Græske squashfrikadeller – Kolokithokeftedes

Få alle ingredienserne til denne opskrift leveret direkte til din hoveddør

lækre gyldne græske squash frikadeller med feta - kolokithokeftedes

Her vil jeg dele en fuldstændigt fantastisk opskrift på græske squashfrikadeller – kolokithokeftedes – som vil bringe smagen af Middelhavet direkte hjem i dit køkken. Disse vegetarfrikadeller er perfekte som en let forret, en del af en større mezze-anretning eller som hovedret med en frisk salat ved siden af.

Traditionelt spises kolokithokeftedes i Grækenland som en forret serveret med tzatziki og evt brød. Og de græske zucchini fritters skulle oprindeligt være en ret der opstod på den populære ferieø Kreta, og sidenhen spredt sig i Grækenland. Så Skal du til Kreta denne sommer, er det jo oplagt at bestille en omgang ægte græske kolokithokeftedes.

YouTube video

Tips til Perfekte SquashFrikadeller med feta

Squash
Brug friske, faste squash for den bedste konsistens i dine græske squashfrikadeller. Riv squashene groft og sørg for at dræne så meget væske ud af dem som muligt for at undgå en vandet dej. De drænes nemmest, ved at vende den rebede squash med lidt salt, lade det stå i en si, og efterfester kramme væden ud af den rebede squash, enten med hænderne eller i en rent viskestykke.

Friske krydderurter
Dild og bredbladet persille er nøgleingredienser i denne opskrift. Sørg for at bruge friske urter for den bedste smag. Du kan også eksperimentere med andre urter som mynte eller basilikum for at tilføje en unik smagsdimension.

Ost
Puck ost, som er en blød feta-lignende ost, giver en cremet tekstur til frikadellerne. Du kan også bruge traditionel feta eller en anden blød hvid ost efter eget valg.

Bindemidler
Æg og hvedemel er essentielle bindemidler i denne opskrift. Æggene hjælper med at holde ingredienserne sammen, mens melet giver struktur. Hvis dejen virker for våd, kan du tilføje lidt ekstra mel.

Smag til
Glem ikke at smage til med salt og peber. Du kan også tilføje lidt citronsaft eller -skal for en frisk smagsnote. Jeg laver gerne en lille prøve delle, som jeg steger af, og smager på. Så kan jeg nemlig tilføje mere salt og peber hvis det er nødvendigt.

Stegning
Steg frikadellerne i olivenolie ved middel varme. Det giver dem en dejlig sprød skorpe. Vær forsigtig med ikke at overfylde panden, da det kan gøre det sværere at få en jævn stegning.

Serveringsforslag
Disse græske squash frikadeller smager fantastisk serveret med en frisk tzatziki, en simpel tomatsalat eller som en del af en mezze-anretning med oliven, pita og tzatziki. De kan også serveres som en vegetarisk hovedret med en quinoa- eller bulgursalat ved siden af.

Variationer
Smagsgiver –  Prøv at tilsætte andre krydderurter som mynte eller basilikum for at give en ekstra smagsdimension. Eller giv squashdellerne et twist med citronskal eller en smule chili.
Korn – For en glutenfri version kan du erstatte hvedemelet med kikærtemel eller majsmel.
Grøntsager – Eksperimenter med at tilføje andre grøntsager som revet gulerod eller sød kartoffel.

lækre gyldne græske squash frikadeller med feta - kolokithokeftedes
lækre gyldne græske squash frikadeller med feta - kolokithokeftedes

Få opskriften på græske squashfrikadeller her:

lækre gyldne græske squash frikadeller med feta - kolokithokeftedes

Græske squashfrikadeller – Kolokithokeftedes

Her vil jeg dele en fuldstændigt fantastisk opskrift på græske squashfrikadeller – kolokithokeftedes – som vil bringe smagen af Middelhavet direkte hjem i dit køkken. Disse vegetarfrikadeller er perfekte som en let forret, en del af en større mezze-anretning eller som hovedret med en frisk salat ved siden af.
5 fra 1 stemme
Antal: 30 stk
Forberedelse35 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt55 minutter

Ingredienser

  • 1 kg squash (det svarer til ca. 4 squash)
  • 1 stort rødløg
  • 2 forårsløg
  • 2 æg
  • 250 g puck ost (eller anden blød 'feta')
  • 2 dl hvedemel
  • 1 potte dild
  • 1 potte bredbladet persille
  • salt og peber
  • 3 spsk olivenolie*

Tilberedelse

  • Skyl alle grøntsager og urter.
  • Riv alle squash, kom dem i en si med en skål under og vend med en tsk. salt. Stil det til side 30 minutter og trække væske ud af squashen.
  • Hak dit rødløg fint, skær forårsløg i tynde skiver, og hak dild og persille.
  • Når squashen har stået og trukket væske ud, kommer du den i et rent viskestykker som du lukker omkring og klemmer så meget væske ud af som muligt. Jo mere væske du får klemt ud af squashen jo bedre.
  • Smuldr 'feta osten' med en gaffel.
  • Kom drænet squash, løg, forårsløg, dild, persille, æg, salt, peber og smuldret 'feta' i en skål, rør det sammen.
  • Tilføj melet lidt ad gangen og rør det sammen til 'fars'.
  • Varm en pande med olivenolie.
  • Når olien er varm bruger du en ske til at lægge squashdejen på den varme pande som klatter.
  • Steg dem 2-3 minutter til de er gyldne, før du vender dem første gang og steg dem herefter gyldne på den anden side.
  • Servér dem med tzatziki eller græsk yoghurt.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af squashfrikadeller

Hf 1+2: forårsløg, rødløg, squash, dild, bredbladet persille.
Hf 3: æg, puck ost.
Hf 4: hvedemel.
Fedt: olivenolie.
Smagsgiver / Gratis: salt, peber.

Hvor mange græske squashfrikadeller kan du spise?

Du kan fint spise op til 1/6 af opskriften, og tælle som 1,5-2 håndfulde grøntsager (hf1+2), 1/2 håndfuld protein (hf3), en halv håndfuld stivelse (hf4) og en halv spiseskefuld fedt.

Hvad kan du spise ved siden af?

Du kan spise op til en halv håndfuld grøntsager (hf 1+2), en halv håndfuld protein (hf3), en halv håndfuld stivelse (hf4) og op til 2,5 spiseskefulde fedt.

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments