Cocktails, der spiller perfekt sammen med lækker mad

Lær, hvordan du kan finde den rette cocktail til maden og den rette mad til cocktails, så du får den helt igennem perfekte smagsoplevelse, om du så holder middag for vennerne eller bare vil prøve noget helt nyt til et større event eller arrangement.

IA COCKTAILS er kendt for at gøre det lettere end nogensinde før at få professionelt lavede cocktails leveret til dit arrangement eller event, men det bliver endnu bedre, hvis man ved, hvordan man også kan kombinere cocktails med den rette mad. 

Og faktisk er det lige netop den kombination, der bare kan løfte stemningen og smagsoplevelsen på en måde, som vin og øl ikke altid kan matche til en lækker madret. Det handler i bund og grund om balance mellem det søde, sure, salte og bitre.

Det er nemlig ikke kun vin, der kan matche en middag, for cocktails kan faktisk være et ret overset valg, når man tænker i madsammensætning. Men det burde det bare ikke være, for du kan virkelig få meget mere ud af både maden og drinken, når du tænker dem sammen som et par, der går hånd i hånd.

Sæt en syrlig cocktail til noget fed mad

En god tommelfingerregel er at lade en syrlig cocktail spille op imod noget, der er rigt og fedt i smagen. Det kan for eksempel være en klassisk Margarita med lime, tequila og Cointreau, som bare går helt perfekt til mexicanske retter med ost, majschips og guacamole. Den syrlige lime skærer gennem fedmen, og tequilaen giver det her et friskt spark.

Hvis du så også serverer friterede retter som tempura, sprøde rejer eller croquetas, kan det være en meget god idé at finde noget med f.eks. citron, lime eller grapefrugt. En klassisk Daiquiri eller en French 75 med gin og champagne vil faktisk begge skabe en frisk smag til den lidt mere tunge tekstur fra frituren, og det er en virkelig lækker kombination, når det rammer tungen.

Mad med smag og dybde kræver noget med power

Når du serverer kødret eller røget mad, så kræver det noget cocktail med en form for karakter, og heldigvis findes der mange muligheder her. 

En klassisk Negroni med gin, Campari og vermouth er intens, bitter og særdeles velsmagende, når du sætter den sammen med charcuteri eller en simreret, hvor der er blevet brugt godt med krydderier og kød.

En Manhattan med bourbon og vermouth kan også gøre underværker, når du serverer den til noget som f.eks. pulled pork, ribs eller grillet oksekød, fordi den lidt søde og ikke mindst krydrede smag skaber en slags harmoni med det røgede og kødfulde.

Du skal dog være meget opmærksom på, at kraftige cocktails ikke altid fungerer godt sammen med meget lette retter, fordi de kan overdøve det hele. Derfor skal man da også altid prøve at finde en balance mellem kraft i smag og elegance, så maden får lov til at skinne.

Søde cocktails kan bruges til det salte køkken

Selvom man måske normalt drikker de søde cocktails til en dessert, så kan de faktisk noget virkelig interessant, når man bruger dem som kontrast til noget salt. En klassisk Piña Colada, som normalt forbindes med blandt andet strandferie og palmer, er faktisk overraskende god til stærkt krydret, asiatisk mad, hvor f.eks. kokos og ananas kan mildne styrken i chilien.

På samme måde kan en Espresso Martini passe til dessertretter med chokolade, men også bruges i forbindelse med en ostetallerken, fordi kaffens bitterhed og vodkaens kant skaber bare noget lækkert samspil med det salte og cremede.

Det handler derfor ofte om at turde prøve noget lidt andet, og heldigvis kan man jo sagtens starte med små eksperimenter derhjemme. Hvis du serverer noget med bacon eller parmaskinke, så prøv da også at kombinere det med en sødmefuld cocktail som en Bramble med brombærlikør og gin, hvilket kan give en sjov, men lækker overraskelse i munden.

Når cocktailen er i centrum, skal maden være let

Man kan sagtens vende det hele om og i stedet planlægge maden ud fra cocktailen. Hvis du har fået leveret et udvalg af cocktails fra IA COCKTAILS, og gerne vil præsentere dem som hovedpersonen til et event, så giver det mening at lade maden være let og enkelt. Her kan man tænke i små tapasretter, snacks og anretninger, som støtter godt op omkring cocktails’enes smag uden at overdøve dem.

Et godt eksempel kunne være at servere en frisk Cucumber Cooler med gin, lime og agurk til en lille bruschetta med friskost og dild, hvor begge dele føles sprøde og lette. Eller det kunne være en tropisk Mai Tai til nogle rejer med mango og koriander. 

Du behøver ikke lave store retter, men tænk i stedet i mange små bidder af forskellige retter, som når du laver flere retters menu.

Et sidste tip før du går i gang

Der er ikke nogen faste regler, og det bedste man egentligt kan gøre, er faktisk at lege lidt med det og smage på det hele ind imellem. Du må gerne prøve dig frem og finde dine egne favoritter, og du vil måske endda opdage, at nogle af de bedste kombinationer ikke er dem, du troede på forhånd. Nogle gange vil man endda finde ud af, at det netop er kontrasterne, der skaber noget helt unikt, og det er også det, der bare gør det så sjovt at eksperimentere med cocktails og mad.