Grønkålssalat med mormordressing

Imorgen er det juleaften, og jeg har i den anledning fået salattjansen. Valget er faldet på en anderledes grønkålssalat med mormordressing, pære, appelsin og dadler. Alt i alt en rigtig julesalat, som giver et syrligt modspil til juleanden og flæskestegen.
Hos os, variere det om vi spiser grønkålssalat eller rødkålssalat. Nogle år kan vi ikke blive enige, og så har vi en af hver.. jaja, jeg ved godt det er skørt, men jeg synes nu at grønkålssalaten høre sig bedst til julemiddagen.
Hvis du lige som jeg, er vild med de sprøde grønne salater, så snup opskriften og hiv ekstra point hjem imorgen aften.
Spiser I salat juleaften?
Grønkålssalat med mormordressing til 4 personer
1 ½ dl piskefløde
4 spsk citronsaft
1 1/2 spsk sukrin
et lille drys salt
50 g mandler
300 g hakket grønkål
2 appelsiner
2 pærer
8 små dadler, gerne snackdadler med kanel fra Earth control
Fremgangsmåde
Mormordressingen laves i en lille skål, eller et lille glas, ved at blande piskefløde, citronsaft, salt og sukrin. Lav den som det første, så sukringen kan stå og opløses, og så dressingen kan stå og tykne en lille smule.
Skyld den hakkede grønkål, eller hak den selv, hvis du foretrækker det.
Skær skralden af appelsinerne og skær dem i tynde skiver.
Skær pærerne i tynde både.
Skær dadlerne i skiver.
Bland grønkål og mormordressing sammen, og masser kålen en lille smule, så det bliver lidt blødere.
Tilsæt appelsiner, pærer, dadler og mandler og vend det sammen.
Du er nu klar til at servere en lækker grønkålssalat med mormordressing.
Flere lækre julesalater:
– Grønkålssalat med pekannødder og granatæble
– Vinter kålsalat med granatæble
SENSE fordeling
Jeg synes, at du er fornuftigt dækket på hf1+2, hf4 samt fedt.
For en fuld spisekasse, anbefaler jeg at du spiser 1 hf3 ved siden af.
Hf1+2: grønkål
Hf4: appelsin, pære, dadler
Fedt: Piskefløde, mandler
Smagsgiver: citronsaft, sukrin, salt
Hvis du har nogle spørgsmål, eller kommentarer til mine indlæg, finder du et kommentarfelt herunder. Jeg elsker når i deler jeres meninger og tanker med mig, og jeg er meget taknemmelig for at i tager jer tid til det.
Hvis du giver dig i kast med mine opskrifter, så brug endelig hashtagget #MariaSilje så jeg kan følge med hos dig, det er så hyggeligt.
Kærlig hilsen
Maria Silje
Skriv en kommentar