En klassisk græsk pastitsio – også kaldet græsk lasagne – med bucatini (en slags rørpasta eller macaroni), krydret kødsovs og en cremet bechamel på toppen. En fyldig og smagfuld ovnret, der minder om lasagne, men med varme græske krydderier og masser af komfort.
400bucatini pasta(alternativt macaroni eller tyk spaghetti)
Tilberedelse
Lav kødsovsen
Varm en olivenolie i en stor gryde. Hak løg, gulerod og bladselleri fint, og steg det i 4–5 minutter, til det bliver blødt og dufter sødt. Kom oksekødet i gryden, og steg det, til det er brunet og smuldrer fint – det tager cirka 10 minutter.
Når kødet er klar, hælder du rødvinen i og lader det koge et par minutter, så alkoholen fordamper. Tilsæt hvidløg, kanel, nellike, basilikum, salt, peber og laurbærblade, og rør det hele godt sammen. Herefter tilsætter du hakkede tomater, sukker, tomatpuré og vand.
Skru ned til lav varme, læg låg på, og lad saucen stå og hygge sig i 30–40 minutter, til den er kogt lidt ind og smager intenst. Fjern laurbærbladene, og smag til, hvis den mangler lidt ekstra salt.
Lav bechamelsovsen
Smelt smørret i en gryde ved middel varme. Når det bruser let, pisker du melet i, til det bliver en fast masse. Hæld lidt mælk i ad gangen, mens du pisker – det er vigtigt, så du undgår klumper. Fortsæt, indtil du har brugt al mælken, og saucen er glat og cremet.
Tilsæt salt, peber og muskatnød, og rør osten i, til den smelter. Pisk æggene sammen i en skål, og hæld dem forsigtigt i saucen under konstant piskning, så de ikke klumper. Lad saucen tykne en smule mere ved svag varme – den skal føles som en cremet ostesovs, der nemt kan hældes ud, men stadig er lidt tyk.
Kog pastaen
Kog pastaen i rigeligt letsaltet vand, til den er al dente – altså stadig har lidt bid. Hæld vandet fra, og stil den til side.Tip! Imens pastaen er varm kan du lægge alle pastaerne samme vej, det bliver så pænt når man skærer et stykke.
Saml pastitsioen
Tænd ovnen på 175 grader (alm. ovn). Smør et stort ovnfad (ca. 23×33 cm), og fordel pastaen i bunden – læg den gerne, så stængerne ligger nogenlunde i samme retning. Fordel kødsovsen ovenpå, og glat overfladen let ud med en ske.
Hæld bechamelsovsen over, og jævn den ud, så hele toppen er dækket. Bag retten midt i ovnen i 30–40 minutter, til overfladen er gylden og let sprød. Hvis du vil have den ekstra flot og gylden, kan du give den et par minutter under grillen til sidst – men hold øje.
Lad den hvile
Når du tager pastitsioen ud, så lad den stå i mindst 15 minutter, før du skærer i den. Det gør, at lagene sætter sig, og du får de smukke, faste stykker, som grækerne selv serverer.
Vin: Du kan bruge hvilken som helst rødvin – det meste af alkoholen fordamper, så bare brug det, du har åbnet, alternativt kan du bruge 1 dl oksefond og 3-4 spsk mørk balsamico eddike
Opvebaring:
I køleskab: Opbevar resterne at græsk lasagne dækket til i 3–4 dage. Du kan enten opvarme hele fadet i ovnen (175 grader i ca. 20–25 minutter), eller tage et stykke og lune det i mikroovnen – det smager stadig skønt.
I fryseren: Pastitsio kan sagtens fryses. Skær den ud i portioner, pak dem tæt ind i film og læg dem i fryseposer eller beholdere.
Optøning: Lad den tø op i køleskabet natten over. Varm derefter i ovn ved 175 grader i ca. 20–30 minutter, til den er gennemvarm og bechamellen igen er cremet på toppen.
Et lille tip: Hvis du ved, at du vil fryse noget af retten, så undlad at bage hele fadet. Saml pastitsioen i et mindre fad, og frys den ufærdigbagt. Så kan du bage den direkte fra frost, når du får lyst – det tager cirka 1 time ved 175 grader. Resultatet bliver næsten som frisklavet.