Pikant mørksej med asparges

pikant-moerksej-med-asparges

Idag var jeg i køkkenet for at udvikle nye opskrifter. Jeg lavede blandt andet nogle lækre fiskepakker med mørksej og asparges. De smager simpelthen bare så godt, at jeg ikke kunne vente med at give jer opskriften.

Fordi fisken er så hurtigt færdigtilberedt, er aspargesene stadig sprøde og lækre. Og med pikantosten oven på fisken, bliver det næsten ikke bedre! Mine smagsløg er i hvert fald meget glade for fiskepakkerne af mørksej med asparges og pikantost.

Hvid fisk med asparges og pikantost

Jeg synes ofte af hvid fisk, har brug for hjælp, med smagen. Det kan hurtigt virke fersk og lidt smagsløst, og det synes jeg ikke er særligt interessant. Jeg vil derimod gerne have fisk, med god smag, men uden at smage for meget af, ja, fisk. Derfor synes jeg, at grøn pikantost er en rigtig god og nem vej til masser af smag. Pikantosten er mild, og sammen med mørksej og den ærteagtige smag, fra de grønne asparges, bliver det en skøn, mild fiskepakke, helt perfekt til foråret og sommeren.

Servér pikant mørksej med asparges, sammen med en god salat og et lækkert groft flute, så har du altså et ret skønt måltid.

Mangler du mere inspiration til retter med hvid fisk, har jeg tidligere delt opskriften på en skøn grillet torsk med hyldeblomst, som også sagtens kan laves i ovnen, hvis du ikke lige føler for at tænde op for grillen.

pikant-moerksej-med-asparges_mariasilje
5 fra 3 stemmer
pikant-moerksej-med-asparges_mariasilje
Pikant mørksej med asparges
Forb. tid
5 min
Tilb. tid
10 min
Samlet tid
15 min
 
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 500 g mørksej delt i 4 lige store stykker
  • 4 spsk grøn pikantost (eller neutral flødeost tilsat dine ønskede krydderurter)
  • 16 grønne asparges
  • 4 skiver citron
  • salt og peber
Sådan gør du
  1. Læg fiske stykkerne på 4 stykker stanniol.

  2. Vask de grønne asparges, knæk enderne af og smid dem ud.

  3. Skær aspargesene så de passer i længden med fiske stykkerne. Skær resten af aspargesene i mindre stykker.

  4. Smør 1 spsk grøn pikantost på hvert stykke fisk, top med 3 asparges på hvert stykke fisk, og fordel de små asparges stykker omkring hvert fiske stykke.

  5. Skær 4 skiver citron, og læg en skive oven på hver fisk.

  6. Krydr med salt og peber. Luk staniol, så du laver 4 små pakker.

  7. Bag fiske pakkerne i ovnen ved 200 grader varmluft i ca 10 minutter.

Sense håndfuldsfordeling af pikant mørksej med asparges:

Hvis du spiser en fiskepakke, er du fornuftigt dækket ind på protein (hf 3) du får samtidig en lille håndfuld grøntsager (hf 1+2) og 1 spsk fedt.
Det betyder, at for at få en fuld spisekasse, bør du selv supplere med en stor håndfuld grøntsager (hf 1+2), en håndfuld stivelse (hf 4) og 2 spsk fedt.

Hf 1+2: grønne asparges.
Hf 3: mørksej.
Hf 4: intet.
Fedt: pikantost.
Smagsgiver / Gratis: citron, salt, peber.

pikant-moerksej-med-asparges_mariasilje


 

Hvis du har nogle spørgsmål, eller kommentarer til mine indlæg, finder du et kommentarfelt herunder. Jeg elsker når i deler jeres meninger og tanker med mig, og jeg er meget taknemmelig for at i tager jer tid til det.

Hvis du giver dig i kast med mine opskrifter, så brug endelig hashtagget #MariaSilje så jeg kan følge med hos dig, det er så hyggeligt.

Kærlig hilsen

Maria Silje

Skriv en kommentar

avatar

  Tilmeld dig  
Underret om