Pariserbøf

pariserboef

En pariserbøf er så klassisk, som noget kan blive. Den smager fantastisk, og står ret højt på min favorit liste. Kombinationen af en saftig hakkebøf med sprød skorpe, sprødt brød og syltede grøntsager er altså næsten som en bid af himlen. Det synes jeg i alle tilfælde.

Syltede grøntsager

Allerede som barn var jeg glad for syltede grøntsager, helst rødbeder, agurker og asier. Jeg spiste det både oven på en leverpostejmad, og som tilbehør til diverse gammeldags retter hos min farmor og farfar. De både dyrkede og syltede selv deres grøntsager, behøver jeg at sige, at det smager langt bedre end det man køber i det lokale supermarked?

Du kan selvfølgelig også sylte dine grøntsager til din pariserbøf, og servere hjemmehøvlet peberrod. Jeg har dog snuppet den nemme løsning ved at købe tibehøret, og nøjedes med at lave syltede rødløg. Det har jeg desuden heller ikke stødt på i supermarkedet.

pariserbøf

Få min opskrift på pariserbøf her:

5 fra 1 stemme
pariserbøf
Pariserbøf
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
10 min
Samlet tid
20 min
 
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 800 g hakket oksekød (gerne med lav fedtprocent)
  • 4 stk groft brød (groft toast, surdejsbrød, rugbrød eller hvad du lige har)
  • 4 stk rå æggeblomme (Jeg bruger bare alm æggeblommer, direkte fra ægget)
  • 4 tsk revet peberrod
  • 4 spsk kapers
  • 4 spsk pickles
  • 4 spsk syltede rødløg (find opskriften her)
  • 6 spsk syltede rødbeder
  • smør til stegning
  • salt og peber
  • 4 stk ringe af rå rødløg, til at holde på æggeblommen
Sådan gør du
  1. Form fire bøffer, sørg for at forme dem lidt større end du ønsker dem, da kødet trækker sig sammen.

  2. Udstik et stort rundt stykke, i hvert brød. Så du får et rundt stykke brød til din runde bøf.

  3. Kom smør på stegepanden og steg brødet sprødt. Derefter steges hakkebøfferne.

  4. Imens hakkebøfferne steges, kommes rødbeder, kapers, peberrod og pickles i små skåle.

  5. Fordel de 4 stykker brød på hver sin tallerken, og læg en hakkebøf oven på hvert brød.

  6. Læg en løgring oven på hver bøf, og placer en rå æggeblomme deri.

  7. Slup at med at fordele de syltede rødløg oven på bøfferne.

Sense håndfuldsfordeling af pariserbøf:

Du forbinder sikkert en pariserbøf, med noget, som du ikke kan spise når du følger sense. Der har jeg en glædelig nyhed. Det er jo i grove træk bare brød, hakkebøf og grøntsagstilbehør, og det passer jo helt perfekt ind i din nye sense livsstil. Har du en meget lille hånd, kan du med fordel lave din hakkebøf lidt mindre, men jeg kan nu godt lide, at få en god stor bøf når jeg får pariserbøf.

Spiser du en portion med hele molevitten af tilbehør, får du cirka én håndfuld grøntsager (hf 1+2), én håndfuld protein (hf 3), én håndfuld stivelse (hf 4) og 2-3 spsk fedt.

Er du ikke helt mæt at denne portion, har du plads til at tilføje én håndfuld grøntsager. Det kan være i form at frisk babyspinat, grøntsagsstave eller måske fintsnittet spidskål.

Hf 1+2: rå løg, syltede rødbeder, syltede rødløg, kapers, pickles, revet peberrod.
Hf 3: hakket oksekød.
Hf 4: groft brød.
Fedt: æggeblomme, smør.
Smagsgiver / gratis: salt, peber.


 

Hvis du har nogle spørgsmål, eller kommentarer til mine indlæg, finder du et kommentarfelt herunder. Jeg elsker når i deler jeres meninger og tanker med mig, og jeg er meget taknemmelig for at i tager jer tid til det.

Hvis du giver dig i kast med mine opskrifter, så brug endelig hashtagget #MariaSilje så jeg kan følge med hos dig, det er så hyggeligt.

Kærlig hilsen

Maria Silje

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *