Annonce

Hvidløgsflutes – Nemme og smagfulde hvidløgsbrød

Hvidløgsflutes - Nemme og smagfulde hvidløgsbrød

Lige siden jeg var 14 år, har jeg haft tjansen, at bage disse hvidløgsflutes. Og jeg har efterhånden bagt dem så mange gange, at jeg nærmest kan lave dem i søvne. Jeg er normalt ikke den bedste til at bage brød, da jeg har en tendens til, at dejen bliver for tør eller våd, eller sågar slet ikke hæver. Så når det lykkes for mig, at bage noget godt brød, igen og igen, er jeg helt sikker på, at opskriften tangerer til at være idiotsikker. Har du det ligesom mig, med brødbagning? Så snup denne opskrift på hvidløgsflutes, og du vil uden tvivl imponere ved middagsbordet.

Server de smagfulde hvidløgsflutes til suppe, en festlig middag med steg, salat mm. Når i skal grille, eller hvad med at bruge dem som sandwichbrød? Jeg ser i hvert fald uanede muligheder med de lækre flutes.

Hvidløgsflutes - Nemme og smagfulde hvidløgsbrød
Hvidløgsflutes - Nemme og smagfulde hvidløgsbrød
Hvidløgsflutes - Nemme og smagfulde hvidløgsbrød
Hvidloegsflutes-Nemme-og-smagfulde-hvidloegsbroed_mariasilje

Hvidløgsflutes – Nemme og smagfulde hvidløgsbrød

4,91 fra 11 stemmer
Antal: 4 stk

Ingredienser

  • 8 fed hvidløg
  • 1 tsk frisk timian
  • 30 g smør
  • 50 g gær
  • 4 dl lunkent vand
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • ca 600 g durumhvedemel

Tilberedelse

  • Pres hvidløget og steg det på en pande med smør og timian. Det skal brunes let, men pas på, det ikke branker.
  • Kom vand og sukker i en skål, smuldr gæren deri, og rør rundt til gæren er opløst.
  • Tilsæt den let afkølede smør.
  • Under omrøring kommes melet i, lidt ad gangen.
  • Når alt melet er rørt i, tilsættes salten.
  • Rør dejen på røremaskine ved mellemste hastighed i ca 10 minutter.
  • Stil dejen til hævning med et rent viskestykke over, i 1 time. Den skal gerne hæve til dobbelt størrelse.
  • Hæld dejen ud på et bord, drysset med durummel.
  • Skær dejen i 4 stykker, og tril forsigtigt 4 flutes. De skal passe i længden med din bageplade.
  • Læg dem på en bageplade, beklædt med bagepapir, og drys med durummel.
  • Tænd ovnen på 250 grader almindelig ovn.
  • Lad dine hvidløgsflutes hæve 15 minutter med et ret viskestykke over.
  • Bag dine hvidløgsflutes ved 250 grader alm ovn i ca 15 minutter, eller til de er gyldne.

Noter

De er velegnet til en tur i fryseren. Lad dem optø, og lun dem 5 minutter i ovnen ved 150 grader. Så er de lige som nybagte.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af hvidløgsflutes

Hf1+2: intet
Hf3: intet
Hf4: durumhvedemel
Fedt: smør
Smagsgiver: gær, hvidløg, timian, salt, sukker

Under et vægttab, er der mange der mener at brød er no go. Det kan der være mange årsager til. For nogen kan det være det helt rette at undgå brød, for andre er det helt utænkeligt. Uanset hvad du vælger, så tror jeg på, at vi skal spise det, som vi ønsker at gøre efter endt vægttab. Alt handler om mængderne, og en god variation. Så kan du faktisk få plads til lige dét du går og har lyst til. Hvad end det er hvidløgsflutes, eller en go chokoladekage.

Jeg vil anbefale, at tage en håndfuld af disse hvidløgsflutes og tælle det som ren hf4. Da det jo er brød. Som tommefingerregel siger man, at ca 50g brød er en hel hf4. Det kan variere hvis du har en lille eller stor hånd.

Du har altså plads til at spise to håndfulde grøntsager (hf1+2) en håndfuld protein (hf3) og 3 spsk fedt.

Hvidløgsflutes - Nemme og smagfulde hvidløgsbrød
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments