeg nu har smidt 52,1 kg, det betyder at jeg har tabt mere end min skønne 15 årige kusine vejer. Det er dæleme vildt at tænke på. Jeg var så heldig at hun var med på at vi tog et billede sammen hvor jeg løftede hende, fordi det netop er så vildt. Det fik jeg heldigvis lov til at dele her på bloggen. Billedet jeg snakker om, er det øverste her i indlægget.

Jeg fortsætter vægttabet

Jeg tænker stadig meget over både vægt og vægttab, i og med at jeg stadig står lige midt i det. Og til trods for at jeg godt ved at mange anbefaler at man kun vejer sig maks en gang ugentligt, så vejer jeg mig faktisk næsten hver dag. Tilgengæld bliver jeg ikke slået ud af at se når vægten svinger. Selve tallet på vægten er ikke længere det vigtige for mig, men jeg bliver glad og får mere motivation af, at se når tallet går ned ad. Det vigtigeste for mig er nu, at jeg har det godt, og har det godt i min krop.

For at fortsætte vægttabet stiler jeg stadig efter at spise cirka 1400 kcal, fordelt på 5-6 måltider, og hvoraf jeg helst skal have 100 gram protein dagligt. Efter en lille forårstur til bornholm med min mor, og vores kusiner besluttede jeg at jeg ville have mere frugt og grønt ind i mit liv igen. Det var simpelthen så dejligt at kunne spise så varieret af det grønne i og med vi var 4 afsted, kunne vi jo bedre nå at spise noget forskelligt. Jeg har derfor nydt sommeren med rigelige mængder solmodne danske jordbær, kirsebær, grønne asparges, ærter og jeg kunne blive ved.

Det betyder så også, at jeg ikke har haft plads til lige så meget protein nu hvor maven er blevet fyldt op med frugt og grønt. Derfor har jeg ikke haft helt nok fokus på proteiner og proteintilskud de seneste par måneder, som jeg burde og det kunne også ses på blodprøverne da jeg var til 1 års kontrol hos diætisten på Hamlet i sidste uge. Jeg blev bedt om at have et øget fokus på dét, og på at få spist mine mellemmåltider, da jeg også har lidt for lavt blodsukker. Jeg holder nu tungen lige i munden, og prøver lige at huske de kostråd som står i min kostplan. Så er jeg helt sikker på, at det nok skal rette sig op igen.

Jeg spiser stadig hovedsagligt fedtfattigt, fuldkornsrigt og sukkerfrit, dog uden at være fanatisk. Er jeg ude, spiser jeg det der bliver serveret, men er jeg hjemme sørger jeg for den rette mængde kostfibre, lav fedtprocent og sukkerfri alternativer. Der er faktisk kun to ting min mave ikke bryder sig om her efter at jeg blev opereret, hvilket jo er virkelig skønt, så jeg kan leve et normalt liv.

1. Alkohol – Jeg har faktisk altid haft tendens til at få ondt i maven af alkohol, og har heller aldrig brudt mig om at være fuld, så jeg har ikke drukket ret meget. Efter min operation har jeg prøvet at drikke lidt af en drink to gange. og begge gange har resulteret i ubehag i maven. Derfor drikker jeg nu istedet alkoholfri ‘gin’&tonic og mocktails.
2. Rødt kød. Min mave er ikke særlig vild med rødt kød. Eller generelt bare oksekød som ikke er hakket. Om så det er gennemstegt eller rødt, gør faktisk ingen forskel. Så det er også noget jeg går pænt uden om. Heldigvis elsker jeg jo også lækkert tilbehør, og klager bestemt ikke over en god salat og eksempelvis kartofler.

af hjertet Tak

Til aller sidst vil jeg gerne sige tak til dig!

Det betyder uendeligt meget at du læser med og tager godt imod det jeg deler her på bloggen. Om det er opskrifter eller som her de mere personlige skriv er jeg taknemmelig for lige netop din støtte.