Er du vild med Biscoff? Så skal du prøve disse uimodståelige Biscoff cookies! De har en sprød kant, en chewy midte og en intens smag af karamel og krydderier fra Biscoff spread. Det er den perfekte småkage til kaffehygge, dessertbordet eller bare når sukkertrangen melder sig. Og hvis du virkelig vil forkæle dig selv, så prøv at lave dem med en blød midte af smeltet Biscoff spread – det er ren luksus!
60gLotus Biscoff spread til fyld inde i dine cookies
flagesalt
Tilberedelse
VALGFRIT – Hvis du ønsker en blød midte af Biscoff, fordel da 60g Biscoff spread i små klatter på et stykke bagepapir og frys dem i mindst 30 minutter.
Forvarm ovnen til 175 grader alm. ovn.
Pisk blødt smør og Biscoff spread sammen, indtil det er glat. Tilsæt rørsukker og pisk i 1-2 minutter, til det bliver lyst og luftigt. Rør derefter æg og vaniljesukker i, indtil dejen er ensartet.
I en anden skål røres hvedemel, bagepulver og flagesalt sammen. Vend de tørre ingredienser i dejen, og rør kun til det lige er blandet. Overrør ikke! Fold til sidst hakket chokolade i dejen.
Brug en isske eller spiseske til at forme kugler af dejen (ca. 1,5 spsk pr. cookie). Hvis du bruger Biscoff-fyld, lav en lille fordybning i kuglen, placer en frossen klat Biscoff i midten og luk dejen omkring den.
Placer cookiekuglerne på en bageplade med bagepapir, med god afstand imellem. Bag én plade ad gangen ved 175 grader alm. ovn i 8-10 minutter, indtil kanterne er let gyldne og midten stadig ser en smule ubagt ud.
Når du tager bagepladen ud, bank den et par gange ned i bordet, så cookies falder lidt sammen – det gør dem ekstra chewy!
Drys med en lille smule flagesalt, og lad dem køle af på bagepladen i 5-10 minutter, før de flyttes til en bagerist for at køle helt af.