Klassiske, milde og cremede boller i karry, lavet helt fra bunden med saftige kødboller og en blød karrysovs med løg, hvidløg og æble for ekstra fylde og sødme. En ægte dansk hverdagsfavorit, som både børn og voksne elsker. Opskriften er nem, ukompliceret og giver en skøn, balanceret karrysmag uden at være stærk.
Bland svinekødet med hakket løg, æg, mælk, havregryn, salt og peber. Rør farsen, indtil den er sej, så den holder formen, når du koger kødbollerne. Lad farsen hvile i køleskabet i 30 minutter.TIP! er at bruge en røremaskine, hvis du har én – det sparer tid og kræfter.
Bring en gryde med vand og salt i kog. Form små kødboller med en teske og din håndflade – små kødboller koger hurtigere og bliver dejligt møre.
Lad dem simre i ca. 8 minutter, indtil de er gennemtilberedte.
Gem ca. 8 dl kogevand fra kødbollerne til sovsen.
Karrysovs
Kog dine ris efter anvisningen på pakken.
Pil løg og hvidløg og hak begge dele fint.
Smelt smørret i en gryde ved middelhøj varme – det skal bare smelte, ikke brune.
Kom de finthakkede løg i gryden og svits dem et minuts tid, til de bliver klare, men uden at tage farve. Tilsæt hvidløg og lad dem stege med i et halvt minut.
Skru ned for varmen og drys karryen over. Rør godt rundt, så krydderiet frigiver sin duft og smag.
Drys derefter melet og rør til alt fedtstoffet er opsuget.
Pisk lidt af kogevandet fra kødbollerne i (har du lavet kødbollerne på forhånd bruger du blot alm. vand og en ekstra buillonterning), så sovsen bliver glat uden klumper. Tilsæt resten af væsken og derefter mælken, mens du hele tiden rører.
Lad sovsen småkoge under omrøring i ca. 10 minutter, til den bliver tyk og cremet.
Skær æblet i tern i den ønskede størrelse.
Vend æbletern og kødboller saucen og lad dem varme igennem et par minutter, og smag til med salt og peber.