Annonce

Jordbærsalat med serano og mozzarella

Jordbærsalat med serano og mozzarella

Frisk og sprød jordbærsalat med knasende serano og blød mozzarella. Det er noget nær den bedste salat med jordbær, som jeg nogensinde har fået.

Salaten gør sig virkelig godt, både som en måltidssalat til frokost med et stykke surdejsbrød og som tilbehør. Den er meget taknemmelig, og kan altså spises sammen med alt lige fra fisk til kylling, svinekød eller oksekød.

Jeg elsker sommeren, hvor alle grøntsager, frugter og bær er friske, sprøde og fyldt med skøn smag. Jeg spiser også ekstra mange salater, både med og uden jordbær. Det er om at nyde det, når det er bedst.

Er du ligesom jeg, glad for salater med bær, så se også min opskrift på salat med bacon, vindruer og hindbær lige her, eller denne sprøde blomkålssalat med saltmandler og brombær.

Jordbærsalat med serano og mozzarella
Jordbærsalat med serano og mozzarella
Jordbærsalat med serano og mozzarella

Få opskriften på jordbærsalat med serano og mozzarella her:

Jordbærsalat med serano og mozzarella

Jordbærsalat med serano og mozzarella

4,89 fra 9 stemmer
Antal: 4 personer
Tilberedelse15 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

  • 1 stk hovedsalat
  • 100 g napolitana salat
  • ½ stk agurk
  • 1 stk gul peberfrugt
  • 1 dl friskbælgede ærter ((De kan erstattes af grønne asparges))
  • 250 g jordbær
  • 1 håndfuld persille
  • 150 g små mozzarellakugler
  • 80 g serrano skinke

Vinaigrette

  • 2 tsk honning
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 1 tsk citronsaft
  • 6 spsk olivenolie
  • salt og peber

Tilberedelse

  • Skyl salat, grøntsager og jordbær. Lad salaten ligge og tørre på et rent viskestykke, og dup grøntsager og jordbær tør med et rent viskestykke.
  • Fordel serano skinken på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag det i ovnen, til det er sprødt. ca 5-8 minutter ved 200 grader varmluft.
  • Skær agurken over på langs, og fjern kernerne (den bløde midte) med en teske. Skær derefter agurken i skiver.
  • Skær peberfrugten i 1 cm brede strimler, fra toppen mod bunden.
  • Befri ærterne fra deres bælg.
  • Halvér jordbærerne.
  • Del hovedsalaten, ved at rive den fra hinanden i den ønskede størrelse.
  • Bland salaten med peberfrugt, ærter, jordbær, mozzarellakugler, vinaigrette og persille.
  • Anret salaten i en skål eller på et fad, bræk serano skinken i mindre stykker og fordel den oven på salaten.

Vinaigrette

  • Kom honning, hvidvinseddike og citronsaft i en lille skål og pisk det med en elpisker, imens du tilsætter olivenolie. Det giver en tyk, luftig og cremet vinaigrette.
  • Smag til med salt og peber. Fordel vinaigretten over salaten, og server den færdige carpaccio salat.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af jordbærsalat med serano og mozzarella:

Hf 1+2: hovedsalat, napolitana salat, agurk, friskbælgede ærter, gul peberfrugt, persille, jordbær (de kan også tælles som hf 4).
Hf 3: små mozzarellakugler, serano skinke.
Hf 4: (evt jordbær).
Fedt: olivenolie.
Smagsgiver / gratis: honning, hvidvinseddike, citronsaft, salt og peber.

Jeg vurderer at 1/4 af salaten svarer til én portion. I denne portion er du fint dækket ind med grøntsager (hf 1+2), du får cirka en halv håndfuld protein (hf 3) og 1 spiseske fedt.

Du har altså plads til selv at supplere med en halv håndfuld protein (hf 3), en hel håndfuld stivelse (hf4), og 2 spiseskeer fedt.

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments