Få succes med Sense principperne, og find et væld af nemme Sense opskrifter herunder. Du finder inspiration på alt fra mættende Sense morgenmad, dejlig frokost, nem Sense aftensmad til søde desserter og sunde snacks, alt sammen ud fra Sense principperne. Desuden finder du under hver opskrift en lille forklaring omkring hvordan opskriften tælles, og hvor meget du kan spise af retten.
Hvad er Sense?
Sense er, kort fortalt, en livsstil som tager udgangspunkt i dine hænder. Med hænderne i fokus hjælper Sense principperne dig med at få struktur på dine måltider.
På den måde får du den rette fordeling af grøntsager, protein, stivelse og fedt. Følger du Sense principperne vil du få 2 håndfulde grøntsager, 1 håndfuld protein, 1 håndfuld stivelse og 1-3 spiseskefulde fedt, til hvert måltid.
Med 3 gode og mættende måltider (eller spisekasser, som er det begreb der bruges i Sense) om dagen lægger Sense en god grobund for et varigt vægttab eller stabilisering af din vægt.