Klassiske kødboller – basisopskriften du kan bruge til alt

klassiske kødboller til fx boller i karry

Nogle opskrifter er bare uundværlige i et køkken. Du ved, sådan en, man altid vender tilbage til, fordi den fungerer hver gang og kan bruges til lidt af det hele. Klassiske kødboller er netop sådan en opskrift.

Det smarte er, at når du først har styr på grundopskriften, kan du dreje den i præcis den retning, du har lyst til. Skal det være en mild omgang boller i karry til familien? En suppe med små, fine kødboller? Eller måske noget mere krydret som indiske kødboller eller en thairet med rød karry? Alt sammen starter her – med den her helt enkle opskrift.

Det er også en af de der opskrifter, hvor det kan betale sig at lave dobbelt portion. For når man nu alligevel står og former de små boller, kan man lige så godt fylde fryseren. Så har du altid et hurtigt måltid ved hånden, når hverdagen rammer.

Tips og tricks til basis-kødboller

  • KAN JEG BRUGE ANDRE TYPER KØD: Ja! Opskriften er med hakket svinekød, men du kan også bruge en blanding af svin/kalv eller ren kylling.
  • SMAG: Hold dem neutrale, hvis de skal bruges bredt – men tilføj fx hvidløg, karry eller chili, hvis de skal passe til en bestemt ret.
  • FORMEN: Små kødboller er perfekte til suppe, mens de lidt større fungerer godt til retter i sauce.
  • KOGNING: Vandet skal kun simre – ikke bulderkoge – ellers risikerer du, at bollerne falder fra hinanden.
  • LAV EN STOR PORTION: De kan nemt fryses, og så er du altid klar til en hurtig omgang aftensmad.
  • HAVREGRYN: Det gør farsen mere saftig, binder godt og giver lidt struktur.
  • OPBEVARING: Holder sig 2–3 dage i køleskab.
  • FRYS: Perfekte at fryse ned – så kan du hurtigt lave fx boller i karry på en hverdag.
  • SERVERING: Brug dem til klassisk klar suppe, boller i karry, kødboller i tomatsauce, asiatisk rød karry – eller bare på et stykke rugbrød.
klassiske kødboller til fx boller i karry
klassiske kødboller til fx boller i karry

Få opskriften på klassiske kødboller her:

klassiske kødboller til fx boller i karry

Klassiske kødboller – basisopskriften du kan bruge til alt

5 fra 1 stemme
Servings: 6 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse20 minutter
Hvile tid30 minutter
I alt1 time

Ingredienser

  • 500 g hakket grisekød
  • 1 løg
  • 1 æg
  • 1 dl mælk
  • 1 dl havregryn * Reklame for med24.dk
  • 1,5 tsk salt * Reklame for med24.dk
  • 0,5 tsk peber
  • 1,5 liter vand (til kogning)
  • 2 tsk salt * Reklame for med24.dk (til kogevandet )

Tilberedelse

  • Bland svinekødet med hakket løg, æg, mælk, havregryn, salt og peber. Rør farsen, indtil den er sej, så den holder formen, når du koger kødbollerne. Lad farsen hvile i køleskabet i 30 minutter.
    TIP! er at bruge en røremaskine, hvis du har én – det sparer tid og kræfter.
  • Bring en gryde med vand og salt i kog. Form små kødboller med en teske og din håndflade – små kødboller koger hurtigere og bliver dejligt møre.
  • Lad dem simre i ca. 8 minutter, indtil de er gennemtilberedte.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sådan laver kødboller – trin for trin

Step 1 – Rør farsen

Bland hakket grisekød med revet løg, æg, mælk, havregryn, salt og peber. Rør godt, til farsen er sej og sammenhængende. Stil på køl i 30 minutter.

Step 2 – Kog vandet op

Bring 1,5 liter vand i kog sammen med 2 tsk salt. Skru ned, så det kun simrer.

Step 3 – Form bollerne

Brug en teske og din håndflade til at forme små kødboller. Dyp evt. skeen i vand, så farsen slipper lettere.

Step 4 – Kog kødbollerne

Kom dem forsigtigt i gryden, og lad dem simre i ca. 8 minutter, til de er gennemtilberedte. Tag dem op med en hulske.

Del med nogen du holder af
5 from 1 vote
1 Comment
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments