Bønnebrownie
Bønnebrownie er en virkelig lækker kage helt uden mel, men med masser af god chokoladesmag. Det er en brownie lavet af sorte bønner, som er både mega nem at lave og samtidig lidt sundere end den traditionelle brownie.
Den opskrift er en sundere version end den klassiske brownie, og så er den både glutenfri og uden tilsat sukker. Hvilket jeg selv synes er virkelig skønt.
Den hjemmelavede bønnebrownie er oplagt som en sundere dessert eller som snack om eftermiddagen når sukkertrangen melder sig, da den samtidig mætter godt.
Find flere gode bud på sundere desserter lige her.
Få opskriften på bønnebrownie her:
Bønnebrownie
Ingredienser
- 1 dåse sorte bønner
- 60 g kokosolie
- 2 tsk vaniljesukker*
- 2 spsk espresso (dette kan erstattes af vamt (kogt) vand)
- 2 æg
- 120 g sukrin gold (dette kan erstattes med sukker)
- 60 g usødet kakaopulver (bagekakao)
- ½ tsk bagepulver
- ¼ tsk salt
- 60 g mørk chokolade 70,5% * (gerne som chokoladeknapper)
Tilberedelse
- Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovn.
- Dræn de sorte bønner og kom dem i en blender sammen med kokosolie, vaniljesukker og espresso. Blend til du har en helt glat og ensartet konsistens.
- Kom æggene i blenderen sammen med bønnemassen om blend cirka 10 sekunder til det er blendet sammen.
- I en ren skål blandes sukrin gold, kakaopulver, bagepulver, salt og vaniljesukker.
- Hæld den blendede bønnemasse op i skålen med de tørre ingredienser, og vend det godt sammen.
- Læg to spiseskefulde chokolade til side og vend resten i dejen.
- Beklæd en form (cirka 20×26 cm) med bagepapir, fordel dejen i formen og top med det resterende chokolade.
- Bag kagen 25-30 minutter i ovnen til kagen er blank og fast.
- Lad kagen køle lidt af på en rist. Opbevar herefter kagen i køleskabet hvor den kan holde et par dage.
Sense håndfuldsfordeling af bønnebrownie
Hf 1+2: intet.
Hf 3: sorte bønner, æg.
Hf 4: intet.
Fedt: kokosolie, usødet kakaopulver, mørk chokolade 70%.
Smagsgiver / Gratis: vaniljesukker, espresso, sukrin gold, bagepulver, salt.
Hvor meget bønnebrownie kan du spise?
Du kan sagtens spise et stykke, eller to. Ét stykke bønnebrownie ville jeg tælle som en halv håndfuld protein (hf 3) og en spiseskefuld fedt. det kan jo dobles op hvis du spiser to stykker.
Hvad kan du spise ved siden af?
Ved siden af ét stykke brownie kan du selv supplere med to håndfulde grøntsager (hf 1+2), en halv håndfuld protein (hf 3), en håndfuld stivelse (hf 4) og 1-2 spiseskefulde fedt.
Det kunne jo eventuelt være til et af hovedmåltiderne og kagen som en eftermiddags- eller aftensnack. På den måde vil du stadig ende med en fyldt spisekasse efter sense principperne, uden at få få for meget mad på tallerkenen.