Rød peberfrugt dip

roed-peberfrugt-dip

Rød peberfrugt dip smager virkeligt dejligt, og er tilmed nemt at lave. Jeg synes, at den cremede dip er helt suveræn.

Du kan bruge peberfrugt dippen til dine gnave grøntsager, oven på et stykke brød som en bruschetta, som fyld til eksempelvis kyllingebryst eller svinemørbrad, eller hvad med en skøn pastasalat med cremet rød peberfrugt dip? Den kan også bruges alle de steder, hvor du kunne forestille dig, at bruge pesto.

Er du glad for smagen af tomater, kan du, med et rigtig godt resultat, tilføje 10 rå cherrytomater. Det giver en skøn smag af tomater.

Rød peberfrugt dip
5 fra 1 stemme
Rød peberfrugt dip
Rød peberfrugt dip
Forb. tid
5 min
Tilb. tid
5 min
Samlet tid
10 min
 
Ingredienser
  • 100 g rød peberfrugt
  • 25 g langstidsbagte tomater
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk citronsaft
  • 2 stængler timian
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dl neutrale cashewnødder
  • salt og peber
Sådan gør du
  1. Skyl peberfrugten, og fjern kernerne.

  2. Pluk timianen.

  3. Fjern skallen fra hvidløget.

  4. Kom det hele i en foodprocessor, og bled det til en grov dip.

  5. Smag til med salt og peber.

Køkken noter

Det holder fint i køleskabet i et par dage i en lufttæt beholder.

Sense håndfuldsfordeling af rød peberfrugt dip:

Jeg synes at denne peberfrugt dip kan tælles på to måder.

Enten, kan du tælle en stor spiseskefuld som en spiseske fedt. og du må dermed spise 3 store spiseskefulde til hvert måltid.

Eller, du kan tælle den som halv fedt, og halv grøntsager (hf 1+2) og tage op til 6 almindelige spiseskefulde pr. måltid. Dermed vil du dække dit behov for fedt, og få ca en halv håndfuld grøntsager.

Grunden til, at jeg synes den kan tælles på begge måder, at at denne peberfrugt dip er lavet af halv grøntsager, halv cashewnødder og olivenolie. Men den minder også lidt om en pesto, i ingredienslisten, som tæller som fedt. Dog er der mindre olie i denne dip, end i en traditionel pesto, som ofte også er tyndere i konsistensen.

Om du tæller dippen på den ene eller anden måde, er op til dig selv.

Hf 1+2: rød peberfrugt, langtidsbagte tomater.
Hf 3: intet.
Hf 4: intet.
Fedt: olivenolie, neutrale cashewnødder.
Smagsgiver / Gratis: citronsaft, timian, hvidløg, salt, peber.


 

Hvis du har nogle spørgsmål, eller kommentarer til mine indlæg, finder du et kommentarfelt herunder. Jeg elsker når i deler jeres meninger og tanker med mig, og jeg er meget taknemmelig for at i tager jer tid til det.

Hvis du giver dig i kast med mine opskrifter, så brug endelig hashtagget #MariaSilje så jeg kan følge med hos dig, det er så hyggeligt.

Kærlig hilsen

Maria Silje

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »