Skyl gulerødderne, jeg skræller dem ikke, men du kan gøre hvad du bedst kan lide.
Skær gulerødderne i mindre stykker.
Kom alle gulerødderne i en foodprocessor og blend dem, til de er helt fintblendet, kom det over i en skål.
Tilføj æg, sesammel, husk / loppefrøskaller, bagepulver og salt, rør det godt sammen.
Lad dejen stå og hvile i ca. 15 minutter.
Fordel gulerodsdejen på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag den i ovnen i ca. 15 minutter, til den har en pæn gylden overflade.
Imens rouladebunden er i ovnen, ligger du en rent viske stykke spredt ud på bordet, lig et stykke bage papir ovenpå. Drys med lidt sesamfrø jævnt fordelt oven på bagepapiret.
Når rouladebunden er færdig, tager du den ud af ovnen og ligger med oversiden ned mod sesamfrøene på det andet bagepapir. Fjern forsigtigt det bagepapir som sidder på rouladebunden, altså det, som var med i ovnen.
Fordel osten oven på rouladebunden og læg derefter bagepapiret tilbage oven på osten. Luk viskestykket omkring, så du holder på varmen, og osten kan smelte.
Burgerdressing:
Kom alle ingredienserne op i en skål og blend med en stavblender, smag til med salt og peber.
Burgerroulade:
Imens din rouladebund er i ovnen, steger du det hakkede oksekød krydret med salt og peber. Derefter skyller du spinaten, og dupper den tør i et rent viskestykke. Hak løget, så fint eller groft som du foretrækker. Skær agurken i tynde skiver, hvis de bliver for tykke er rouladen svær at rulle.
Nu skal du samle din burgerroulade.
Fordel spinaten oven på rouladebunden med smeltet ost. Derefter fordeler du løg, agurk, burgerdressing og det stegte hakket oksekød.
Rul rouladen forsigtigt men stramt sammen , lad det ligge 3-4 minutter rullet ind i bagepapir og viskestykke, så holder den bedre formen når du skal til at skære den.
Jeg satte træspyd i min roulade, og skar imellem træ spyddene, for at den bevarede den pæne form, det behøves ikke, men det ser pænt ud ved servering.