Skyl grøntsager og salat grundigt. dup det hele tørt med et rent viskestykke.
Del agurken på langs, og fjern 'kernerne' (den bløde midte) med en teske. Skær derefter agurken i skiver.
Skær forårsløgene i skiver.
Skær blommerne i både.
Vend salat, agurk, forårsløg og blommer sammen i en skål og fordel det på et pænt fad, eller en skål med lave kanter.
Åbn pakkerne med bresaola, og del alle kødskiverne i 2. Fold dem til små luftige "roser" og del oven på salaten.
Rist pinjekernerne på en pande. Fordel de ristede pinjekerner og parmesanost over salaten.
Vinaigrette
Kom honning, hvidvinseddike og citronsaft i en lille skål og pisk det med en elpisker, imens du tilsætter olivenolie. Det giver en tyk, luftig og cremet vinaigrette.
Smag til med salt og peber. Fordel vinaigretten over salaten, og server den færdige carpaccio salat.