Påske cheesecake med citron og hvid chokolade

Lækker påskecheesecake med citron og hvid chokolade. Pyntte med lyserøde og grønne marcipan æg, blomster og chokoladekugler.

Vanvittigt lækker påske cheesecake med citron og hvid chokolade. Det er en lækker og forfriskende dessert, helt perfekt til påskefrokosten, eller til enhver anden lejlighed i løbet af året (uden påskeæg på toppen naturligvis).

Traditionen tro står jeg for desserten til årets påskefrokost med min familie, i år faldt valget på en påske cheesecake med citron og hvid chokolade. Sådan en rigtig frisk og lækker sag, som uden tvivl falder i god jord efter en masse dejlig mad.

Nem citroncheesecake med hvid chokolade

En citroncheesecake er en rigtig god dessert at servere til mange mennesker og fester. Den kan nemlig laves på forhånd og opbevares i køleskabet, indtil den skal serveres. Du kan også portionsanrette din citroncheesecake i små glas og servere dem på en buffet eller som en del af en dessertmenu.

Sådan en cheesecake er virkelig nem at lave, og netop derfor ar den oplagt at lave hvis der skal være kage til et større selskab. Den kræver blot en kiksebund, en ostemasse og så selvfølgelig lidt pynt på toppen.

Hvordan skal din påske cheesecake pyntes?

Der er mange gode muligheder når du skal pynte en påske cheesecake. Du kan tilføje små toppe af flødeskum og frisk frugt på toppen af kagen for at give den ekstra smag og farve. Du kan også pynte kagen med hakkede pistacienødder, påskeæg og blomster, eller lade kreativiteten få frit løb.

Du kan også ganske nemt variere din påske cheesecake. Prøv at knuse nogle påskeæg og vende med i ostemassen, eller tilføje lidt hakket chokolade i kiksebunden for at give kagen ekstra smag og tekstur.

Alt i alt er citroncheesecake en lækker og alsidig dessert, der er let at tilberede og servere. Den er perfekt til enhver lejlighed og kan tilpasses til forskellige smagsløg og præferencer. Hvis du ikke har prøvet at lave en påske cheesecake med citron før, bør du helt sikkert give det et forsøg og nyde den friske smag som en perfekt.

Cheesecake tips

Springform – Det er aller nemmest at lave en pæn cheesecake hvis du har en springform. Her kan du nemlig åbne formen og skille siderne fra bunden, når du skal befri kagen fra formen.

Portionsanrettet – Vil du hellere lave portionsanrettede cheesecakes, kan du enten bruge nogle små anretter ringe, forme kageplastet om et glas og komme fyldet i kageplastet eller du kan komme kiksebund og cheesecake i små glas. Det er også rigtig flot på et buffetbord.

Kageplast – Hvis du gerne vil have en påske cheesecake med pæne kanter kan du ikke undvære kageplast. Kageplast kan du købe her (reklamelink), du kan også bruge en plastiklomme fra kontoret vær dog obs på at de ikke er fødevaregodkendte.

Husblas – For at få en stabil cheesecake bruger jeg husblas. Jeg ved godt at der er mange der siger det er dødsvært at arbejde med, men følger du min opskrift, vil husblassen ikke volde dig nogen problemer.

Smag – Jeg er glad for citronsmag, og denne har en ret kraftig smag. Du kan sagtens komme mindre citron i hvis du ikke er til helt så kraftige smage. Du kan også skifte noget af citronsaften ud med passionsfrugt, det giver en dejlig, lidt mere eksotisk og parfumeret smag til kagen.

Farve – Kagen er meget meget sart gul uden tilsat farve. Jeg elsker farve, derfor har jeg tilføjet en smule gul pastafarve. Det er en smagssag om du har lyst til det eller ej. Det ændre ikke på smagen.

Bund – Denne kiksebund er helt klassisk, du kan også bruge bastogne kiks, oreo eller måske kammerjunker. Det giver en lidt anden smagsprofil til kagen.

Pynt – Når det kommer til kagen er der ingen grænser, og det er hér du kan slippe fantasien løs og pynte lige som du drømmer om.

Lækker påskecheesecake med citron og hvid chokolade. Pyntte med lyserøde og grønne marcipan æg, blomster og chokoladekugler.
Lækker påskecheesecake med citron og hvid chokolade. Pyntte med lyserøde og grønne marcipan æg, blomster og chokoladekugler.
Lækker påskecheesecake med citron og hvid chokolade. Pyntte med lyserøde og grønne marcipan æg, blomster og chokoladekugler.

