Annonce

Kulfi – Indisk is med kardemomme

Kulfi - Indisk is med kardemomme

Den nemmeste hjemmelavede is med kardemomme, også kaldet kulfi, er blevet favoritten til at runde en dejlig middag af. Den aromatiske smag af kardemomme er virkelig lækker, og smagen overrasker omkring bordet.

Hvad er kulfi?

Kulfi stammer fra Indien, og er en form for indisk is. Det er en populær dessert, som både er dejlig efter et krydret måltid, men også om eftermiddagen i sommersolen.

Ismassen består af fløde og kondenseret mælk, som sikre, at den ikke krystalliserer når den fryses.

Det er en utroligt sød dessert, derfor synes jeg det er lækkert med granatæble og mørk chokolade, som bidrager med syre og bitterhed, til at afbalancerer sødmen.

Tip!
Fremgangsmåden med piskefløde og kondenseret mælk, kan varieres ud i det uendelige. Prøv at tilføje hakket chokolade, daim eller citronsaft og skal til isen.

Vil du gerne lave endnu mere hjemmelavet is, så kig også forbi hos min dygtige kollega Susanne, som har opskriften på den lækreste yoghurtis med kirsebær. Jeg er stor fan af kirsebær, så denne is er lige noget for mig!

Vild med Indisk mad? Så tjek lige dette Indiske madkursus hos Timm Vladimir (reklamelink).

Kulfi - Indisk is med kardemomme
Kulfi - Indisk is med kardemomme
Kulfi - Indisk is med kardemomme
Kulfi med kardemomme, indisk is

Kulfi med kardemomme

Den nemmeste is, der laves helt uden ismaskine. Den smager dejligt sødt, parfumeret af kardemomme og er det den dejligste afslutning på en god middag.
5 fra 8 stemmer
Antal: 1 liter
Tilberedelse15 minutter
Fryse tid5 timer
I alt5 timer 15 minutter

Ingredienser

  • ½ liter piskefløde
  • 1 dåse kondenseret mælk ((397 gram))
  • 1 ½ tsk stødt kardemomme*
  • 1 knsp salt

Pynt

Tilberedelse

Kulfi

  • Pisk fløden til en let flødeskum. Den må endelig ikke piskes for meget, for så skiller den.
  • Rør den kondenserede mælk med kardemomme og salt.
  • Vend forsigtigt den let piskede flødeskum sammen med den kondenserede mælk, til du har en helt ensartet ismasse.
  • Kom ismassen i en brødform, små portionsglas eller isforme til ispinde, og stil derefter formen i fryseren i mindst 5-6 timer.

Servering

  • Når du skal servere din kulfi, tages den ud af fryseren 15 minutter inden.
  • Imens du venter på at servere den, smeltes chokoladen over vandbad, granatæblekernerne klargøres og pistacienødderne befries fra skallen og hakkes groft.
  • Pynt så kulfien med alle lækkerierne, og servér.

Noter

Fremgangsmåden med piskefløde og kondenseret mælk, kan varieres ud i det uendelige. Brug det som base, for dine iskreationer. Prøv at tilføje hakket chokolade, daim eller citronsaft og skal til isen.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af kulfi med kardemomme

Hf 1+2: granatæblekerner.
Hf 3: intet.
Hf 4: kondenceret mælk.
Fedt: piskefløde, pistacienødder, mørk chokoloade.
Smagsgiver / Gratis: kardemomme, salt.

Næringsindhold
Kulfi med kardemomme
Indhold per portion (100 g)
Kalorier (kcal) 320 Kalorier fra fedt 197
% Dagligt indtag*
Fedt 21.9g34%
Kulhydrater 26.6g9%
Protein 5.4g11%
* De daglige procent-værdier er baseret på en diæt med 2000 kalorier.

Hvor meget kulfi kan du spise?

Denne opskrift er ikke udviklet med sense for øje. Det er en kaloriebombe, og den er fyldt med sukker. Alligevel synes jeg at opskriften fortjener en lille senseberegning.

Som sagt at denne is ikke en slankeis, men det betyder ikke, at det er forbudt, eller at du ikke kan spise en lille portion i ny og næ. Det hele handler om mængder, og at kompensere lidt, nogle andre steder.

En fuld spisekasse i sende indeholder 400 – 600 kalorier, dette afhænger af størrelsen på dine hænder og hvad der bliver fyldt i den.

Til sammenligning indeholder 100 gram kulfi 320 kalorier. Det kan altså hurtigt løbe op. Derfor er min anbefaling at tage 100 gram, og tælle det som 3 spsk fedt, 1 håndfuld stivelse (hf 4) og en håndfuld protein (hf 3).

Har du planer om en festmiddag til aften, kan din dag se sådan her ud:

  • Morgen: to håndfulde grøntsager og frugt (hf 1+2), en halv håndfuld protein (hf 3), en halv håndfuld stivelse (hf 4) og én spiseskefuld fedt.
  • Frokost: to håndfulde grøntsager og frugt (hf 1+2), en halv håndfuld protein (hf 3), en halv håndfuld stivelse (hf 4) og to spiseskefulde fedt.
  • Aften: En fuld spisekasse + 100 gram kulfi til dessert.

Så er har du kompenseret for aftenens dessert, uden at overskride dagens samlede spisekasser.

Kulfi - Indisk is med kardemomme
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments