Salte græskarboller

Smukke græskarboller med græskarmos

Når efteråret nærmer sig, er der én ting, der altid bringer glæde til vores smagsløg – græskar. Så hvorfor ikke lave bløde, lækre græskarboller? Disse lækre og luftige boller er en uundværlig del af efterårskøkkenet og bringer en hyggelig følelse af varme og hygge med sig.

De her salte græskarboller er mega lækre, og saftige på grund af den vigtigste ingrediens – græskar. Græskar er fyldt med antioxidanter, vitaminer og mineraler, der gavner vores helbred på mange måder. De er en god kilde til A-vitamin, samt C-vitamin, der styrker vores immunsystem. Derudover er græskar en fremragende kilde til fiber, som fremmer sund fordøjelse.

Græskarbollerne smager ikke bare fantastisk, de er også enormt fine at servere for gæster eller komme med i madpakken, hvor de med garanti vil bringe ægte efterårsglæde

Tips til perfekte græskarboller

Græskarmos – I Danmark er det meget utraditionelt at finde græskarmos i supermarkederne, jeg er endnu ikke stødt på det, finder du det, kan du sagtens bruge dét, men ellers er det virkelig nemt at lave din egen. Se hvordan du laver din egen græskarmos her.

Salt bolle – Denne opskrift er uden sukker, og giver dermed en ‘mad bolle’ a la et kuvertbrød, sandwich brød, de smager suverænt til suppe, med smør, som sandwich mm.

Sød bolle – Vil du hellere ha’ en sød bolle, så halvér salten og tilføj lidt sukker eller sødemiddel. Her vil det også være mega lækkert med krydderier i dejen, a la pumpkin spice. Fx. kanel, muskatnød, stødt ingefær, nelliker mm.

Form – Der er ingen tvivl om de bollerne virkelig imponerer når de er formet som små græskar, mén det er altså ikke nødvendigt for det endelige resultat. Du kan sagtens trille dem til boller og bage dem som almindelige runde boller hvis det er dét du ønsker.

Smukke græskarboller med græskarmos
Smukke græskarboller med græskarmos
Smukke græskarboller med græskarmos

Få opskriften på salte græskarboller her:

Smukke græskarboller med græskarmos

Salte græskarboller

5 fra 2 stemmer
Antal: 14 stk

Ingredienser

  • 1 dl minimælk (eller anden mælk eller plantedrik)
  • 25 g gær
  • 1 æg
  • 200 g græskarmos*
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk stødt gurkemeje
  • 550 g hvedemel
  • 50 g blødt smør

Derud over:

  • kødsnor / bomuldssnor
  • 14 små stk kanelstang (eller mandler)
  • 1 sammenpisket Æg til pensling

Tilberedelse

  • Lun mælken til den er lillefinger lun.
  • Kom mælken i en røreskål, opløs gæren heri.
  • Tilsæt æg, græskarmos, salt og gurkemeje. Rør det sammen til du har en ensartet masse.
  • Tilføj hvedemel og ælt dejen på en røremaskine til den er blød, smidig og slipper skålen let. Dejen må ikke klistre, så skal der lidt ekstra mel i.
  • Ælt smøren ind i dejen til den er blank.
  • Lad dejen hæve et lunt sted ca. 45 min. til dobbelt størrelse.
  • Tænd ovenen på 220 grader varmluft.
  • Del dejen i 14 lige store stykker, tril dem til små boller, læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve 20 minutter.
  • Klip 14 stykker snor på ca. 60 cm.
  • Vikl forsigtigt snorn under og omkring bollerne, drej snoren en kvert omgang, som når du binder bånd om en gave, og gentag til du har et 8 dele. Bind knude på snoren til sidst.
  • Pensl alle bollerne med et sammenpisket æg.
  • Bag græskarbollerne i ovnen cirka 10-12 minutter ved 220 grader varmluft til de er gyldne og gennembagte.
  • Lad dem køle af på en bagerist, klin snoren over og træk den forsigt af bollerne.
  • Stiktil sidst et stykke kanelstang i toppen af bollerne som stilk.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af græskarboller

Hf 1+2: græskarmos.
Hf 3: æg.
Hf 4: hvedemel-
Fedt: smør.
Smagsgiver / Gratis: gær, salt, stødt gurkemeje.
Mælk: minimælk.

Hvor mange boller kan du spise?

Jeg ville spise én græskarbolle og tælle som en håndfuld stivelse (hf 4).

Hvad kan du spise ved siden af?

For en fyldt spisekasse efter senseprincipperne, kan du ved siden af bollen kan du spise 2 håndfulde grøntsager (hf 1+2), en håndfuld protein (hf 3) og 1-3 spiseskefulde fedt.

Del med nogen du holder af
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments