Klassiske pandekager med kardemomme

Bløde klassiske pandekager med kardemomme

Pandekager er en tidløs klassiker, elsket af både små og store. En af de mest populære variationer er de klassiske pandekager, helt tynde, bløde og med en let sprød kant. I denne opskrift har jeg tilføjet kardemomme, som giver pandekagerne en unik og lækker smag. Jeg er nemlig ret glad for den aromatiske smag.

Pandekager med kardemomme

Kardemomme er et aromatisk krydderi, kendt for sin varme, søde og let citrusagtige smag. Det bruges ofte i bagværk som kardemommesnurrer og fødselsdagsboller. Når du tilføjer kardemomme til dine pandekager, giver det ikke kun noget ekstra til smagen, men også en dejlig duft, der fylder hele køkkenet.

Perfekte til Enhver Anledning

Disse klassiske pandekager med kardemomme er alsidige, og passer til mange anledninger. De er perfekte til morgenmad, brunch, dessert eller som en sød eftermiddagssnack. De er også nemme at komme i madpakken, hvis børnene må få det med. Jeg fik selv en pandekage med på madpakke i ny og næ når vi havde fået det dagen forinden.

Serveringstips til Pandekager med Kardemomme

Når dejen er lavet, og pandekagerne er stegt gyldne og lækre, kan de serveres med et uendeligt udvalg af toppings. Nogle foretrækker at nyde dem enkle med et strejf af flormelis eller ahornsirup, mens andre foretrækker friske bær eller frugt som en frisk kontrast til den krydrede smag. Klassiske pandekager med kardemomme er også lækre med syltetøj, is, citronsaft eller banan og Nutella.

Tip!
Prøv også opskriften på veganske pandekager og proteinpandekager med hytteost.

Bløde klassiske pandekager med kardemomme
Bløde klassiske pandekager med kardemomme

Få opskriften på pandekager med kardemomme her:

Bløde klassiske pandekager med kardemomme

Klassiske pandekager med kardemomme

5 fra 6 stemmer
Antal: 18 stk
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse25 minutter
I alt35 minutter

Ingredienser

Tilberedelse

  • Bland hvedemel, stødt kardemomme, vaniljesuker og salt i en skål.
  • Tilføj sødmælk til skålen med mel lidt ad gangen. Rør stille og roligt med et piskeris i midten, tilføj mere mælk efterhånden som dejen bliver tyk i midten. Lad væsken selv hive melet med ind i dejen ved kun at piske inde i midten, på den måde undgår du melklumper i dejen.
  • Tilføj æggene og pisk dem sammen med dejen.
  • Varm en pande med smør eller margarine og steg dine pandekager til de er gyldne på begge sider.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af pandekager

Hf 1+2: intet.
Hf 3: æg.
Hf 4: hvedemel.
Fedt: fedtstof til stegning.
Smagsgiver / Gratis: stødt kardemomme, vaniljesukker, salt.
Mælk: sødmælk.

Hvor mange pandekager kan du spise?

Jeg ville tage én pandekage og tælle som en håndfuld stivelse (hf 4) og evt. 1/2 spiseskefuld fedt, plus det fyld du kommer i. Dermed kan du jo selv vurdere hvor mange du så vil spise til ét måltid, eller om du vil supplerer med grøntsager og protein.

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments