Annonce

Spidskålssalat med dild og ærter – Salat til fisk

Spidskålssalat med dild og ærter - Salat til fisk

For nyligt lavede jeg denne skønne spidskålssalat med dild og ærter. Jeg er generelt ret glad for spidskålssalater, fordi de ikke kræver så meget, for at være lækre. I denne salat har spidskålen fået fint selskab af dild og ærter (en perfekt salat til fisk), samt en ‘mormor’ inspireret dressing. Altså den klassiske dressing bestående af piskefløde, citronsaft, sukker, salt og peber, som hører sig til i en ‘mormor salat’. Her er dressingen bare twistet lidt med æblecider eddike og agavesirup, det kan jeg nemlig ret godt lide.

Jeg serverede denne sprøde spidskålssalat med dild og ærter, sammen med et stykke smørstegt torsk til mig selv, og en hakkebøf til min søde mand. Han er nemlig ikke så glad for fisk. Heldigvis kan dild og hakkebøffer noget sammen, så det var også en succes for ham.

Spidskålssalat med dild og ærter - Salat til fisk

Jeg er faktisk ret interesseret i at høre, hvad du synes passer godt sammen med dild. Så jeg kan få inspiration til at bruge mere dild i min madlavning. og ikke altid gentager denne salat med spidskål og dild. Fyr endelig løs i kommentarfeltet i bunden at opskriften.

Er du også vild med salat med spidskål så er jeg helt sikker på du vil elske nogen af de andre opskrifter på spidskålssalat jeg har her på bloggen. Blandt andet denne spidskålssalat med ærter og granatæble eller denne vinter kålsalat med granatæble.

Spidskålssalat med dild og ærter - Salat til fisk
Spidskålssalat med dild og ærter - Salat til fisk

Få opskriften på spidskålssalat med dild og ærter her:

Spidskaalssalat-med-dild-og-aerter_mariasilje

Spidskålssalat med dild og ærter

4,70 fra 10 stemmer
Antal: 6 personer

Ingredienser

  • 1 spidskål
  • 1 bundt Dild
  • 4 dl grønne ærter (fra frost)

Dressing

  • 6 spsk piskefløde
  • 2-3 spsk æblecider eddike
  • 2 tsk agavesirup
  • salt og peber

Tilberedelse

  • Fjern de yderste blade af spidskålet, og skyl det grundigt.
  • Del spidskålet i to og skær det hele i tynde strimler.
  • Hæld kogende vand over de frosne ærter, og lad dem tø helt op. Hæld vandet fra, og kom ærterne i en skål sammen med spidskålet.
  • Skyld og hak dilden, og kom op i skålen med spidskål og ærter.
  • Rør en dressing af piskefløde, æblecider eddike, agavesirup, salt og peber.
  • Vend dressingen sammen med spidskål, ærter og dild.
  • Server spidskålssalaten til et godt stykke fisk eller kød.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af spidskålssalat med dild og ærter:

Hf 1+2: spidskål, dild, grønne ærter.
Hf 3: intet.
Hf 4: intet.
Fedt: piskefløde.
Smagsgiver / gratis: æblecider eddike, agavesirup, salt og peber.

Spiser du 1/6 af denne salat med spidskål, får du cirka to håndfulde grøntsager (hf 1+2) og en spsk fedt. Det betyder at du selv skal supplere med en håndfuld protein (hf 3), en håndfuld stivelse (hf 4) og 2 spsk fedt.
Det kan eksempelvis være i form af et stykke smørstegt fisk og et stykke lækkert groft brød med smør, eller kartofler. Så har du en rigtig god og fornuftig spisekasse efter sense principperne, bestående af spidskålssalat med dild og ærter, død, stivelse og fedt.

Spidskålssalat med dild og ærter - Salat til fisk
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments