Protein spinatsmoothie

Cremet og nem protein spinatsmoothie med avocado og ananas.
Cremet og nem protein spinatsmoothie med avocado og ananas.

Denne protein spinatsmoothie, også kendt som “Greenie,” er det perfekte valg for dig, der ønsker at kickstarte dagen med en nærende og velsmagende smoothie.

Denne smoothie med spinat er ikke kun fyldt med friske grøntsager og frugt, men også rig på protein, der giver dig det nødvendige brændstof til at erobre dagen. Denne sunde smoothie er en ideel måde at få din daglige dosis af vitaminer og mineraler på, alt imens den tilfredsstiller dine smagsløg.

Med få ingredienser såsom spinat, ananas, avocado og proteinpulver kan du så let om ingenting, lave en smoothie, der ikke kun er god for din krop, men også for din smagssans. Denne greenie er en perfekt blanding af cremethed og friskhed, der vil efterlade dig mæt og fyldt med energi.

Uanset om du nyder den som en hurtig morgenmad, en forfriskning efter træning eller som en sund snack i løbet af dagen, vil denne protein spinatsmoothie helt sikkert blive en favorit i din daglige rutine.

Så giv din krop det boost, den fortjener, med vores uimodståelige proteinsmoothie med spinat, og lad dig forkæle af en sund og lækker proteinsmoothie!

YouTube video

Tips til den perfekte proteinsmoothie

Spinat – Jeg bruger altid frisk babyspinat, det er nemlig noget jeg meget ofte har i mit køleskab. Du kan også sagtens bruge frossen spinat. Det er en smagssag hvad du foretrækker. Har du ikke lige noget spinat, kan du erstatte det med fx. grønkål eller broccoli – også gerne stokken af sidstnævnte, husk blot at skrælle den.

Ananas – Her bruger jeg frossen ananas. Det er så nemt at have i fryseren og det er med til at give mig en iskold smoothie. Har du frisk ananas kan du også fint bruge dét. Du kan også udskifte anans med en anden gul frugt. Det kunne fx. være mango.

Avocado – Det er altid godt med lidt fedt i din smoothie eller greenie. Det er med til at din krop bedre kan optage vitaminerne. Igen bruger jeg frossen avocado, men frisk er ligeså fint. Vil du erstatte avocado meget noget kan du tage en spiseskefuld mandler istedet. Det giver også en dejlig smag og konsistens.

Proteinpulver – Brug den proteinpulver du foretrækker. Jeg er glad for bodylabs vaniljeproteinpulver, men foretrækker du en anden, så gå med den. Vil du slet ikke ha’ proteinpulver i, fungere det også. Så kan du med fordel tilføje en halv banan for sødmen, velvidende at der så er minimalt med protein i smoothien.

Tip! Prøv også denne lækre gulerodssmoothie.

Cremet og nem protein spinatsmoothie med avocado og ananas.
Cremet og nem protein spinatsmoothie med avocado og ananas.
Cremet og nem protein spinatsmoothie med avocado og ananas.

Få opskriften på protein spinatsmoothie her:

Cremet og nem protein spinatsmoothie med avocado og ananas.

Protein spinatsmoothie

5 fra 1 stemme
Antal: 1 glas
Tilberedelse5 minutter
I alt5 minutter

Ingredienser

  • 50 g spinat (gerne frisk babyspinat)
  • 100 g ananas (frossen)
  • 50 g avocado (frossen)
  • 30 g vanilje proteinpulver
  • 2 dl koldt vand

Tilberedelse

  • Kom spinat, ananas, avocado og vand i blenderen, blend til smoothien er helt cremet.
  • Tilføj vanilje proteinpulver og blend i 5 sek til den er blandet sammen.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af spinatsmoothie med protein:

Hf 1+2: spinat, ananas.
Hf 3: Proteinpulver.
Hf 4: intet.
Fedt: avocado.

Næringsindhold
Protein spinatsmoothie
Indhold per portion
Kalorier (kcal) 279 Kalorier fra fedt 90
% Dagligt indtag*
Fedt 10g15%
Kulhydrater 19g6%
Protein 27g54%
* De daglige procent-værdier er baseret på en diæt med 2000 kalorier.

Hvor meget kan du drikke?

Drikker du et helt glas (altså hele portionen) svarer det til to håndfulde grønt (hf 1+2), 1 håndfuld protein (hf 3) og 2 spsk fedt. Du har dermed plads til at supplere med 1 håndfuld stivelse (hf 4) og 1 spsk fedt.

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments