Annonce

Lasagne

Lækker, klassisk lasagne bolognese med masser af grønt.

Lasagne er en klassisk italiensk ret, der har vundet hjerterne hos madelskere over hele verden. Denne autentiske pastaret er lavet af lag af pastadej og en lækker kødsovs, som sammen skaber en utrolig smagsoplevelse.

Traditionelt set laves lasagne med en kødsovs, der består af hakket oksekød, løg, hvidløg, tomat, oregano og basilikum. Kødsaucen simrer langsomt i timevis, indtil den bliver fyldig og smagfuld. Lasagnepladerne er lavet af frisk pastadej, som rulles tyndt ud og skæres i store firkanter. Mellem lagene af pastadej og kødsovs lægges et fyld af friskrevet parmesan og ricottaost, som giver retten en blød og cremet konsistens.

klassisk Lasagne eller lasagne med et twist?

Der er mange variationer af lasagne, og det er nemt at tilpasse retten til ens egen smag. Man kan eksempelvis tilføje grøntsager til kødsovsen, såsom champignon, courgette eller aubergine. Det giver ikke kun ekstra smag og næringsstoffer, men det gør også retten mere fyldig og mættende. Man kan også lave en vegetarisk lasagne ved at erstatte kødsovsen med en blanding af grøntsager, som f.eks. spinat, squash og rødbeder. Derud over kan du eksempelvis tilføje linser til saucen, det giver både protein og mæthed til retten.

En anden variation af lasagne er den såkaldte lasagne bolognese, som er en mere kødfuld version af den traditionelle lasagne. I denne ret tilsættes der normalt både svinekød og hakket oksekød til kødsovsen, som også indeholder andre ingredienser, såsom gulerødder, selleri og rødvin. Lasagne bolognese er en mere fyldig og smagfuld version af lasagne, og den er perfekt til en festlig aften med venner og familie.

Lasagne er en ret, der egner sig godt til forberedelse i god tid. Man kan forberede kødsovsen og lasagnepladerne på forhånd og opbevare dem i køleskabet eller fryseren. Når man så skal tilberede retten, er det nemt og hurtigt at samle den i en stor lasagneform og bage den i ovnen.

Uanset hvordan man laver sin lasagne, er det en ret, der altid vil være et hit blandt både børn og voksne. Den rige smag og den cremede konsistens gør det til en af de mest tilfredsstillende retter, man kan lave. Lasagne er perfekt til en hyggelig aften derhjemme eller til en større begivenhed, hvor man vil imponere sine gæster med sin kulinariske kunnen.

Lækker, klassisk lasagne bolognese med masser af grønt.
Lækker, klassisk lasagne bolognese med masser af grønt.
Lækker, klassisk lasagne bolognese med masser af grønt.
Lækker, klassisk lasagne bolognese med masser af grønt.

Lasagne

5 fra 3 stemmer
Antal: 6
Forberedelse30 minutter
Tilberedelse30 minutter
I alt1 time

Ingredienser

Lasagnesovs

  • 400 g hakket oksekød 4-7%
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 4 store champignon
  • 1 mellemstor gulerod
  • 1 lille squash
  • 3 stængler bladselleri
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 70 g koncentreret tomatpuré
  • 1 grøntsagsbouillon terning
  • 1 dl vand
  • ¼ dl balsamico eddike*
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret basilikum
  • salt og peber
  • 1 spsk olivenolie*

Lasagne

  • 1 let mornaysauce (du kan også bruge en almindelig)
  • 200 g lasagneplader
  • 30 g friskrevet parmesan

Tilberedelse

Lasagnesovs

  • Varm en gryde op med en spiseskefuld olivenolie i.
  • Hak løg og hvidløg fint, og brun det i gryden med olie.
  • Tilføj hakket oksekød og brun det sammen med løg og hvidløg.
  • Skyld alle grøntsagerne grundigt.
  • Skær champignoner og bladselleri i små tern, kom det op i gryden og brun det af, det giver en bedste smag fra champignonerne når de er brunet af.
  • Riv gulerødder og squash, kom det i gryden sammen med hakkede tomater, tomatpuré, oksebuillon, balsamicoeddike, vand, oregano og basilikum.
  • Bring grydens indhold i kog, skru ned for varmen og lad det simre under låg 1-15 minutter. Har du tiden til det, kan du også lade den simre 2-4 timer. Jo længere tid kødsovsen får lov at simre jo mere intens og lækker bliver den i smagen.
  • Smag kødsovsen til med salt og peber.

Lasagne

  • Fordel et par skefulde kødsauce i bunden af dit fad. Læg så et lag lasagneplader, lidt mornaysauce og kødsauce oven på. Fortsæt sådan til lasagnen er samlet. Slut af med et tyndt lad kødsauce, lidt mornaysauce og friskrevet parmesanost.
  • Bag lasagnen 35 minutter ved 200 grader varmluft til den er gylden og gennembagt.
  • Lad herefter lasagnen hvile på køkkenbordet inden servering. Så får den lige lov at samle sig lidt.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af Lasagne:

Hf 1+2: løg, hvidløg, champignon, gulerod, squash, bladselleri, hakkede tomater.
Hf 3: hakket oksekød 4-7%.
Hf 4: lasagneplader.
Fedt: olivenolie, parmesan, mornaysauce
Smagsgiver / Gratis: tomatpuré, grøntsagsbouillon terning, vand, balsamico eddike, tørret oregano, tørret basilikum, salt, peber.

Næringsindhold
Lasagne
Indhold per portion (100 g)
Kalorier (kcal) 85.96 Kalorier fra fedt 19
% Dagligt indtag*
Fedt 2.16g3%
Kulhydrater 9.88g3%
Protein 6.84g14%
* De daglige procent-værdier er baseret på en diæt med 2000 kalorier.

Hvor meget lasagne kan du spise?

Du kan i princippet fint spise hvad der svarer til 4 håndfulde og tælle det som to håndfulde grøntsager (hf 1+2), en håndfuld protein (hf 3), en håndfuld stivelse (hf 4) og 3 spiseskefulde fedt.

Du kan også tage lidt mindre og selv supplere med lidt salat med dressing på. Valget er dit, og begge løsninger vil være ganske fine i forhold til sense principperne.

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments