Virkelig nem og lækker brombærmarmelade, som smager både sødt og lidt syrligt, præcis som de friske brombær også gør. Nyd den på et stykke brød med ost eller tryl den om til de lækreste kager.
5 fra 4 stemmer
Servings: 4små glas
Forberedelse5 minuttermin
Tilberedelse15 minuttermin
I alt20 minuttermin
Ingredienser
500gbrombær
1dlvand
1tskvaniljesukker*(dette kan erstattes af vaniljepulver, vaniljepaste eller vaniljestang)
3-4tskflydende perfect sød fra Easis(kan erstattes af 180 g sukrin gold eller 200 g sukker)
1,5spskkartoffelmel(Bruger du frosne brombær kan det godt være du skal tilføje en smule ekstra kartoffelmel.)
½tskatamon
Tilberedelse
Skyl dine brombær så de er fri for snavs og eventuelt små dyr.
Kom de skyllede brombær i en lille gryde sammen med vand og vaniljesukker. Bring grydens indhold i kog og kog brombærerne ved lav varme 12-15 minutter (afhængigt af hvor fin eller grov du ønsker din brombærmarmelade). Jeg koger den i 15 minutter.
Ønsker du en marmelade med mere hele bær skal du ikke røre så meget i den, men blot smage den til med perfect sød.Ønsker du som jeg er mere fin marmelade kan du røre i den med et piskeris og smage den til med perfect sød.
Tag gryden af varmen, rør kartoffelmelet ud i en smule vand og kom det udrørte kartoffelmel og atamon ned i marmeladen. Rør rundt til det tykner. Det bliver tykkere når den bliver kold. Det må altså ikke hverken koge eller være på varme nu hvor kartoffelmel og atamon er tilsat.
Kom marmeladen på rene, skoldede glas, skru låget på og lad det køle helt af. Det gøres nemt ved at komme koldt vand i et fad og stille syltetøjsglassene ned i.
Opbevar den færdige marmelade på køl.
Noter
Den færdige brombærmarmelade holder en måneds tid i køleskabet, hvis du har kommet atamon i. Ellers holder den kun 1 -1,5 uges tid.