Karry kylling i fad er en virkelig nem og lækker hverdagsret, der stort set passer sig selv i ovnen til det er spisetid. Hvad mere kan man forlange? Jeg kan ret godt lide at bruge friske æbler i maden, de giver en dejlig sødme til karrysovsen. I samspil med den milde kylling får du en familievenlig ret, der vil være et hit på aftenbordet.
Pil løg og hvidløg. Skær hvidløget i tynde skiver, og løg i tynde både. Kom det på en varm pande med lidt olie og svits til løg og hvidløg er blanke. Fordel det i bunden af et fad.
Brun kylling inderfileterne af på en varm pande med lidt olie. Tilføj karry og svits det af.
Imens du bruner kyllingen, skylles timian, æbler og snack peberfrugter.
Skær æblerne i tern, fordel dem oven på de løg du lagde i bunden af fadet.
Tag kyllingen af varmen og kom også dem over i fadet.
Skær snack peberfrugterne i tynde strimler og fordel dem oven på kyllingen.
Ryst eller pisk hvedemelet sammen med mælken. Tilføj salt, peber og timian. hæld det over i fadet med kylling og grøntsager.
Bag karry kyllingen i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 25 minutter.