Sprøde græske kartofler i ovn med citron, oregano og friske krydderurter. De bliver gyldne udenpå, bløde indeni og er det perfekte tilbehør til både grillmad, fisk, kylling eller en stor græsk middag. En nem og smagfuld opskrift, der bringer smagen af sommer og Middelhavet direkte hjem på tallerkenen.
Lav en marinade af olivenolie, citronsaft, fintrevet citronskal, presset hvidløg, tørret oregano, salt og peber. Ven den sammen med kartoffelbådene.
Kom kartoflerne i et fad eller på en bageplade, og bag dem i ovnen med 200 grader varmluft ca. 30-35 min. Vend kartofler et par gange undervejs, så de bliver gyldne på alle sider.
Imens kartoflerne bages skylles og hakkes krydderurterne og blandes med olivenolie og salt.
Vend de friske krydderurter og olie sammen med de varme kartofler og servér straks herefter.