Annonce

Gulerodskage smoothie – vegansk og uden tilsat sukker

gulerodskage smoothie

Gulerodskage smoothie? Jep, du læste rigtigt. Det er nemlig intet mindre end iskold flydende og cremet gulerodskage, der er i spotlyset i dag. Eller, det har faktisk slet ikke noget med kage at gøre, men det smager sådan, og så er det altså en ret skøn måde at få frugt og grønt på, hvad end det er til morgenmad, eller som en sød snack i løbet af dagen. Jeg er i alle tilfælde fan!

I er ret glade for smoothies, en del af jer, har i alle tilfælde efterspurgt flere opskrifter. Jeg er også ret glad for smoothies, men jeg ender altid ud i de samme to-tre varianter. Det skal være slut. Fra i dag, vil jeg eksperimentere mere med de sunde drikke, og dele de gode af dem, med jer. Heriblandt denne cremede gulerodskage smoothie.

gulerodskage smoothie

Har du en favorit smoothie?

Én af mine favoritter er denne smoothiebowl med spinat, som selvfølgelig også kan drikkes af glas med sugerør, tilføj blot lidt ekstra væske.

Få opskriften på gulerodskage smoothie her:

gulerodskage smoothie

Gulerodskage smoothie – vegansk og uden tilsat sukker

5 fra 3 stemmer
Antal: 4 personer
Tilberedelse10 minutter

Ingredienser

  • 400 g gulerødder
  • 4 små bananer ((skåret i skiver og frosset) (ca. 350g))
  • 4 dl light kokosmælk ((jeg synes den er bedst med kokosmælk, men hvis du ikke bryder dig om det, så kan du erstatte det med anden plante- eller ko mælk))
  • 2-4 dl koldt vand ((afhængigt af hvilken konsistens du foretrækker))
  • 2 spsk fibersirup gold ((eller agavesirup, flydende sødemiddel eller hvad du har i skabet))
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 knsp vaniljepulver

Tilberedelse

  • Sørg for at bananerne er skrællet, skåret i skiver og frosset. Dette skal være gjort dagen før du vil lave denne smoothie. Men du kan sagtens have frosne bananer i fryseren længe, ligesom andre frosne frugter og bær.
  • Skræl gulerødderne, fjern enderne og skær dem i mindre stykker. Kom alle gulerødderne op i en god blender.
  • I blenderen tilføjes også frosne bananer, kokosmælk, vand, agavesirup, kanel og vaniljepulver.
  • Blend alle ingredienserne til en helt cremet smoothie. Tilføj vand efter smag, og til du har den ønskede konsistens.
  • Servér den færdige gulerodskage smoothie i 4 glas og top evt med et drys kanel.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af gulerodskage smoothie:

Hf 1+2: gulerod, banan.
Hf 3: intet.
Hf 4: banan.
Fedt: intet
Mælk: light kokosmælk.
Smagsgiver / Gratis: agavesirup, vaniljepulver, kanel.

Jeg har lavet opskriften til 4 personer, således at du får dækket dit behov for grøntsager og frugt (hf 1+2), stivelse / frugt (hf 4) og 1 dl (ud af dagens 3 dl) mælkeprodukt.

Det betyder at du selv skal supplere med en håndfuld protein (hf 3) og 1-3 spsk. fedt.

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments