Hoisin nudler med kylling

Få alle ingredienserne til denne opskrift leveret direkte til din hoveddør

Lækre hoisin nudler med kylling og broccoli.

Er du på udkig efter en lækker og hurtig aftensmad, der kombinerer de bedste smage fra det asiatiske køkken? Prøv denne opskrift på hoisin nudler med kylling og grøntsager! En hurtig, nem og vanvittigt lækker ret fyldt med smag, og samtidig en sund og nærende aftensmad til hele familien.

Jeg har faktisk ikke tal på hvor mange gange jeg har lavet disse nudler med kylling og hoisin sauce. Den tager vitterligt ingen tid, og har så meget smag. Det er én af hverdagsfavoritterne herhjemme, og jeg tror også at vi altid har mindst én portion i fryseren til de travle eller dovne dage.

Tips til nudler med hoisin

Vælg de rette nudler
Der findes flere typer nudler, som kan bruges til denne ret. Jeg bruger fuldkornsnudler, for at få mede mæthed og flere gode kostfibre, du kan også bruge ægnudler eller brede risnudler hvis du er mere til det. Sørg for at koge nudlerne al dente, så de ikke bliver for bløde, når de blandes i retten.

Brug hakket kød
Jeg bruger hakket kylling, men det kunne også snilt være hakket gris eller hakket oksekød der blev brugt. Væk din favorit her.

Vegetarisk hoisin nudler
Ønsker du en vegetarisk version kan du prøve at bruge tofu eller helt udeladet kødet.

Forbered dine grøntsager på forhånd
For at spare tid og sikre, at grøntsagerne steges jævnt, er det en god idé at forberede alle grøntsagerne på forhånd.

Brun høj varme til stegning af kødet
Når du steger kyllingen, er det godt at bruge høj varme. Dette sikrer, at kødet får en lækker, let karamelliseret overflade. En wok eller en stor stegepande er ideel til denne type madlavning.

Variér med forskellige grøntsager
Du kan nemt variere retten ved at bruge forskellige grøntsager alt efter sæson og smag. Jeg brug i denne opskrift snack peber og broccoli, men den er også lækker med sukkerærter, svampe, babymajs, spinat, pak choi, broccolini, kål eller grønne bønner. Det bidrager med forskellig smag og forskellig tekstur og smag.

Opbevaring og genopvarmning
Hoisin nudler med kylling og grøntsager kan nemt gemmes i en lufttæt beholder i 2-3 dage i køleskabet, eller fryses ned i portioner til travle dage. Ved genopvarmning kan du enten varme i mikroovnen eller bruge din wok. Vælger du wok’en tilføj da en smule vand og varm retten op ved middel varme. Så undgår du tørre nudler.

Lækre hoisin nudler med kylling og broccoli.
Lækre hoisin nudler med kylling og broccoli.
Lækre hoisin nudler med kylling og broccoli.

Få opskriften på hoisin nudler med kylling her:

Lækre hoisin nudler med kylling og broccoli.

Hoisin nudler med kylling

Ingen bedømmelser endnu
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • 250 g fuldkornsnudler
  • 1 spsk sesamolie
  • 450 g hakket kylling
  • 1 rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 spsk sriracha sovs*
  • 1 spsk ingefær (revet eller fra glas)
  • 4 spsk soya
  • 2 snackpeber
  • 1 stort broccoli (eller to små)
  • 4 spsk hoisin sauce
  • evt. 1 chili

Tilberedelse

  • Skyl grønsagerne. Skær løg, hvidløg og peberfrugt i skiver, og del broccoli i mindre bugetter. Skræl stokken og skær den i mindre tern/strimler.
  • Tilbered nudlerne efter anvisningen på pakken.
  • Varm en wok eller stor pande op, tilføj sesamolie og steg hakket kylling til det er gyldent. Skub kødet til siden og brun løg og hvidløg af.
  • Tilføj ingefær, sriracha sauce og soya, steg det et halvt minut og tilføj så broccoli. Lad det tilberede et par minutter inden du tilføjer peberfrugt og hoisin sauce.
  • Lad hele retten tilberede med middel varme til broccoli og peberfrugt er tilberedt med stadig har bid. Det tager ca. 5 minutter.
  • Vend de kogte fuldkornsnudler i retten og servér.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af hoisin nudler med kylling

Hf 1+2: hvidløg, rødløg, ingefær, snackpeber, broccoli.
Hf 3: hakket kylling.
Hf 4: fuldkornsnudler.
Fedt: sesamolie.
Smagsgiver / Gratis: sriracha sovs, hoisin sauce, soya.

Hvor meget kan du spise?

Jeg ville tælle 1 portion som en fyldt spiseskasse. Da der er lidt for mange kulhydrater og lidt for lidt fedt går det nogenlunde op med kalorierne alligevel.

Lækre hoisin nudler med kylling og broccoli.
Hoisin nudler med kylling 1
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments