Syltet græskar
Hjemmelavet syltet græskar med timian er helt unikt og lækkert. Ikke nok med at den smukke farve klæder enhver ret, så smager den let sprøde og sød- syrlige græskar vidunderligt.
Her i efteråret er de smukke gyldne græskar i sæson, faktisk strækker sæsonen sig helt fra august til december, det er altså hele 6 måneder med lækkerhed. Og nu hvor de er i sæson, er det selvfølgelig ganske oplagt at sylte nogle af dem, så du har syltet græskar helt ind i det nye år – hvis de altså ikke er blevet spist inden da.
Jeg er glad for at spise syltet græskar på samme måde som med syltede rødløg, som tilbehør til blandt andet frikadeller, men jeg kommer den også glædeligt i salat eller oven på en rugbrødsmad. Det giver lidt ekstra luksus i hverdagen. Jeg husker også at min farmor og farfar har serveret syltet græskar og asier til familiemiddagene til steg og ligende. Så lækkert, og så er det altså bare virkelig lækkert med hjemmelavede sager.
Syltet græskar
Ingredienser
- 250 g hokkaido græskar (uden skræl)
- 1 ½ dl vand
- 1 ½ dl klar lager eddike
- 10 peberkorn
- 3 kviste frisk timian
- 1 tsk flydende perfect sød fra Easis (kan erstattes af 50 gram sukker eller dit foretrukne sødemiddel)
- 1 knsp salt
- 1 tsk atamon (for længere holdbarhed)
Tilberedelse
- Stræl- og rens dit hokkaido græskar får kerner.
- Skær græskaret i tynde skiver på et mandolinjern. Ønsker du tykkere græskarskiver kan du sagtens lave det, så skal de blot koge længere tid.
- Kom vand, eddike, salt, timian og flydende perfect sød i en gryde. Bring det i kog. Når lagen koger kommes grækarskiverne i og koges under låg i cirka 5-7 minutter. Ønsker du at de skal være blødere koger du dem blot længere tid.
- Imens grækaret koget skoldes sylteglassene.
- Når grækarene har kogt, tages hele gryden af varmen og atamon røres i. Kom herefter græskar og syltelage i glassene. Lagen skal dække græskarskiverne. Skru låg på og lad dem køle helt af på køkkenbordet. Opbevar dem herefter på køl hvor de holder fint et par måneder.
Køkkenudstyr
Sense håndfuldsfordeling af syltet græskar
Hf 1+2: hokkaido græskar, frisk timian.
Hf 3: intet.
Hf 4: intet.
Fedt: intet.
Smagsgiver / Gratis: vand, klar lager eddike, peberkorn, flydende perfect sød, salt, atamon.
Hvor meget syltet hokkaido kan du spise?
Da denne opskrift er uden tilsat sukker tæller den syltede græskar som rent grønt. Det vil altså sige at du kan spise op til to håndfulde (hf 1+2) til én måltid. Jeg foretrækker dog at supplerer med andet grønt.
Hvad kan du spise ved siden af?
For en fyldt spisekasse bør du i alt spise to håndfulde grøntsager (hf 1+2) så du supplerer blot op, til du har to håndfulde. Dertil kan spise en håndfuld protein (hf 3), en håndfuld stivelse (hf 4) og 1-3 spiseksefulde fedt.