Annonce

Edamamesalat med appelsin og valnødder

Edamamesalat med appelsin og valnødder

Jeg er blevet ret glad, for mættende måltidssalater. Både til frokost og aftensmad. Det giver en masse gode vitaminer, og ligger ikke lige så tungt, som varm mad. For nyligt kom min mor forbi til frokost, og jeg fik derfor ret hurtigt lavet denne mættende edamamesalat. Jeg elsker når min mad ikke bare smager godt, men også er pæn, og der må rigtig gerne være masser af skønne farver. Det er med til at gøre mig i godt humør.

Edamamesalat med appelsin og valnødder

Jeg har selvfølgelig også andre bud på en god måltidssalat liggende på bloggen. Eksempelvis er jeg er glad for denne bønnesalat med sennepsvinaigrette, som sammen med et hårdkogt æg og en skive rugbrød eller knækbrød, er suveræn på madpakken. Eller denne quinoasalat med sød kartoffel, der sammen med et par kyllingespyd, vil gøre kollegerne misundelige.

Edamamesalat med appelsin og valnødder
Edamamesalat med appelsin og valnødder

Få opskriften på edamamesalat med appelsin og valnødder her:

Edamamesalat-med-appelsin-og-valnoedder_mariasilje

Edamamesalat med appelsin og valnødder

5 fra 8 stemmer
Antal: 2 personer
Tilberedelse15 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

  • 1 pakke napolitana salat
  • 2 håndfulde frosne edamamebønner uden skal ((ca. 100-125 gram))
  • 2 små rødløg
  • 1 blodappelsin
  • 1 alm appelsin
  • 3 spsk hakkede valnødder

Dressing

Tilberedelse

  • Kom napolitana salaten i en skål med koldt vand, og skyl det grundigt for jord. Læg det efterfølgende til tørre på et rent viskestykke.
  • Kom edamamebønnerne i en skål, og hæld kogende vand over. Lad dem stå i et par minutter.
  • Fjern skrællen fra rødløgene, og skær dem i tynde skiver
  • Skær top og bund af den alm. appelsin og blodappelsinen. Skær derefter resten af skrællen af, ved at skære ned langs siderne på appelsinerne. Når al skrællen er skåret af, skæres appelsinerne i tynde skiver.
  • Rist valnødderne gyldne, på en tør pande. Hak dem groft.
  • I en lille skål, blandes olivenolie, æblecider eddike, citronsaft, agavesirup, finthakket rosmarin, salt og peber.
  • Vend dressingen sammen med napolitana salat, edamamebønner, rødløg og appelsin. Anret på et fad eller i 2 skåle, og top med hakkede valnødder. 
  • Velbekomme!
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af edamamesalat med appelsin og valnødder

Hf1+2: napolitana salat, rødløg.
Hf3: edamamebønner
Hf4: blodappelsin, almindelig appelsin.
Fedt: valnødder, olivenolie.
Smagsgiver / Gratis: æblecider eddike, citronsaft, agavesirup, rosmarin, salt og peber.

I denne salat er der hverken kød, fisk eller æg. Det skal du slet ikke bekymre dig over, for edamamebønnerne er så smækfyldt med protein, at de udgør den del. Derfor er det i dag en vegansk salat der er på menuen. Og spiser du én portion af denne skønne edamamesalat, ja så er du fuldt dækket ind på alle håndfulde og fedt i én spisekasse. Lækkert, ik?

Hvis du absolut gerne vil have kød, fisk eller æg i din edamamesalat, kan du nøjes med halvdelen af edamamebønnerne, og dermed har du nu en halv håndfuld protein til rådighed. Den kan du bruge på lige den proteinkilde du har lyst til.

Sådan kan du selv lave små justeringer i opskrifterne, så de er tilpasset dig og dine smagsløg. Velbekomme!

Edamamesalat med appelsin og valnødder
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments