Spidskålssalat med ærter og granatæble

Nem og enkel spidskålssalat med ærter og granatæble. Toppet med sesam og en enkel olie- eddike dressing. Det bliver ikke nemmere.
Jeg elsker en god spidskålssalat i hverdagen, den giver både mæthed, smager virkelig dejligt og samtidig kan den spises som tilbehør til de fleste retter. Det er altså en rigtig alsidig go-to salat når det skal være hurtigt, men lækkert.
Jeg serverer den til alle former for kød og fisk, og bruger den også gerne som en del af et vegetarisk måltid.
Har du brug for en god salat til madpakken, fungere denne spidskålssalat med ærter og granatæble også virkelig godt. Tilføj stegt kylling eller rester af kød fra aftensmaden, så er der en god frokostsalat.
Er du, lige som jeg rigtig glad for spidskål? Se mange flere opskrifter med spidskål her.



Spidskålssalat med ærter og granatæble
Ingredienser
- 500 g spidskål
- 125 g granatæblekerner ((cirka et halvt granatæble))
- 100 g ærter (friskbælgede)
- 2 spsk sesamfrø *
- 1,5 spsk balsamico eddike * (kan fx. erstattes af æbleeddike eller granatæbleeddike)
- 1,5 spsk olivenolie *
- salt og peber
Tilberedelse
- Fjern de yderster blade på spidskålet, og skyl derefter spidskålet grundigt. Snit det fint, og kom det op i en skål.
- Bælg ærterner. Kom dem op i skålen med spidskål.
- Pil alle kernerne ud af granatæblet, og kom 150 gram op i skålen med spidskål og ærter.
- Tilføj sesamfrø i skålen og bland det hele godt sammen.
- Bland balsamico, olivenolie, salt og peber. Vend det rundt i spidskålen.
- Salaten er nu klart il servering
Køkkenudstyr
- Grøntsagskniv Reklame for kitchenone.dk
Sense håndfuldsfordeling af spidskålssalat med ærter
SENSE: Du får dækket HF 1+2
Hf 1+2: spidskål, ærter, granatæble.
Hf 3: intet.
Hf 4: intet.
Fedt: sesam, olie.
Smagsgiver / Gratis: salt, peber
Hvor meget spidskålssalat kan du spise?
Jeg synes at det er ganske fornuftigt at spise en tredjedel af salaten. Gør du dét, får du to håndfulde frugt og grønt (hf 1+2) samt én spiseskefuld fedt.
Hvad kan du spise ved siden af?
Ved siden af spidskålssalaten kan du selv supplere med en håndfuld protein (hf 3), det kan være i form at stegt kylling, en god, saftig hakkebøf eller hvad du ellers kan finde på.
Du kan også spise en håndfuld stivelse (hf 4), det kan være i form af ovnstegte kartofler, eller måske en stykke hjemmebagt brød.
Til aller sidst kan du supplere med et-to spiseskefulde fedt. Så ender du med en rigtig fornuftig spisekasse, som gerne skulle holde dig mæt i 4-6 timer.









Friskbælgede ærter… hvor køber man det på denne årstid ?
Hejsa.
Det tror jeg desværre ikke lige du finder på denne tid af året. Jeg har lavet opskriften om sommeren, hvor ærterne er at finde i alle butikker.
Alternativt til de frisbælgede ærter, kan du bruge ærter fra frost, eller sukkerærter 🙂
Kh Maria Silje
Lækker salat har ikke fibersirup kan jeg bruge ahornsirup eller honning istedet for?
Hej ingrid.
ja det kan du sagtens 😀
Kh Maria Silje
Jeg har lavet denne salat med ahornsirup og sukkerærter og den er helt fantastisk. Vi skal have den igen i dag til helstegt kylling. ???
Hvor er det dejligt at høre 🙂
Kh Maria Silje
[…] […]
Vil man kunne snitte spidskål til en salat dagen før, og opbevare den i plastpose i køleskab?
vh Jytte
ja det kan du sagtens. Jeg snitter ofte et helt spidskål og opbevare det i en lufttæt beholder. Så har jeg spidskål til 5-6 dage 😀
kram Maria Silje
Jeg vil rigtig gerne lave spidskål salaten. Jeg kan ikke tåle rå kål. Kan man koge spidskålen først?
På forhånd tak
Anni
Hej Anni.
Jeg har ikke prøvet at lave salaten med kogt kål, men jeg tænker at du måske kan blancere det? så det kun bliver dyppet i det varme vand? Ellers kan du prøve at erstatte kålen, men din favorit salat.
Kh Maria Silje
Er det lys balsamico?
Hej Trine,
Jeg bruger helt traditionel mørk balsamico, jeg har faktisk aldrig stødt på en lys én 😀
Kh
Maria Silje
Tak for super hurtigt svar – glæder mig til at smage salaten😊
Hej Maria Silje
Jeg kan se, der er nogen, der skriver noget om sirup (fiber/ahorn)
Jeg kan ikke se, at der står noget om sirup i opskriften? 😀
Vh Lone
Hej Lone,
Jeg har opdateret opskriften, og har dermed fjernet den smule fibersirup / agavesirup jeg ellers havde kommet i dressingen, da jeg ikke synes det er nødvendigt 😀
Det er en af mine første opskrifter på bloggen, så den trængte til en overhaling 😀
Kh
Maria Silje