Ovnbagt laks med røget paprika

ovnbagt-laks-med-roeget-paprika

Ovnbagt laks med røget paprika, er en undervurderet spise. Den let søde og fede smag fra laksen spiller virkelig godt sammen med den næsten baconagtige røgede paprika, og de friske granatæblekerner.

Det er en ret, som er kommet for at blive, og som uden tvivl kommer til at blive lavet et utal af gange. Det er nemlig både nemt og super hurtigt, at lave laks, og det er dælme rart når hverdagen er lidt travl.

Jeg serverede ovnbagt laks med røget paprika, ved siden af denne bagte rodfrugtsalat med granatæble og salatost. Det smagte så godt, at jeg lavede det selv samme måltid ugen efter.

Fisk i lange baner

Er du glad for nemme opskrifter med fisk? Det er jeg og derfor har jeg da også flere lækkerier liggende her på bloggen.

Jeg har blandt andet en opskrift på pikant mørksej med asparges. Den er ikke særlig fisket i smagen, og kan derfor også være en mulighed at servere for den, som er knap så glad for fisk.

En anden nem opskrift med fisk, er ret populær her på bloggen. Det forstår jeg godt, den er nemlig også højt på min liste. Det er selvfølgelig min opskrift på pasta med laks og spinat. Jeg kan godt love, at der er tomme tallerkner når den bliver serveret.

Ovnbagt-laks-med-roeget-paprika_mariasilje1

Få opskriften på ovnbagt laks med røget paprika her:

5 fra 2 stemmer
Ovnbagt-laks-med-roeget-paprika_mariasilje1
Ovnbagt laks med røget paprika
Forb. tid
5 min
Tilb. tid
10 min
Samlet tid
15 min
 
Antal: 4
Ingredienser
Sådan gør du
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

  2. I en lille skål blandes en marinade af røget paprika, chiliflager, olivenolie, citronsaft salt og peber.

  3. Beklædt et fad med bagepapir. Skær citronen i skiver og fordel skiverne oven på bagepapiret. 

  4. Oven på citronskiverne, fordeles laksestykkerne. Derefter Fordeles marinaden oven på laksestykkerne.

  5. Bag laksen i ovnen ved 200 grader varmluft i 10 minutter.

  6. Når laksen er færdig, toppes den med frisk basilikum, brøndkarse og granatæble.

Sense håndfuldsfordeling af ovnbagt laks med røget paprika

Jeg ville tælle en portion af denne ovnbagte laks, som en håndfuld protein (hf 3) en lille smule håndfuld grøntsager (hf 1+2) samt en halv spsk. fedt.

Det betyder altså, at du selv bør supplere med to håndfulde grøntsager (hf 1+2), en håndfuld stivelse (hf 4) samt op til 2 1/2 spsk fedt.

Det vil give dig en fornuftigt og fyldt spisekasse.

Hf 1+2: frisk basilikum, frisk brøndkarse.
Hf 3: laks.
Hf 4: granatæblekerner.
Fedt: olivenolie.
Smagsgiver / gratis: røget paprika, tørrede chili flager, citronsaft, salt, peber, citron.


 

Hvis du har nogle spørgsmål, eller kommentarer til mine indlæg, finder du et kommentarfelt herunder. Jeg elsker når i deler jeres meninger og tanker med mig, og jeg er meget taknemmelig for at i tager jer tid til det.

Hvis du giver dig i kast med mine opskrifter, så brug endelig hashtagget #MariaSilje så jeg kan følge med hos dig, det er så hyggeligt.

Kærlig hilsen

Maria Silje

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »