Kartoffelvafler med cheddar og forårsløg
Sprøde, gyldne og fulde af comfort food vibes

Når kartoffelmos bliver til vafler
Har du rester af kartoffelmos eller kogte kartofler? Så stop lige med at smide det ud og lav i stedet kartoffelvafler! Jep, det lyder måske underligt, men jeg lover dig – det er genialt.
De her kartoffelvafler er bløde indeni, sprøde udenpå, og smager lidt af brunch, lidt af comfort food og lidt af “wow, jeg burde åbne en foodtruck”. Du skal bare bruge lidt mosede kartofler (du må gerne snyde og lave dem fra bunden), et par æg, lidt ost og nogle forårsløg, og vupti – så har du vafler, du kan spise til morgenmad, frokost eller aftensmad. Eller til tømmermænd. Eller når du har gæster. Eller bare når lysten melder sig.
De passer perfekt med alt det gode: spejlæg, sprødstegt bacon, avocado, laks, seranoskinke, creme fraiche, chrispy chiliolie… ja faktisk alt hvad hjertet begærer.
Og hey – de er også børnevenlige, budgetvenlige og en ret god måde at camouflere grøntsagsrester på. What’s not to like?
Tips og tricks til de bedste kartoffelvafle
– og alle de små detaljer, der gør en stor forskel
- KARTOFLER:
- Kartoffelmos: Du kan bruge både frisklavet kartoffelmos eller rester fra i går. Det vigtigste er, at den er uden for meget væske – jo fastere, jo bedre.
- Kogte kartofler i stedet for mos?
Hvis du moser dem godt, kan du godt bruge almindelige kogte kartofler. Det vigtige er, at der ikke er for meget væske i.
- MÆLK: Brug gerne minimælk, sødmælk eller en plantebaseret version. Havremælk og soyamælk fungerer fint.
- OST: Jeg bruger cheddar, fordi den smager af noget. Men du kan også bruge gouda, mozzarella, parmesan, vesterhavsost eller hvad der ligger bagerst i køleskabet.
- FORÅRSLØG: Giver dejlig smag og lidt bid. Du kan også bruge finthakket purløg eller rødløg.
- KONSISTENS: Dejen skal være fast nok til at holde formen, men stadig blød og medgørlig. Er den for tynd, så rør lidt ekstra mel i.
- KAN JEG FRYSE KARTOFFELVAFLER? Ja da! Frys vaflerne ned, og lun dem i ovn, brødrister eller airfryer.
- KARTOFFELVAFLER I AIRFRYER: Hvis du har sådan en siliconeform til vafler, der passer i din airfryer, kan du godt lave dem deri, ellers ville jeg ikke kaste mig ud i det. De kan til gengæld varmes op i airfryer – 180 grader i ca. 3-4 minutter.
- VEGANSK: Brug plantebaseret mælk, æggeerstatning (som No Egg eller chiaæg), og planteost.
- GLUTENFRI: Skift hvedemel ud med boghvedemel eller en glutenfri melblanding.
- SUKKERFRI De er naturligt sukkerfri – bonus!
- SERVERINGSTIPS: Spejlæg, bacon, avocado, creme fraiche, chiliolie, syltede rødløg, eller hvad end du har lyst til. De kan også bruges som base for en luksus-madpakke.
- KAN JEG LAVE DEJEN I FORVEJEN? Ja! Den holder sig fint 1-2 dage på køl.
- KAN DE FRYSES? Absolut. Læg et stykke bagepapir mellem vaflerne, så de ikke klistrer sammen.
- HVAD GØR JEG, HVIS VAFLERNE HÆNGER FAST? Sørg for at vaflerne får lov at bage længe nok, i mit vaffeljern (Tefal Snackcollection) får de cirka 4 minutter. Du kan også smørenet lidt mere næste gang, og sørg for at det er ordentligt varmt.


Få opskriften på kartoffelvafler med cheddar og forårsløg her:

Kartoffelvafler med cheddar og forårsløg
Ingredienser
- 0,5 dl mælk
- 2 æg
- 650 g mosede kartofler (eller kartoffelmos)
- 3 stk forårsløg (fintsnittet)
- 100 g revet cheddar
- 1 dl hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- salt og peber
Ideer til toppings: (Disse er ikke regnet med i kalorierne)
- Spejlæg (1 pr vaffel)
- sprødstegt bacon (1-2 skiver pr vaffel)
- avocado (1/4 pr vaffel)
- forårsløg
- creme fraiche
- chiliolie
Tilberedelse
- Tænd og forvarm dit vaffeljern. Smør det gerne med lidt olie eller smør, så de slipper nemt.
- Mos kartoflerne (hvis ikke de allerede er det), og rør dem sammen med mælk, æg og bagepulver.
- Rør melet i, og tilføj forårsløg og revet ost. Rør det hele godt sammen til en ensartet dej.
- Fordel ca. 3 spsk dej i hver side af jernet – lidt afhængigt af dit vaffeljerns størrelse. De skal gerne nå ud til kanten. Bag dem i 4-5 minutter, til de er gyldne og sprøde.
- Læg de færdigbagte vafler på en rist, mens du laver resten. Det hjælper med at holde dem sprøde.
- Top med spejlæg, bacon, avocado, lidt creme fraiche og et drys forårsløg. Eller hvad du lige har lyst til – det hele fungerer.
Sense håndfuldsfordeling af kartoffevafler
Hf 1+2: forårsløg.
Hf 3: æg.
Hf 4: kartofler, hvedemel.
Fedt: cheddar.
Mælk: mælk.
Smagsgiver / Gratis: bagepulver.
Sådan laver du kartoffelvafler med cheddar – trin for trin
step 1 – Gør vaffeljernet klar
Tænd og forvarm dit vaffeljern. Smør det gerne med lidt olie eller smør, så de slipper nemt.
step 2 – Rør dejen sammen
Mos kartoflerne (hvis ikke de allerede er det), og rør dem sammen med mælk, æg og bagepulver.
step 3 – Tilsæt fyldet
Rør melet i, og tilføj forårsløg og revet ost. Rør det hele godt sammen til en ensartet dej.
step 4 – Bag vaflerne
Fordel ca. 3 spsk dej i hver side af jernet – lidt afhængigt af dit vaffeljerns størrelse. De skal gerne nå ud til kanten. Bag dem i 4-5 minutter, til de er gyldne og sprøde.
step 5 – Læg dem til afkøling
Læg de færdigbagte vafler på en rist, mens du laver resten. Det hjælper med at holde dem sprøde.
step 6 – Server med topping
Top med spejlæg, bacon, avocado, lidt creme fraiche og et drys forårsløg. Eller hvad du lige har lyst til – det hele fungerer.