Få opskriften på påske cheesecake med citron og hvid chokolade her:

Lækker påskecheesecake med citron og hvid chokolade. Pyntte med lyserøde og grønne marcipan æg, blomster og chokoladekugler.

Påske cheesecake med citron og hvid chokolade

Vanvittigt lækker påske cheesecake med citron og hvid chokolade. Det er en lækker og forfriskende dessert, helt perfekt til påskefrokosten, eller til enhver anden lejlighed i løbet af året (uden påskeæg på toppen naturligvis).
4,67 fra 6 stemmer
Antal: 12 personer
Tilberedelse30 minutter
Hviletid4 timer
I alt4 timer 30 minutter

Ingredienser

Kiksebund

  • 300 g digistive kiks
  • 150 g smør

Ostemasse

Pynt (ikke medregnet i kalorierne)

  • finthakket usaltede pistacienødder
  • spiselige blomster
  • marcipan påskeæg
  • små krymmelkugler

Tilberedelse

  • Beklæd din springform med bagepapir på bunden og kageplast rundt i kanten.

Kiksebund

  • Knus eller blend kiksede helt fint.
  • Smelt smøren og bland den sammen med de knuste kiks.
  • Fordel kiksemassen i bunden af en springform, tryk den fast med bunden af et glas og stil den på køl.

Ostemasse

  • Hak og smelt den hvide chokolade over vandband ved lav varme. når chokoladen er næsten smeltet tages den af varmen og skal lige ha' lov at køle lidt af.
  • Læg husblas i blød i en skål med koldt vand ca. 5 minutter.
  • Kom philadelphia,, smeltet hvid chokolade flormelis, vanilje og citronskal i en skål, pisk det sammen til en cremet og ensartet masse.
  • Piske fløden til blød flødeskum. Den må endelig ikke piskes for fast, for så skiller den og bliver grynet.
  • Kram vandet ud af husblassen, kom den i en lille kasserolle og smelt ved lav varme.
  • Så snart husblassen er helt smeltet tages den af varmen. Tag nu én spiseskefuld citronsaft af gangen og rør sammen med husblassen. Gør det lidt ad gangen så husblassen ikke får et chok og sætter sig, men bliver kølet langsomt ned.
  • Når du har blandet alt citronsaften sammen med den smeltede husblas, kommes kasserollens indhold op i skålen med ostemassen og røres godt sammen.
  • Vend herefter den letpiske flødeskum forsigtigt sammen med ostemsassen. Brug en dejskraber så du ikke slår luften ud af flødeskummet.
  • Fordel ostemassen oven på kiksebunden i din springform, glat overfladen hvis det er nødvendigt, stil kagen på køl 4 timers tid, men gerne natten over til den har sat sig.
  • Pynt kagen som du har lyst til, og servér den for dine gæster.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af cheesecake med citron:

Hf 1+2: citron.
Hf 3: intet.
Hf 4: digistive kiks.
Fedt: smør, philadelphia, piskefløde, hvid chokolade.
Smagsgiver / Gratis: flormelis, hvid chokolade, husblads vanilje.

Næringsindhold
Påske cheesecake med citron og hvid chokolade
Indhold per portion (100 g)
Kalorier (kcal) 412.9 Kalorier fra fedt 273
% Dagligt indtag*
Fedt 30.32g47%
Kulhydrater 30.12g10%
Sukker 16.19g18%
Protein 4.45g9%
* De daglige procent-værdier er baseret på en diæt med 2000 kalorier.

Hvor meget kage kan du spise?

En klassisk cheesecake er ret kalorietæt, og det samme er denne her. Den er fuldfed og med sukker, der er nemlig ikke sparet på noget hér.

Her giver jeg 3 bud på hvad du kan gøre når du spise et stykke cheesecake:

  1. Du kan enten tage et stykke og tælle som en hel spisekasse, det er mest på grund af kalorieindholdet, som svarer til en spisekasse efter sense principperne.
  2. Du kan også tage et stykke og tælle som alle dagens 9 spiseskefulde fedt. Kagen består nemlig mest af fedt og sukker.
  3. Du kan simpelthen også tage et stykke kage med god samvittighed, lade være med at tælle det med nogen steder, men bare vide, at din dag nok ikke ender i kalorieunderskud, og så fortsætte med den fornuftige kost til næste måltid.
Del med nogen du holder af
4,67 from 6 votes (6 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments