Sukkerfri julesmåkager med kanel og mandler

Julen er for mig duften af kanel, friskbagte småkager og den der helt særlige stemning, som kun opstår, når der tændes lys i vinduerne og man samler sig om noget sødt i køkkenet. De her sukkerfri julesmåkager med kanel og mandler er min lille genvej til julehygge – uden det store sukkerchok, men med alt det, jeg elsker ved klassiske småkager: sprødhed, sødme og varme krydderier.
Jeg laver dem næsten hvert år i december, sammen med de sukkerfri brunkager selvfølgelig, – ofte som de første julesmåkager i huset. De tager nemlig under 30 minutter at lave, kræver kun fem ingredienser, og du slipper for at stå og rulle dej ud. Man rører bare det hele sammen, sætter små klatter på bagepapiret, og så klarer ovnen resten. Det er julens hurtigste hjemmebag – og alligevel smager de af noget, man har brugt timevis på.
De er også naturligt glutenfri, da de laves på mandelmel, og med sukrin melis i stedet for almindeligt sukker. Resultatet er små sprøde småkager, der knaser let, smager sødt og krydret, og passer perfekt til en kop kaffe eller et lille stykke mørk chokolade efter aftensmaden.
Jeg ved godt, at sukkerfri småkager ikke lyder som det mest festlige, men tro mig – de her er virkelig gode. De har en let karamelliseret kant, en mild mandelsmag, og duften af kanel, der breder sig i hele huset. Så bliver det altså ikke mere julet.
Tips og tricks til sukkerfri julesmåkager
- Sørg for at æggehviderne er stive nok. De skal piskes, til de er helt hvide og luftige, næsten som til marengs – det giver småkagerne den lette, sprøde struktur.
- Brug mandelmel – ikke mandelmelis. Det skal være det grovere, fedtholdige mandelmel, ikke den helt tørre slags, så kagerne får den rette konsistens.
- Hold øje i ovnen. Småkagerne går hurtigt fra gyldne til mørke, så tjek dem efter 15 minutter.
- Lav en dobbeltportion. De forsvinder lynhurtigt – og de holder sig faktisk sprøde i flere dage i en tætsluttende kagedåse.
- Gør dem ekstra julede. Du kan tilsætte et drys kardemomme, lidt appelsinskal eller hakkede mandler for variation.
- Kan jeg bruge andet end sukrin melis? Ja, du kan bruge et andet sukkerfrit alternativ som f.eks. kokossukker eller erythritol, men vær opmærksom på, at konsistens og sødme kan variere lidt.
- Kan de fryses? Ja, men de smager bedst nybagte. Hvis du vil forberede dem, kan du i stedet opbevare dejen i køleskabet i et par dage og bage dem frisk.
- Kan jeg lave dem uden kanel? Selvfølgelig – men så er det ikke helt jul. Prøv evt. at erstatte kanelen med stødt ingefær, nelliker eller en smule vanilje for en anden smagsprofil.
- Hvor længe kan de holde sig? Opbevares de i en tætsluttende dåse ved stuetemperatur, holder de sig sprøde hele julen.
- Kan jeg bruge pasteuriserede æggehvider? Ja, det kan du sagtens – bare sørg for at piske dem godt nok.
Få opskriften på Sukkerfri julesmåkager her:

Sukkerfri julesmåkager med kanel og mandler
Ingredienser
- 3 æggehvider
- 200 g sukrin melis * Reklame for med24.dk
- 300 g mandelmel
- 2 spsk stødt kanel * Reklame for med24.dk
- 1 knsp salt
Tilberedelse
- Pisk æggehviderne med salt og sukrin melis, til de er helt hvide og luftige.
- Vend mandelmel og kanel forsigtigt, men grundigt, sammen med de piskede æggehvider.
- Fordel dejen med en våd spiseske på en bageplade, beklædt med bagepapir, så du har ca 24 klatter.
- Derefter trykker du dem fladere, så de bliver omkring 7 mm tykke.
- Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 150 grader varmeluft i 15-20 minutter, til de er pæne gyldne.
- Lad dem køle af, og nyd dem bagefter sammen med en du holder af.
Sense håndfuldsfordeling af sukkerfri julesmåkager
Hf 1+2: intet.
Hf 3: æggehvide.
Hf 4: intet.
Fedt: mandler.
Smagsgiver / Gratis: sukrin melis, kanel, salt.
Hvor mange julesmåkager kan du spise?
Jeg tæller én småkage som en enkelt spiseskefuld fedt. På den måde kan du spise 3 sukkerfri julesmåkager til en spisekasse, og tælle som 3 spiseksefulde fedt.
Hvad bør du spise ved siden af?
Ved siden af bør du sørge for at få rigtig mad. Gerne to håndfulde grøntsager (hf 1+2), en håndfuld protein (hf 3) og en håndfuld stivelse (hf 4).









Det ligner du har noget lagt imellem småkagerne – mon det er billede eller er der noget ?
Der ingen ting imellem, jeg har bare lagt dem oven på hinanden 🙂
[…] Du kan finde flere sukkerfri og glutenfri juleopskrifter her. Marcipan træstamme med nougat Kanel kager […]
Efter min mening bliver de sukkerfri mandelsmåkager med kanel ALT for søde. Mon ikke man kan halvere sukrinmængden? God smag dejlig sprøde men aaaalt for søde
hej kirsten.
Ja det er jo altid en smagssag, hvor søde man vil have dem. Men du kan sagtens halvere sukrinmængden, hvis dette passer medre til dine smagsløg 😀
Kh Maria Silje
De lyder lækre. Vi har prøvet et par gamge men det er ikke lykkedes at ramme rigtigt endnu.
Sukrin er ikke helt billigt, så det bliver lidt dyrt at prøve sig frem og fodre skraldespanden 😜
Kan vi få præciseret hvor meget ‘3 koldt smør’ er? Og evt. Hvor mange æggehvider der skal piskes?
På forhånd tak 😊
Hej Claus,
Jeg beklager virkelig! Der må være sket en lille fejl, i flytningen at bloggen.
Der skal intet smør i, men 3 æggehvider.
Held og lykke med småkagerne!
Kh
Maria Silje
Pisker du hviderne stive først inden du pisker sukkeret i? Jeg piskede æggehvider OG sukker samtidig. Mine kager blev knald hårde, var ved at knække tænderne 🙁 De røg ud… Må prøve igen – hvis jeg evt. gør det forkert….
Jeg pisker det sammen, min bliver sprøde men luftige 😊