Sørg for at bananerne er skrællet, skåret i skiver og frosset. Dette skal være gjort dagen før du vil lave denne smoothie. Men du kan sagtens have frosne bananer i fryseren længe, ligesom andre frosne frugter og bær.
Skræl gulerødderne, fjern enderne og skær dem i mindre stykker. Kom alle gulerødderne op i en god blender.
I blenderen tilføjes også frosne bananer, kokosmælk, vand, agavesirup, kanel og vaniljepulver.
Blend alle ingredienserne til en helt cremet smoothie. Tilføj vand efter smag, og til du har den ønskede konsistens.
Servér den færdige gulerodskage smoothie i 4 glas og top evt med et drys kanel.