Grønkålssalat med appelsin, blåbær og granatæble

groenkaalssalat-med-appelsin-blaabaer-og-granataeble

For mig er grønkålssalat med appelsin noget af det, som jeg spiser aller mest af, hele vinteren. Grønkålen er i sæson, er frisk, sprød og fyldt med masser af smag. Kombineret med friske appelsiner, søde pecannødder samt skønne blåbær og granatæble kerner, kan det altså bare ikke gå galt.

Jeg serverede salaten til ovnbagte kyllingelår, med knasende sprødt skind. Jeg krydrede kyllingelårerne med frisk hvidløg, lidt røget paprika, salt og peber. Det var altså et hit, også hos min kusine på 3 år, som spiste løs, af både kyllingelår og grønkålssalat. Er du ikke så glad for kyllingelår, kan du servere salaten sammen med et andet stykke kylling, lækre hjemmelavede frikadeller med masser af peber, eller måske en lækker hakkebøf? Det er jo kun dig selv, der sætter grænserne, for hvad du kan servere sammen med en salat med grønkål.

Lækre salater med kål

Min dygtige veninde Maria har også lavet en virkelig lækker grønkålssalat med æble – En dejlig frisk salat med de syrlige æbler og grønkål som er sprængfyldt med vitaminer, jeg er i hvert fald ret pjattet med den.

Jeg har også selv flere forskellige grønkålssalater her på bloggen, hvis du også er pjattet med de grønne salater med grønkål. Prøv eksempelvis Salattøsens fynske grønkålssalat, der med sin røgede smag og fylde, sagtens kan udgøre et helt måltid. En anden favorit er min grønkålssalat med mormordressing, den har jeg blandt andet lavet til svinemørbrad og julemiddagen.

Hvad indeholder din favorit salat med grønkål?

Groenkaalssalat-med-appelsin-blaabaer-og-granataeble_mariasilje

Få opskriften på grønkålssalat med appelsin, blåbær og granatæble her:

4.91 fra 11 stemmer
Groenkaalssalat-med-appelsin-blaabaer-og-granataeble_mariasilje
Grønkålssalat med appelsin, blåbær og granatæble
Tilb. tid
15 min
Samlet tid
15 min
 
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 300 g fint snittet grønkål (uden stilk)
  • 75 g friske blåbær
  • 2 appelsiner
  • 4 spsk granatæble kerner
Pecan nødder
  • 50 g pecannødder
  • 1/2 tsk olivenolie
  • 1 spsk agavesirup
  • lidt flagesalt
Vinaigrette
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 1/2 spsk æblecider eddike
  • 1 spsk agavesirup
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk spidskommen
  • Salt og peber
Sådan gør du
Pecannødder
  1. Hæld pecannødderne på en varm pande, og lad pecannødderne riste. Skru lidt ned for varmen. 

  2. Kom olivenolie, agavesirup samt et drys salt, på panden og lad det karamellisere. Husk at passe på varmen da de hurtigt brænder på.

  3. Når de er karamelliserede ligger du dem ud på et stykke bagepapir og lader køle af.

Vinaigrette
  1. Pisk olivenolie, æblecider eddike, agavesirup, kanel, spidskommen, salt og peber sammen, til en ensartet dressing.

Salaten
  1. Skyl grønkålen grundigt, og ryst vandet af grønkålen.

  2. Skær grønkålen af stilken, den går helt op imellem bladene. Og den er ikke rar at spise.

  3. Snit grønkålen fint, hæld dressingen ud over og massér den godt ind i grønkålen.

  4. Skær fileter ud af appelsinerne. Det gør du ved at skære top og bund af appelsinerne, dernæst skærer du ned langs siderne så du fjerner skralden og de hvide hinder. Fileterne befries nu ved at skære ind ind i appelsinen, så du får alle appelsinbådene fri, uden de hvide hinder.

  5. Bland appelsiner, granatæble og blåbær sammen med grønkålen og drys de afkølede pecannødder over.

Sense håndfuldsfordeling af salat med, grønkål, appelsin og blåbær:

Jeg vil anbefale at du tager en portion svarende til to håndfulde. Gør du det, er du nemlig fornuftigt dækket ind på grøntsager og frugt (hf 1+2) og to spiseskefulde fedt.

Du kan selv supplere med en håndfuld protein (hf 3), en håndfuld stivelse (hf 4) og en spiseskefuld fedt.

Hf 1+2: grønkål, appelsin, blåbær, granatæble
Hf 3: intet
Hf 4: intet.
Fedt: olivenolie, pecannødder
Smagsgiver / Gratis: agavesirup, æblecider eddike, spidskommen, kanel, salt, peber

Skriv en kommentar

avatar

  Tilmeld dig  
Underret om
xanax