Annonce

Langtidsbagte tomater – Søde semidried tomater

Langtidsbagte tomater i glas

Hjemmelavede langtidsbagte tomater, fyldt med sødme, syre og umami smag. De gør næsten enhver ret en tand bedre.

Igen i går lavede jeg de lækreste langtidsbagte tomater. Jeg lavede dem, fordi jeg gerne ville servere min absolutte yndlings salat. Heldigvis er min familie også helt vild med den, og derfor laver jeg den lidt oftere, og gerne rigeligt af den.

Jeg elsker at lave langtidsbagte tomater, fordi det smager helt vildt godt, og så fordi at jeg faktisk ikke bryder mig om rå tomater. Men så snart de er soltørret eller langstidsbagte, så er de altså bare et hit.

Jeg er rigtig glad for at bruge dem i min yndlings kartoffelsalat hvor de runder smagen helt perfekt af, med den søde bagte smag af tomaterne. Jeg bruger dem også rigtig gerne når jeg laver rød peberfrugt dip, igen giver de en virkelig god dybde i smagen.

Derud over kommer jeg dem også altid i sandwichs, gerne kombineret med laks og syltede rødløg.

Langtidsbagte tomater i glas
Langtidsbagte tomater i glas
Langtidsbagte tomater i glas

Langtidsbagte tomater – søde semidried tomater

5 fra 9 stemmer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse4 timer
I alt4 timer 5 minutter

Ingredienser

  • 500 g cherry tomater
  • 1-2 spsk olivenolie
  • 1-2 tsk tørret timian
  • flagesalt*

Tilberedelse

  • Skyl tomaterne grundigt.
  • Skær tomaterne i halve eller kvarte, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
  • Fordel olivenolie med en ske, så det bliver jævn fordelt ud over tomaterne. Drys derefter med timian og flagesalt.
  • Bag tomaterne i ovnen ved 100 grader varmluft i 4 timer.
  • Lad tomaterne køle af inden servering.
  • Ønsker du at de skal have en længere holdbarhed, kan du komme dem i et glas og dække dem med olivenolie.
  • Brug de langtidsbagte tomater i salater, på pizza, bruchetta, tærte, sandwich, pastaretter og meget mere. Det er kun din fantasi som sætter grænserne.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af lagtidsbagte tomater

Hf 1+2: tomater.
Hf 3: intet.
Hf 4: intet.
Fedt: olivenolie
Smagsgiver / Gratis: timian, flagesalt

Hvor mange tomater kan du spise?

Langtidsbagte tomater er en fantastisk måde at få ekstra grøntsager ind i måltidet. Hvis du spiser dem før de har ligget i olie så kan du nøjes med at tælle dem som grøntsager. Har du valgt at opbevare dem i et gas med olie, vil jeg anbefale at du også tæller olien med. Så vil jeg tælle en spiseskefuld fedt pr. 6 halve tomater.

Du kan spise hvad der i rå form svarer til 2 håndfulde. Semidried tomater fylder betydeligt mindre, men indeholder stadig samme antal kalorier. Et godt rettesnor vil være af 1/5 af portionen svarer til en hel håndfuld grøntsager.

Hvad kan du spise ved siden af?

Ved siden af de bagte tomater kan du selv supplerer med eventuelt ekstra grøntsager (hf 1+2), en håndfuld protein (hf 3), en håndfuld stivelse (hf 4) og 1-3 spiseskefulde fedt, alt efter om du har spist tomaterne med eller uden olie.

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments