Annonce

Fastelavnsboller med kaffe

Fastelavnsboller med kaffe

Fastelavnsboller med kaffe, en virkelig lækker vandbakkelse med blød kaffeskum. En opskrift der hitter hos kaffe elskeren.

I søndags var alle sociale medier oversvømmet med den ene lækre og mundvandsdrivende omgang fastelavnsboller efter den anden. I næsten alle tænkelige afskygninger. Dog syntes jeg, at der var særligt én version som manglede.

Jeg er opvokset med vandbakkelser med en klat syltetøj og flødeskum inden i, og toppet med glasur. Det var min farmor der brillierede hvert eneste år. Jeg nåede heldigvis og lære hvordan de helt rigtige vandbakkelser skulle laves, for nu er hun næsten blind og begiver sig derfor ikke i kast med de store køkkenprojekter.

Fastelavnsboller med kaffeskum

Jeg elsker næsten alt hvad der indeholder smagen af kaffe, derfor lå den til højrebenet at give mig i kast med en opskrift på fastelavnsboller med kaffe. Jeg synes de blev helt perfekte, og drømmemanden sagde sågar at det var en af de bedste fastelavnsboller han har fået. Det må da siges at være en succes.

Selvom jeg har lavet dem som fastelavnsboller, synes jeg sagtens de kan bruges som kage hele året rundt, fordi de er lavet af vanbakkelser, og jeg har da også kommet til at love kæresten at lave dem igen snart, haha.

Måske er du mere til gammeldags fastelavnsboller med creme, og dét skal du bestemt heller ikke snydes for. Få min opskrift på low Carb fastelavnsboller med creme her.

Fastelavnsboller-vandbakkelser-med-kaffeskum

Find opskriften på vandbakkelser med kaffeskum her:

Fastelavnsboller-vandbakkelser-med-kaffeskum

Vandbakkelser med kaffeskum

4,91 fra 10 stemmer
Antal: 6 stk
Forberedelse10 minutter
Bagetid30 minutter
I alt40 minutter

Ingredienser

Vandbakkelser:

  • 1 ½ dl vand
  • 75 g smør
  • 1 tsk sukrin melis* (det kan erstattes af 2 tsk sukker)
  • 1 knsp salt
  • 75 hvedemel
  • 3 små æg

Kaffeskum:

  • 1 espresso shot af din favorit Nespresso kaffe (et espressoshot er 40 ml)
  • 2 dl piskefløde
  • 2-3 spsk sukrin melis* (det kan erstattes af 4-5 spsk flormelis)

Pynt:

  • glasur
  • sølvstøv og tørrede spiselige blomster

Tilberedelse

  • Tænd ovnen på 200 grader alm ovn, så den kan varme op imens du laver dejen.
  • Kog smør og vand i en lille gryde, den skal dog være stor nok til at du kan piske med et piskeris. Tilsæt hvedemel, sukrin og salt. Rør i dejen med et piskeris i 3 minutter ved høj varme, men pas på den ikke brænder på. Tag dejen af varmen, og lad den køle af et par minutter.
  • Tilføj ét æg til dejen, ad gangen, og pisk det grundigt ind i dejen, før du tilsætter det næste. Dejen skal ende med at være en blank og blød. Så den har en god konsistens til at strøjte ud af en sprøjtepose.
  • Kom dejen i en sprøjtepose og lav 6 lige store boller i den ønskede form. Jeg lavede dem aflange, men du kan også lave dem runde. Sørg for at der er afstand imellem bollerne da de hæver.
  • Bag bollerne i ovnen ved 200 grader almindelig ovn, i 30 minutter. Det er MEGET vigtigt, at du ikke åbner lågen til ovnen, da du så risikere at de falder sammen. Når de er bagt færdige, tager du dem ud og lader dem køle helt af på en rist.

Kaffeskum:

  • Imens bollerne køler af, brygger du et espresso shot af din favorit Nespresso kaffe, og lader det køle helt af.
  • Når kaffen er blevet kold, kommes den i en skål sammen med piskefløde og sukrin melis, og piskes til en mellemblød flødeskum.
  • Skær bollerne halvt op, så de er lukkede på den ene side, og fordel kaffeskummet i bollerne, jeg bruger en sprøjtepose til at fordele det.
  • Pynt fastelavnsbollerne med glasur (lavet af halv sukrin melis og halv flormelis, da ren sukrin melis får en meget kold smag. Drys lidt sølvstøv og tørrede blomster på til sidst, og server de lækre vandbakkelser med kaffeskum.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af fastelavnsboller med kaffe:

Hf 1+2: intet.
Hf 3: æg.
Hf 4: hvedemel.
Fedt: smør, piskefløde.
Smagsgiver / Gratis: salt, Nespresso kaffe, sukrin melis, glasur, sølvstøv, salade de fleur.

Næringsindhold
Vandbakkelser med kaffeskum
Indhold per portion (1 stk)
Kalorier (kcal) 267.83 Kalorier fra fedt 207
% Dagligt indtag*
Fedt 23g35%
Kulhydrater 10.83g4%
Fibre 0.33g1%
Sukker 0.16g0%
Protein 5.16g10%
* De daglige procent-værdier er baseret på en diæt med 2000 kalorier.

Hvor mange vandbakkelser kan du spise?

Det er fastelavn, og du vil gerne have lov at spise en fastelavnsbolle. Selvfølgelig, det vil jeg da også have lov til. Men skal vi ik huske hinanden på, at én fastelavnsbolle, ikke nødvendigvis betyder 2 eller 3?

Som med alt andet, skal vi have fundet begrænsningens kunst frem. Jeg vurderer at det er fornuftigt at tælle én fastelavnsbolle med kaffe som en hel håndfuld stivelse (hf 4) samt 3 spsk fedt.

Hvad kan du spise ved siden af?

For en fyldt spisekasse efter sense principperne, kan du dertil selv supplere med to håndfulde grøntsager (hf 1+2) og en håndfuld protein (hf 3).

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments