Du har helt sikkert stiftet bekendskab med 'den du ved nok' altså, chokoladekagen med kaffe og kokos topping. Her er bradepandekagen lavet om til saftige og uimodståelige muffins. Helt perfekte til fødselsdagen, arbejdet, kaffegæsterne og alle andre tænkelige lejligheder!Det er en vaskeægte klassiker, i nye klæder. Og jeg kan vist roligt sige, at de tager kegler når gæsterne sætter tænderne i dem
Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn (over-under varme).
Smelt smør og chokolade i en kasserolle med svag varme. Lad herefter smør/chokolade massen køle af.
Fordel muffinformene i din muffin bageplade, så formene får støtte og ikke flyder ud.
Kom smør-chokolade blandingen i en skål, tilføj sukker og kaffe, rør det sammen. Tilføj kernemælk og æg, og rør det sammen.
Bland alle de tørre ingredienser - hvedemel, kakaopulver, bagepulver og natron. Sigt det ned til de våde ingredienser og rør dejen sammen til du har en ensartet dej.
Fordel dejen i muffinformene, den vil hæve op når den bager, så pas på med at fylde formene for meget.
Bag dine muffins i midten af ovnen ca. 25 minutter. Test med et træspyd eller en tandstik om de er færdige. Tag dine muffins ud, og lad dem køle af.
Kokos topping
Lad kokos toppingen i en gryde, ved at smelte smør. Tilføj herefter kokos, flormelis, kakaopulver og kaffe. Rør til en ensartet konsistens.
Når dine muffins er kølet af, fordeles kokos toppingen.
Noter
De holder sig fint saftige herhjemme, i op mod 5 dage. Opbevar dem lufttæt på køkkenbordet.