Koldhævede grovboller med havregryn og solsikkekerner

Nemme og lækre koldehævede grovboller med havregryn og solsikkekerner. Svampede og sprøde, på en og samme tid.
Der findes ikke ret mange ting, som kan måle sig med nybagte morgenboller. I hvert fald ikke hvis du spørger mig. Duften af lune koldhævede grovboller, der spreder sig i hjemmet, og vækker familien, er noget, helt for sig.
Jeg elsker svampede grovboller, med en god ost og appelsinmarmelade eller jordbær-rabarber kompot. Sammen med god kom kaffe eller the, er det den perfekte start på dagen.
Jeg bager også gerne disse grovboller når jeg skal lave lækre grove sandwich til madpakken. Jeg elsker en god sandwich med æg og rejer, eller en sandwich med cremet hummus og avocado, det er virkelig også lækkert.

Koldhævede grovboller med havregryn og solsikkekerner
Ingredienser
- 6 dl koldt vand
- 15 g gær
- 3,5 dl hvedemel * Reklame for med24.dk
- 5 dl grahamsmel * Reklame for med24.dk
- 1 dl grovvalsede havregryn
- 1 dl solsikke kerner * (gem 1/2 dl til at drysse oven på bollerne)
- 1 tsk salt * Reklame for med24.dk
- 2 spsk honning * Reklame for med24.dk
Tilberedelse
- Om aften: Smuldr gæren i en stor skål, og tilsæt vand, salt og honning, rør rundt til gøren er opløst.
- Tilføj grahamsmel, havreryn og solsikkekerner, og rør dejen sammen. Tilføj hvedemel, og rør dejen grundigt sammen.
- Dæk skålen med staniol, eller med husholdningsfilm, og stil den i køleskabet natten over.
- Om morgen: Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
- Beklæd en bageplade med bagepapir og tag dejen op med en spiseske og fordel den jævnt på bagepladen. Pensl bollerne med vand, og drys med solsikkekerner.
- Bag bollerne i 15 minutter. Nyd dem med en god kop kaffe og dit yndlings pålæg.
Sense håndfuldsfordeling af koldhævede grovboller
Hf 1+2: intet.
Hf 3: intet.
Hf 4: hvedemel, grahamsmel, grovvalsede havregryn.
Fedt: solsikkekerner.
Smagsgiver / Gratis: salt, honning.
Hvor mange koldhævede grovboller kan du spise?
Jeg ville tælle én grovbolle som en hel håndfuld stivelse (hf 4) og en halv spiseskefuld fedt, på grund af solsikkekernerne.
Hvad kan du spise ved siden af?
For en fornuftig og fyldt spisekasse efter sense principperne, kan du supplerer med to håndfulde grøntsager (hf 1+2), en håndfuld protein (hf 3) samt op til 2,5 spsk fedt.









Dem ska jeg prøve og lave ?
god ide, de er virkelig gode
Dine boller ligner de er fyldige, her er dejen flydende, og bollerne flade… også selvom opskriften følges
Det er de også, har dine boller bon overhævet?
Det blev mine også..
Hej Christina,
Det lyder godt nok underligt.
Der kan jo være forskel på mel, måske du blot skal tilføje til ekstra?
Kh
Maria Silje
Min dej var også ret flydende så gav den lidt ekstra mel. De flyder dog stadig ud og er meget flade. Men som en sandwichbolle fungerer de fint…
Jeg er på sagen, og vil forsøge at finde ud af hvorfor de flyder ud 😀
Jeg har også prøvet at bage disse boller. Dejen var rigtig tynd, så jeg tilsatte en del mere fint mel ( mine er bagt med groft og fint spelt). Gav dem så en ordentlig omgang på røremaskinen, så dejen slipper sider og bund. Gjorde så ellers som der står i opskriften, dog lavede jeg 12 boller, de blev alle store og flotte og meget lækre👍🏻
Dejligt at de lykkedes for dig 😀
Og tak for det gode tip!
Kh
Maria Silje
Tusind tak, perfekt opskrift – bollerne blev spist meget hurtigt 😉
Kære Tamara,
Det er jeg bare SÅ glad for at høre.
Kh
Maria Silje