Svensk pølseret

Cremet og lækker svensk pølseret med purløg

Svensk pølseret er en skøn og nostalgisk ret, der vækker minder om barndommens aftensmad. Det er en af de klassikere, der aldrig går af mode, fordi den er både nem at lave, budgetvenlig og smager fantastisk. Kombinationen af møre kartofler, cremet tomatsauce og smagfulde pølser giver en uimodståelig ret, som hele familien vil elske.

Perfekt til rester

Denne ret er ikke bare nem at lave, men den er også genial til at bruge rester. Har du kogte kartofler fra dagen før, bliver retten endnu hurtigere at lave. Den kan desuden tilpasses efter smag og behag – nogle foretrækker en mere krydret version, mens andre holder sig til den klassiske milde udgave.

Hvor stammer svensk pølseret fra?

Selvom navnet antyder en svensk oprindelse, er svensk pølseret faktisk en dansk ret, som de fleste i Sverige aldrig har hørt om. Oprindelsen af navnet er uklar, men retten har i årtier været en fast del af mange danske hjem og kantiner.

Tips og tricks til den bedste svensk pølseret

  • KARTOFLER: Hvis du har kartofler tilovers fra dagen før, kan du spare tid ved at bruge dem. Varm dem kort op i retten, så de ikke bliver for bløde.
  • PØLSER: Brug dine favoritpølser! Wienerpølser giver en mild smag, mens grillpølser eller røde pølser tilføjer lidt ekstra karakter.
  • PAPRIKA: Jeg bruger altid sød paprika, det giver den klassiske smag.
  • FLØDE: Madlavningsfløde giver en let og cremet konsistens, men du kan bruge piskefløde for en endnu rigere smag.
  • TOMATPURÉ: Brug en god kvalitet tomatpuré, da det giver en mere intens smag.
  • TOPPINGS: Friskklippet purløg tilføjer en dejlig friskhed.
  • GRØNTSAGER: Vil du gøre retten mere grøntsagsrig? Tilsæt gulerødder i tern, blomkål eller peberfrugt for en friskere smag.
  • FRYS: Jeg vil ikke anbefale af fryse svensk pølseret, da kartoflerne bliver ret melede.
  • PASTA: Du kan nemt lave svensk pølseret med pasta ved udskifte kartoflerne med kogt pasta, det giver en rigtig dejlig pastaret.
Cremet og lækker svensk pølseret med purløg
Cremet og lækker svensk pølseret med purløg
Cremet og lækker svensk pølseret med purløg

Sådan laver du svensk pølseret:

Cremet og lækker svensk pølseret med purløg

Svensk pølseret

Svensk pølseret er den perfekte kombination af nemt, billigt og lækkert – og så går den rent hjem hos hele familien. Velbekomme!
Ingen bedømmelser endnu
Antal: 4 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • 1 kg kogte kartofler
  • 1 spsk smør
  • 2 løg (ca. 200g)
  • 70 g koncentreret tomatpuré
  • 500 g pølser (fx. wiener-, grill- eller røde pølser)
  • 3 tsk paprika
  • 3,5 dl madlavningsfløde
  • 1 dl kogevand fra kartoflerne
  • salt og peber
  • 1 bundt purløg

Tilberedelse

  • Skær de kogte kartofler i tern på ca. 2,5×2,5 cm. Hvis de ikke allerede er kogt, så skræl dem, kog dem i letsaltet vand, og lad dem dryppe af.
  • Skær pølserne i skiver på ca. 0,5 cm og hak løgene fint.
  • Smelt smør i en stor gryde, tilsæt de hakkede løg og svits dem, indtil de bliver klare og let gyldne. Rør tomatpuré i, og lad den svitse i et par minutter for at fremhæve smagen.
  • Kom pølseskiverne i gryden sammen med paprika, og lad det svitse i 2-3 minutter, så smagen udvikler sig.
  • Skru ned for varmen, og tilsæt kartoflerne, madlavningsfløde og en smule af kogevandet fra kartoflerne. Lad retten småsimre i ca. 10 minutter, indtil alt er godt varmet igennem.
  • Smag retten til med salt og peber. Pynt med friskklippet purløg og servér straks!
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af bløde rosinboller:

Hf 1+2: løg, purløg, tomatpuré.
Hf 3: pølser.
Hf 4: kartofler
Fedt: smør, madlavningsfløde.
Smagsgiver / Gratis: paprika, salt, peber, kogevand fra kartoflerne.
Mælk: sødmælk.

Hvor meget svensk pølseret kan du spise?

Hvis du gerne vil spise svensk pølseret og samtidig følge sensepricipperne får du har to muligheder til at få det tilpasset.

  1. Du kan spise en portion svarende til 1/4 af den færdige ret, det kan tælles som en halv håndfuld grøntsager (hf 1+2), 1 håndfuld protein (hf 3) to håndfulde stivelse (hf 4) og ca.4 spsk fedt. Det betyder at du bør gemme en håndfuld stivelse og 1 spsk fedt fra en af dagens øvrige måltider, så kan du til gengæld kan supplere med op til 1 1/2 håndfuld grøntsager i den spisekasse for du spare.
  2. du kan også udskifte halvdelen af kartoflerne med blomkål, gulerødder eller peberfrugt, og så får du altså en fornuftig spisekasse efter senseprincipperne.

Sådan laver du svensk pølseret – trin for trin

step 1 – Forbered kartoflerne

Skær de kogte kartofler i tern på ca. 2,5×2,5 cm. Hvis de ikke allerede er kogt, så skræl dem, kog dem i letsaltet vand, og lad dem dryppe af.

Step 2 – Forbered resten

Skær pølserne i skiver på ca. 0,5 cm og hak løgene fint.

Step 3 – Svits løg og tomatpuré

Smelt smør i en stor gryde, tilsæt de hakkede løg og svits dem, indtil de bliver klare og let gyldne. Rør tomatpuré i, og lad den svitse i et par minutter for at fremhæve smagen.

Step 4 – Tilsæt pølser og krydderier

Kom pølseskiverne i gryden sammen med paprika, og lad det svitse i 2-3 minutter, så smagen udvikler sig.

Step 5 – Gør retten cremet

Skru ned for varmen, og tilsæt kartoflerne, madlavningsfløde og en smule af kogevandet fra kartoflerne. Lad retten småsimre i ca. 10 minutter, indtil alt er godt varmet igennem.

Step 6 – Smag til og servér

Smag retten til med salt og peber. Pynt med friskklippet purløg og servér straks!

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments