Fiskepakker med pesto

fiskepakker-med-pesto

Fiskepakker med pesto, er ret højt på listen over, sommerretter jeg synes er skønne. Og det er både fordi at det smager godt, er nemt at lave, og ikke ligger så tungt i maven.

Hvis du har fulgt med et stykke tid, har du garanteret bemærket, at jeg godt kan lide fisk. Jeg har nemlig en del opskrifter med fisk her på bloggen allerede.

Ud over fiskepakker med pesto, ville jeg servere denne friske spidskålssalat med dild og ærter eller denne bønnesalat med sennepsvinaigrette.

Jeg har altid elsket fisk

Jeg har altid været glad for fisk. Da jeg var lille blev jeg hentet fra vuggestue og børnehave af min moster hver tirsdag, og så tog vi hjem til min mormor og morfar, hvor jeg skulle sove. Jeg elskede det. Ud over, at det var den faste ugentlige “sove hos mormor og morfar”- dag, så var det også deres (og min naturligvis) ugentlige fiskedag.

Ligesom med isbilen, kørte der også en ostebil og en fiskebil rundt i gaderne. Fiskebilen kom hver tirsdag og holdte uden for min mormor og morfars hus. Derfor købte min morfar altid fisk fra fiskebilen om tirsdagen.

Mon ikke, at det er medvirkende til, at jeg er så glad for fisk idag?

Fiskepakker med pesto

Få opskriften på fiskepakker med pesto her:

5 fra 3 stemmer
Fiskepakker med pesto
Forb. tid
5 min
Tilb. tid
10 min
Samlet tid
15 min
 
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 500 g mørksej delt i 4 lige store stykker
  • 4 spsk tomatpesto
  • 24 cherrytomater
  • 4 små løg
Sådan gør du
  1. Læg fiske stykkerne på 4 stykker stanniol.

  2. Fordel en halv spsk. pesto på hvert fiskestykke.

  3. Skyl cherrytomaterne. Skær dem i halve og fordel dem omkring fisken.

  4. Skær løgene i både og fordel også dem rundt om fisken.

  5. Krydr med salt og peber. Luk staniol, så du laver 4 små pakker.

  6. Bag fiske pakkerne i ovnen ved 200 grader varmluft i ca 10 minutter

Sense håndfuldsfordeling af fiskepakker med pesto:

Jeg vurderer at du i én fiskepakke får en håndfuld grøntsager (hf 1+2), én håndfuld protein (hf 3) og én spsk. fedt.

Det betyder at du selv bør supplere med en håndfuld grøntsager (hf 1+2) en håndfuld stivelse (hf 4) samt 2 spsk. fedt. Det kan eksempelvis være i form af en god og frisk kartoffelsalat.

Hf 1+2: cherrytomater, små løg.
Hf 3: mørksej.
Hf 4: intet.
Fedt: tomatpesto.
Smagsgiver / Gratis: intet.


 

Hvis du har nogle spørgsmål, eller kommentarer til mine indlæg, finder du et kommentarfelt herunder. Jeg elsker når i deler jeres meninger og tanker med mig, og jeg er meget taknemmelig for at i tager jer tid til det.

Hvis du giver dig i kast med mine opskrifter, så brug endelig hashtagget #MariaSilje så jeg kan følge med hos dig, det er så hyggeligt.

Kærlig hilsen

Maria Silje

2 Comments

  1. Alberte

    Fantastisk ret! Let at lave og ligger let i maven, men mætter godt. Perfekt på de varme dage 😉

    26 . jun . 2019
    • Maria Silje

      Hvor er det dejligt at høre, at du kunne lide retten 😀

      27 . jun . 2019

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »